Esajas 9
1 Thi der skal ej være Mørke for det Land, hvor der nu er Trængsel; som han i den første Tid bragte Vanære over Sebulons Land og Nafthalis Land, saa skal han gøre det herligt paa det sidste, Landet ad Vejen ved Havet, paa hin Side Jordan, Hedningernes Galilæa.
Hijengjongle hiche boina meipi jin le phat-hahsa chu tonsot geiya chelhajinglou ding ahi. Zebulun le Naphtali gamkai chu hung kineosahtantin, hinla Galilee a Gentile, Jordan lui le Twipi kikah-a lamlen pangdunga chengte chu loupina chang diu ahi.
2 Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinner et Lys.
Muthima vahle mite chun vah loupitah amudiu ahi. Ajehchu hiche gam'a muthim thuhtah'a chengho laha chu vah hung vah-emsel ding ahi.
3 Du formerer Folket, hvis Glæde du ikke havde gjort stor; de glæde sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, ligesom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.
Nanghon Israel nampi chu nakehlet diu, chuteng amipiho chu kipah thanom diu ahi. Amaho chu lou lholhun laiya loubol-ho akipa thanopmuva, galjouhon neile gou achomhou akihopkhenuva akipa thanop banguva nangho masanga kipah thanom diu ahi.
4 Thi dets Byrdes Aag og Kæppen over dets Ryg, dets Drivers Stav, har du sønderbrudt som paa Midians Dag;
Ijeh-inem itileh asoh namkoljon’u chu nahebohpehtan chuleh alengkou-uva apohgihhou nadoplhahpehuva, Midian galsat sepaiho nasatlhuh banga abolgentheipau tenggol jong nahebohpeh ding ahi.
5 thi hver Krigsstøvle, som blev baaren i Stridstummelen, og Klæderne, som vare sølede i Blod, skulle opbrændes og blive Ildens Næring.
Gal thisan nat galsat-ho kengkoh le agalvonhou jong meiya hallhuma umsoh ding, hiho chu mei chapkouva pang diu ahi.
6 Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;
Ijeh-inem itileh eiho dingin naosen khat apengtan, chapa khat eikipetauve. Gamvaipoten Ama lengkouva thunei vaihopna angaplhah diu ahi. Chuleh Ama chu Thumopthem kidangtah, Hatchungnung Pathen, Tonsot Mipa, Chamna Lengpa kitiding ahi.
7 for at Fyrstendømmet maa blive stort, og at der maa blive Fred uden Ende over Davids Trone og over hans Rige til at befæste det og til at opholde det ved Ret og Retfærdighed fra nu og indtil evig Tid; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre dette.
Agamvaipoh le chamna chu beitih umtalou ding, Ama’n apului David laltouna-a kon’a thudih le thutah'a tonsot geiya vai ahom ding ahi. Hitia chu Van galsatte Pakai tompanna jal'a thil hunglhung ding ahi.
8 Herren har sendt et Ord i Jakob, og det er faldet i Israel.
Pakai chun Jacob dounan thu aseitan; athutanna chu Israel chungah alhutai.
9 Og det hele Folk skal fornemme det, Efraim og Indbyggerne i Samaria, med deres Hovmodighed og Hjerters Stolthed; de sige:
Israel mite le Samaria mite kiletsahtah le kihisahtaha thuseiho chun kihetloiyuhen.
10 Teglstenene ere faldne, men vi ville bygge med hugne Sten; Morbærtræerne ere afhugne, men vi ville sætte Cedertræer i Stedet.
Amahon, “Chehlhang achimlhaho chu songpeh-in saphau hitin, theiba thingho chu kisatbong gam jongleh, cedar thingin lhenguhite,” tiin aseiyui.
11 Og Herren skal ophøje Rezins Modstandere over ham, og han vil væbne hans Fjender.
Hinla Pakaiyin Rezin melmate chu Israel dou dinga ahin puiya amelmateu jouse ahin tildoh ding ahi.
12 Syrerne forfra og Filisterne bagfra fortærede Israel med fuld Mund. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
Solama kon Syriate, chule lhumlama kon Philistine-techu panguva, Israel chu avallhum diu ahi. Ahijengvanga Pakai lunghanna dailhadehlou lai ding ahi. Akhuttum jetsa-a alap jing nahlai ding ahi.
13 Og Folket har ikke omvendt sig til den, som slog det, og har ikke søgt den Herre Zebaoth.
Hitobang suhgimna athoh vanguvin Pakai henga kisih-in kile kit pouvinte. Van galsatte Pakai chu ahol dehlou lai diu ahi.
14 Derfor vil Herren afhugge af Israel Hoved og Hale, Palmegren og Siv, paa een Dag.
Hijeha chu Pakaiyin alua pat amei geiya lusu-bahho le pumpengho nikhatleh asatlhah ding ahi.
15 Den gamle og den ansete, han er Hovedet; men en Profet, som lærer Løgn, han er Halen.
Israel lamkaiho chu alu ahi’n, themgaoho chu amei ahi.
16 Og dette Folks Førere forføre det, og de iblandt det, som lade sig føre, opsluges.
Ijeh-inem itileh mipi lamkaiho chun mipi apuikhel tauvin, amaho chun manthahna lampiah apuiyun ahi.
17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle og ej forbarme sig over dets faderløse og over dets Enker; thi hver af dem er vanhellig og handler ondt, og hver Mund taler Daarskab. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
Hijeha chu Pakaiyin gollhangho le meithaiho chuleh naochagaho chung kisan’a hepina beihella alha ding ahi. Ajehchu amaho chu miphalou le miphalhemho ahiuvin chuleh ngolhoithu jeng aseiyui. Pakai lunghanna jong chimtheilouva, talen matsah dinga akhuttum jetsa-a umnalai ding ahi.
18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torn og Tidsler og sætter Ild paa Skovens Tykninger, og de skulle hvirvle højt op i Røg.
Akhohset ding dan chu gam-meika tobang ahi. Ling le khaoho jeng akahlhah seh hilouva agammang pumpi akah chaisohhel jeng ding ahi. Agam meikah-a kon chunglama meikhu kitungtou jeng ding ahi
19 Landet er sat i Brand i den Herre Zebaoths Vrede; og Folket er som det, der fortæres af Ild, de spare ikke den ene den anden.
Van galsatte Pakai lunghanna chun agamlei chu kavomsoh-intin, mite chu mei deo jeju lah-a kihallhumuntin, koiman apenpi asopi jeng jong ahoidohlou ding ahi.
20 Og man snapper til højre og hungrer endda, og man æder om sig til venstre og mættes ej; de fortære hver sin Arms Kød:
Ainkengteu khutjetlama anokhumuva, ahiala gilkel jing nalai diu ahi. Veilama ainkengteu amaitho jenguva avallhum diu, ahiala agilkelnau oiva dehlou ding, achaina leh achateu jeng jong anehchai diu ahi.
21 Manasse er imod Efraim og Efraim imod Manasse, begge med hverandre imod Juda. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
Manasseh chu Ephraim’in avahva ding, Ephraim chu Manasseh-in avahva ding, Chuleh pangkhom lhon’a Judah avallhum lhon ding ahi. Ahijengvanga Van galsatte Pakai lunghanna dailhadeh ponte. Akhuttum jetsa-a umnalai ding ahi.
