Esajas 9
1 Thi der skal ej være Mørke for det Land, hvor der nu er Trængsel; som han i den første Tid bragte Vanære over Sebulons Land og Nafthalis Land, saa skal han gøre det herligt paa det sidste, Landet ad Vejen ved Havet, paa hin Side Jordan, Hedningernes Galilæa.
Kata kamano, joma ne nigi chandruok ok nochak obed gikuyo kendo. E ndalo mosekadho Nyasaye nomiyo piny Zebulun gi piny Naftali odoko pinje michayo, to e ndalo mabiro Jehova Nyasaye notingʼ malo Galili mar ogendini man yo nam modak e tiend aora Jordan:
2 Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinner et Lys.
Joma wuotho e mudho oseneno ler maduongʼ; jogo modak e piny man-gi mudho mandiwa, ler oserienynegi.
3 Du formerer Folket, hvis Glæde du ikke havde gjort stor; de glæde sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, ligesom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.
Isemiyo piny oyarore kendo isemedo morgi, mi gibedo gi ilo e nyimi mana kaka oganda bedo gi mor e ndalo keyo, kendo mana kaka ji bedo gi mor ka gipogo gik ma oyaki.
4 Thi dets Byrdes Aag og Kæppen over dets Ryg, dets Drivers Stav, har du sønderbrudt som paa Midians Dag;
Mana kaka e kinde mane olo jo-Midian e lweny, iseturo jok mane turogi, kaachiel gi lodi mane gitingʼo e gokni, ma gin ludh ngʼama sandogi.
5 thi hver Krigsstøvle, som blev baaren i Stridstummelen, og Klæderne, som vare sølede i Blod, skulle opbrændes og blive Ildens Næring.
Wuoch duto mag lweny kaachiel gi lewni motimo remo mag jolweny, ibiro ter e mach, ginibedi ramoki mar mach.
6 Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;
Nimar osenywolnwa nyathi, adier osemiwa wuowi, kendo loch nobedi e lwete. Noluong nyinge ni Jabura Mahono, Nyasaye Maratego, Wuoro Manyaka Chiengʼ kendo Ruodh Kwe.
7 for at Fyrstendømmet maa blive stort, og at der maa blive Fred uden Ende over Davids Trone og over hans Rige til at befæste det og til at opholde det ved Ret og Retfærdighed fra nu og indtil evig Tid; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre dette.
Lochne gi kwe mare nobed maonge giko. Enobed e kom loch mar Daudi kendo e pinyruodhe, bende enogure motegno ka orite gi adiera kod tim makare, chakre kawuono nyaka chiengʼ. Jehova Nyasaye Maratego notim ma kuom tekone owuon.
8 Herren har sendt et Ord i Jakob, og det er faldet i Israel.
Jehova Nyasaye oseoro wach ni okecho gi joka Jakobo, kendo wachno osechopo ne jo-Israel.
9 Og det hele Folk skal fornemme det, Efraim og Indbyggerne i Samaria, med deres Hovmodighed og Hjerters Stolthed; de sige:
Ji duto biro winjo wachno jo-Efraim kod joma odak Samaria duto, ma wuoyo gi sunga kod wangʼ teko kawacho niya,
10 Teglstenene ere faldne, men vi ville bygge med hugne Sten; Morbærtræerne ere afhugne, men vi ville sætte Cedertræer i Stedet.
“Ute mag matafare osepodho, to wabiro gedo kendo kod kite mopa, bende kata obedo ni yiend ngʼowu osetongʼ to wabiro pidho yiend sida kargi.”
11 Og Herren skal ophøje Rezins Modstandere over ham, og han vil væbne hans Fjender.
To Jehova Nyasaye biro miyo wasik Rezin teko mondo oked kodgi, adier obiro thuwogi kod wasigu.
12 Syrerne forfra og Filisterne bagfra fortærede Israel med fuld Mund. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
Jo-Aram mane oa yo wuok chiengʼ kod jo-Filistia mane oa yo podho chiengʼ; osetieko jo-Israel pep. Kata ka magi duto osetimore, to mirimbe pod ok orumo kuomgi kendo pod odhi nyime mana gikumogi.
13 Og Folket har ikke omvendt sig til den, som slog det, og har ikke søgt den Herre Zebaoth.
Kata obedo ni osekumogi kamano to ji pok odwogo ire bende pok gimanyo wangʼ Jehova Nyasaye Maratego.
14 Derfor vil Herren afhugge af Israel Hoved og Hale, Palmegren og Siv, paa een Dag.
Omiyo Jehova Nyasaye biro ngʼado joma ogen kod ji ajia mag Israel, othith kod odundu e odiechiengʼ achiel;
15 Den gamle og den ansete, han er Hovedet; men en Profet, som lærer Løgn, han er Halen.
jodongo kod joma ogen e wich jo-Israel, to jonabi mapuonjo miriambo e iwe.
16 Og dette Folks Førere forføre det, og de iblandt det, som lade sig føre, opsluges.
Jotend ogandani osemiyo gilal kendo joma otelnegi bende oserwenyo.
17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle og ej forbarme sig over dets faderløse og over dets Enker; thi hver af dem er vanhellig og handler ondt, og hver Mund taler Daarskab. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
Kuom mano Ruoth Nyasaye ok nobed mamor gi jomatindo bende ok nokech nyithi kiye kod mon ma chwogi otho, nikech ji duto opongʼ gi richo kendo timo timbe mamono bende dhogi opongʼ gi weche mochido. To Kata ka magi duto osetimore to mirimbe ok orumo kuomgi kendo pod odhi nyime mana gikumogi.
18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torn og Tidsler og sætter Ild paa Skovens Tykninger, og de skulle hvirvle højt op i Røg.
Adier timbe mamono chalo gi mach maliel; ma wangʼo pedo kod kuthe, kendo omiyo bungu modinore wangʼ mi dhuol iro maduongʼ mochomo malo.
19 Landet er sat i Brand i den Herre Zebaoths Vrede; og Folket er som det, der fortæres af Ild, de spare ikke den ene den anden.
Mirimb Jehova Nyasaye Maratego biro wangʼo piny, kendo ji ema nobed ramoki mar mach, kendo onge ngʼat mano ngʼwon-ne nyawadgi.
20 Og man snapper til højre og hungrer endda, og man æder om sig til venstre og mættes ej; de fortære hver sin Arms Kød:
E bathe korachwich gibiro mecho to pod gidenyo adenya; to e bathe koracham gibiro chiemo to ok giniyiengʼ. Ngʼato ka ngʼato nocham mana ringre nyathine owuon.
21 Manasse er imod Efraim og Efraim imod Manasse, begge med hverandre imod Juda. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
Manase biro chamo Efraim kendo Efraim nocham Manase; giduto ginibed wasik Juda. Kata ka magi duto osetimore, to mirimbe pod ok orumo kuomgi kendo pod odhi nyime mana gikumogi.
