Esajas 9
1 Thi der skal ej være Mørke for det Land, hvor der nu er Trængsel; som han i den første Tid bragte Vanære over Sebulons Land og Nafthalis Land, saa skal han gøre det herligt paa det sidste, Landet ad Vejen ved Havet, paa hin Side Jordan, Hedningernes Galilæa.
Kodwa umnyama kawuyikuba njengenkathazo yalo; njengesikhathini samandulo wakwenza kwaba lula elizweni lakoZebuluni lelizweni lakoNafithali; kodwa emva kwalokhu wakwenza kwaba nzima ngendlela yolwandle, phetsheya kweJordani, eGalili lezizwe.
2 Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinner et Lys.
Abantu ababehamba emnyameni babonile ukukhanya okukhulu; ababehlala elizweni lethunzi lokufa, ukukhanya kubakhanyisele.
3 Du formerer Folket, hvis Glæde du ikke havde gjort stor; de glæde sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, ligesom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.
Wandisile isizwe, wakhulisa intokozo yaso; bayathokoza phambi kwakho njengentokozo ekuvuneni, njengoba bethokoza ekwehlukaniselaneni kwabo impango.
4 Thi dets Byrdes Aag og Kæppen over dets Ryg, dets Drivers Stav, har du sønderbrudt som paa Midians Dag;
Ngoba wephulile ijogwe lomthwalo waso, loswazi lwehlombe laso, intonga yomcindezeli waso, njengasosukwini lukaMidiyani.
5 thi hver Krigsstøvle, som blev baaren i Stridstummelen, og Klæderne, som vare sølede i Blod, skulle opbrændes og blive Ildens Næring.
Ngoba wonke umsindo wempi usenhlokomeni, lesigqoko sigiqwe egazini; njalo kuzakuba ngesokutshiswa, kube zinkuni zomlilo.
6 Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;
Ngoba sizalelwe umntwana, sinikwe indodana; lombuso uzakuba sehlombe layo, lebizo lakhe lizathiwa: OMangalisayo, uMeluleki, uNkulunkulu olamandla, uBaba wephakade, iNkosana yokuthula.
7 for at Fyrstendømmet maa blive stort, og at der maa blive Fred uden Ende over Davids Trone og over hans Rige til at befæste det og til at opholde det ved Ret og Retfærdighed fra nu og indtil evig Tid; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre dette.
Ukwanda kombuso lokuthula kakuyikuphela, phezu kwesihlalo sobukhosi sikaDavida laphezu kombuso wakhe, ukuwumisa, lokuwuqinisa ngesahlulelo langokulunga, kusukela khathesi kuze kube nininini. Ukutshiseka kweNkosi yamabandla kuzakwenza lokhu.
8 Herren har sendt et Ord i Jakob, og det er faldet i Israel.
INkosi ithumele ilizwi koJakobe, lawela koIsrayeli.
9 Og det hele Folk skal fornemme det, Efraim og Indbyggerne i Samaria, med deres Hovmodighed og Hjerters Stolthed; de sige:
Labo bonke abantu bazakwazi, uEfrayimi lomhlali weSamariya, ngokuzigqaja langokuzikhukhumeza kwenhliziyo, besithi:
10 Teglstenene ere faldne, men vi ville bygge med hugne Sten; Morbærtræerne ere afhugne, men vi ville sætte Cedertræer i Stedet.
Izitina ziwile, kodwa sizakwakha ngamatshe abaziweyo; imikhiwa yesikhamore iganyuliwe, kodwa sizayiguqula ibe yimisedari.
11 Og Herren skal ophøje Rezins Modstandere over ham, og han vil væbne hans Fjender.
Ngakho iNkosi izaphakamisa abacindezeli bakaRezini phezu kwakhe, itshotshozele izitha zakhe;
12 Syrerne forfra og Filisterne bagfra fortærede Israel med fuld Mund. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
amaSiriya ngaphambili lamaFilisti ngemuva, azakudla uIsrayeli ngomlomo wonke. Kukho konke lokhu intukuthelo yayo kayiphenduki, kodwa isandla sayo silokhu seluliwe.
13 Og Folket har ikke omvendt sig til den, som slog det, og har ikke søgt den Herre Zebaoth.
Ngoba abantu kabaphendukeli kulowo owabatshayayo, futhi kabayidingi iNkosi yamabandla.
14 Derfor vil Herren afhugge af Israel Hoved og Hale, Palmegren og Siv, paa een Dag.
Ngakho iNkosi izaquma kusuke koIsrayeli inhloko lomsila, ugatsha lomhlanga, ngasuku lunye.
15 Den gamle og den ansete, han er Hovedet; men en Profet, som lærer Løgn, han er Halen.
Omdala lowemukelwa ngobuso, uyinhloko, kodwa umprofethi ofundisa amanga, ungumsila.
16 Og dette Folks Førere forføre det, og de iblandt det, som lade sig føre, opsluges.
Ngoba abakhokheli balababantu bayaduhisa, labakhokhelwa yibo bayaginywa.
17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle og ej forbarme sig over dets faderløse og over dets Enker; thi hver af dem er vanhellig og handler ondt, og hver Mund taler Daarskab. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
Ngenxa yalokho iNkosi kayiyikuthokoza ngamajaha abo, kayiyikuba lasihawu ngezintandane zabo labafelokazi babo; ngoba bonke bangabazenzisi labenzi bobubi, lomlomo wonke ukhuluma ubuthutha. Kukho konke lokhu intukuthelo yayo kayiphenduki, kodwa isandla sayo silokhu seluliwe.
18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torn og Tidsler og sætter Ild paa Skovens Tykninger, og de skulle hvirvle højt op i Røg.
Ngoba inkohlakalo itshisa njengomlilo; izakudla ameva lokhula oluhlabayo, ithungele izixuku zehlathi, ziziphakamise njengokuphakama kwentuthu.
19 Landet er sat i Brand i den Herre Zebaoths Vrede; og Folket er som det, der fortæres af Ild, de spare ikke den ene den anden.
Ngolaka lweNkosi yamabandla ilizwe liyafiphazwa, labantu bazakuba njengokudla komlilo; umuntu kayikuyekela umfowabo.
20 Og man snapper til højre og hungrer endda, og man æder om sig til venstre og mættes ej; de fortære hver sin Arms Kød:
Njalo uzahluthuna ngakwesokunene, kodwa alambe; adle ngakwesokhohlo, kodwa angasuthi; ngulowo lalowo adle inyama yengalo yakhe;
21 Manasse er imod Efraim og Efraim imod Manasse, begge med hverandre imod Juda. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
uManase uEfrayimi, loEfrayimi uManase; bazamelana loJuda kanyekanye. Kukho konke lokhu intukuthelo yayo kayiphenduki, kodwa isandla sayo silokhu seluliwe.
