Esajas 8

1 Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Tavle og skriv derpaa med Menneskers Griffel: „Hurtigt Rov, hastigt Bytte‟.

I MAI la o Iehova ia'u, E lawe oe i ka papa palapala nui nou, a e kahakaha maluna olaila me ka peni kahakaha, no Mahera-sala-hasaba.

2 Og jeg vil tage mig tilforladelige Vidner: Præsten Uria og Sakarias, Jeberekias Søn.

Alaila, lawe iho la au i kekahi mau mea pono, i poe hoike, ia Uria hoi i ke kahuna, a me Zekaria ke keiki a Ieberekia.

3 Og jeg nærmede mig til Profetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn: Maher-Sjalal Kasj-Bas.

A ua hookokoke au i ke kaula wahine, a ua hapai no ia, a ua hanau, he keikikane. I mai la o Iehova ia'u, E kapa aku i kona inoa, Mahera-sala-hasaba.

4 Thi førend Barnet forstaar at raabe: Min Fader og min Moder! skal man bortføre Damaskus's Gods og Samarias Bytte hen foran Kongen af Assyriens Ansigt.

No ka mea, mamua o ka ike ana o ke keiki e hea aku, E ko'u makuakane, e ko'u makuwahine, e laweia'ku no ka waiwai o Damaseko, a me ka waiwaipio o Samaria, imus o ke alii o Asuria.

5 Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:

Aka, olelo hou mai la o Iehova ia'u, i mai la,

6 Fordi dette Folk foragtede Siloas sagte rindende Vande, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn;

No ka hoowahawaha aua o keia poe kanaka i ka wai o Siloa e kahe malie ana, A hauoli hoi ma Rezina, a me ke keiki a Remalia;

7 se, derfor skal Herren lade Flodens mægtige og mange Vande, Kongen af Assyrien og al hans Herlighed komme over dem; og den skal stige over alle sine Strømme og gaa over alle sine Bredder.

Nolaila, aia hoi! e lawe mai no ka Haku maluna o lakou, I na wai he ikaika a he nui, o ka muliwai, I ke alii hoi o Asuria, a me kona hanohano alii a pao, A e hu no ia mawaho o kona manowai a pau, A e kahe hoi maluna o koua mau kapa a pau.

8 Og den skal bryde ind i Juda, skylle over og strømme over og naa til Halsen; og hans udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! saa vidt, som det er.

E hu no ia maluna o Iuda, a holo moku hoi, E pii no a hiki i ka a-i; A o ka hohola ana o kona mau eheu, O ka palahalaha ia o kou aina, e Imanuela.

9 Slaar kun ned, I Folkefærd! I skulle dog sønderknuses; mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande! omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste, omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste.

E hana ino oukou, e na kanaka, a e mokuahana hoi; E holohe mai, e na aina a pau o kahi loihi; E kaei oukou ia oukou iho, e mokuahana no; E kaei oukou ia oukou iho, e mokuahana no.

10 Beslutter et Raad, det skal blive til intet; taler et Ord, det skal ikke bestaa; thi med os er Gud.

E ohumn pu oukou, a e hookahuliia ka ohuma ana, E kau oukou i ka olelo, aole nae ia e paa: No ka mea, o ke Akua pu me makou.

11 Thi saa sagde Herren til mig, der hans Haand greb mig, og han underviste mig, at jeg ikke skulde vandre paa dette Folks Vej, og sagde:

Olelo o Iehova ia'u peuei, ma ke koi ana mai o ka lima, A ao mai la oia ia'u aole e hele ma ka aoao o keia poe kanaka, i mai la,

12 Kalder ikke Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, og frygter ikke, hvad det frygter, og forfærdes ikke!

Mai olelo oukou. He kipi. Ma na wahi a pau i olelo ai keia poe kanaka. He kipi; Mai makau oukou i ko laku mea e makau ai, Mai hopohopo hoi oukou.

13 Den Herre Zebaoth, han skal være eder hellig; og han skal være eders Frygt, og han skal være eders Forfærdelse.

O Iehova o na kaua, oia ka oukou e hoolaa ai, Oia hoi ka oukou e makau ai, a e hopohopo hoi oukou ia ia.

14 Og han skal være til en Helligdom, men og til en Anstødssten og til en Forargelsesklippe for Israels tvende Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.

A e lilo ia i puuhonua, I pohaku no hoi kekahi e kuia'i, A i puu no hoi e hina'i No na ohana elua o ka Iseraela, I pahele, a i upiki no ka poe e noho ana ma Ierusalema.

15 Og mange skulle støde sig paa dem og falde og sønderbrydes og omsnæres og fanges.

He nui ko lakou poe e kuia'i, A me ka poe e bina ana, a eha, A me ka poe e boopaheleia, a paa hoi.

16 Bind Vidnesbyrdet til, forsegl Loven hos mine Disciple!

E opeope i ka hoike ana, E hoopaa hoi i ka wanana, imua o ka'u poe haumana.

17 Og jeg vil bie efter Herren, han, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Hus, og jeg vil forvente ham.

Aka, e kakali no au ia Iehova, Ka mea i huna i kona maka mai ka ohana a Iakoba aku, A ia ia no wau e hilinai ai.

18 Se, her er jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og Forbilleder i Israel fra den Herre Zebaoth, som bor paa Zions Bjerg.

Eia hoi au, a me na keiki a Iehova i haawi mai ai na'u, I mau hoailona, a i mau ouli hoi maloko o ka Iseraels, Mai Iehova o na kaua mai, Ka mea e noho la ma ka mauna o Ziona.

19 Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaakvinderne og til Tegnsudlæggerne, som hviske og mumle, da siger: Skal ikke et Folk søge til sin Gud? skal man søge til de døde for de levendes Skyld?

A olelo mai lakou ia oukou, E hele i ka poe ninau kupapau, a i na kupua hoi, I ka poe muki, a me ka mea namu liilii; Aole anei e hele na kanaka i ko lakou Akua? E hele anei i ka poe make no na mea e ola ana?

20 „Til Loven og til Vidnesbyrdet!‟ — dersom de ikke tale saaledes, naar der ingen Morgenrøde er for dem,

Ma ke kanawai, a ma ka hoike ana hoi; Ina olelo ole lakou e like me ia olelo, Aole e puka mai ke ao maluna o lakou.

21 da skulle de drage igennem Landet, haardt plagede og hungrige; og naar en hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sin Gud og vende sit Ansigt imod det høje;

E kuewa wale lakou malaila, Me ke kaumaha a me ka pololi; A hiki i ka wa e pololi ai lakou, Ia lakou iho no lakou e huhu ai, Alaila, e olelo hoino no lakou, I ko lakou alii, a me ko lakou Akua, Alaila, e nana no iluna.

22 og han skal se til Jorden, men se, der skal være Angest og Mørke, Trængsels Mørke, og i Mulm er han udstødt.

E nana hoi lakou ma ka aina; Aia hoi! he popilikia, a me ka pouli, He pouli ino hoi; Ua kipakuia iloko o ka poeleele.