Esajas 8
1 Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Tavle og skriv derpaa med Menneskers Griffel: „Hurtigt Rov, hastigt Bytte”.
Avelin Pakai chun kahengah, “Thuhetsah tahlangna lentah khat semin lang achunga chun: ‘Maher-shalal-hash-baz’ tiin sun in,” ati.
2 Og jeg vil tage mig tilforladelige Vidner: Præsten Uria og Sakarias, Jeberekias Søn.
Keiman kathilsut chu naosen vop’ma aum masang ahinai ti photchenna dingin thempu Uriah le Jeberekiah chapa Zechariah, mithutah gella kiheteni chu thuhetoh-a pang dingin kaseiye.
3 Og jeg nærmede mig til Profetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn: Maher-Sjalal Kasj-Bas.
Chuin keiman kajinu kaumpin, amanu ahung gaiyin, chapa ahin neitai. Hichun Pakaiyin aseiyin, “Amin Maher-shalal-hash-baz tiin kouvin.
4 Thi førend Barnet forstaar at raabe: Min Fader og min Moder! skal man bortføre Damaskus's Gods og Samarias Bytte hen foran Kongen af Assyriens Ansigt.
Aminin aphondoh chu kum phabep jou, hiche naosenin ‘hepa’ chule ‘henu,’ tia akoudohthei masanga Assyria lengpan Damascus le Samaria ahinbulua nei le gouho akichommang ding ti ahi,” ati.
5 Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:
Hichun Pakaiyin kakoma aseikitnin,
6 Fordi dette Folk foragtede Siloas sagte rindende Vande, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn;
“Judah mite kagelkhoh dan hi Shiloah-a twi nemheova long dildel tobang ahi, hinla amahon einungsun tauve. Amahon Leng Rezin le Leng Pekah chunga thil hunglhung ding bou athanoppiuve.
7 se, derfor skal Herren lade Flodens mægtige og mange Vande, Kongen af Assyrien og al hans Herlighed komme over dem; og den skal stige over alle sine Strømme og gaa over alle sine Bredder.
Hijeha chu Pakaiyin amaho chu Euphrates vadung twilet hattah—Assyria lengpa le agalsat sepaiho alonvuhsah ding ahi. Hiche twi hattah chun twilam jouse ahinjuiya longlet gam diu,
8 Og den skal bryde ind i Juda, skylle over og strømme over og naa til Halsen; og hans udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! saa vidt, som det er.
Chuleh Judah gamsunga ngong chan geiya hung kinonglut ding ahi. Alhaving kijaldoh ding, nagamsung among langkhat’na pat alangkhat geiya achupsoh ding ahi, O Immanuel.
9 Slaar kun ned, I Folkefærd! I skulle dog sønderknuses; mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande! omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste, omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste.
‘Hungkhomun, nangho nammite, kichat tijatnin dimun. Ngaiyun, gamlataha umhon jong. Kisatto din kigongun, ahivanga jeplhuh-a umding nahiuve! Henge, gal sat din kigongun, jeplhuh-a umding nahiuve!
10 Beslutter et Raad, det skal blive til intet; taler et Ord, det skal ikke bestaa; thi med os er Gud.
Nagalsat lamkaihou kikoukhomun, ahivanga pannabei hidiu ahi. Galla panlah ding dan kigonphatnuvin, ahivanga lolhinglou ding nahiuve. Ijeh-inem iti leh Pathen chu keiho lamah apange,’ tia Assyriaten asap diu ahi,” ati.
11 Thi saa sagde Herren til mig, der hans Haand greb mig, og han underviste mig, at jeg ikke skulde vandre paa dette Folks Vej, og sagde:
Pakaiyin mijousen thil agel banga thil gellou dingin gahtahin eithukhamin,
12 Kalder ikke Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, og frygter ikke, hvad det frygter, og forfærdes ikke!
“Kot kikhakhuma aguh-agalla thil kigongho chu nakichaina ding ahitai tiin kichahih-in.
13 Den Herre Zebaoth, han skal være eder hellig; og han skal være eders Frygt, og han skal være eders Forfærdelse.
Hatchungnung Pakai tailou imadang gin neihih-in. Ama bou chu Athengpa chu ahi. Ama nagin pouleh imadang nakichat angaipoi.
14 Og han skal være til en Helligdom, men og til en Anstødssten og til en Forargelsesklippe for Israels tvende Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.
Ama’n bitsella nakoi ding ahi. Hinla Israel le Judah dinga miho kipalna songchang hintin, miho kilelhahna songpi hiding ahi. Chuleh Jerusalemte dinga thang le pella hung pangding ahi.
15 Og mange skulle støde sig paa dem og falde og sønderbrydes og omsnæres og fanges.
Mi tamtah kithoudoh kit talou dinga kipallhua kitanglha ding ahi. Amaho chu thanga ohdenuva mat’na umding ahiuve,” ati.
16 Bind Vidnesbyrdet til, forsegl Loven hos mine Disciple!
Pathen thuhil hohi chingphauvin. Athupehho hi keima nunga seijuiho henga jong chinsahsonun.
17 Og jeg vil bie efter Herren, han, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Hus, og jeg vil forvente ham.
Keiman eipanpi diuva PAKAI chu kanga ding ahi, Ama’n Jacob chilhahte eikinungheisan ta jongleu. Kakinepna pumpi Ama chungah kangap ding ahi.
18 Se, her er jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og Forbilleder i Israel fra den Herre Zebaoth, som bor paa Zions Bjerg.
Keima le kacha, Pakaiyin eipeh hi Zion Molsang chunga Houin thenga chengpa Van galsatte Pakai thilgon le thukhamho Israelte henga hetsah din kapange.
19 Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaakvinderne og til Tegnsudlæggerne, som hviske og mumle, da siger: Skal ikke et Folk søge til sin Gud? skal man søge til de døde for de levendes Skyld?
Loikhat in, “Doithemho le athisaho toh kihoutheiho dongutin, phuisap bolsah leu hen eiseipehthei nauvinte,” ati nom diu ahi. Ahi’n Pathenin eilamhilna diuva itao diu hijolouham? Ahing nalaihon athisaho iti kikipuihoisah ding ham?
20 „Til Loven og til Vidnesbyrdet!” — dersom de ikke tale saaledes, naar der ingen Morgenrøde er for dem,
Pathen thupeh ho le thuhil ho veuvin! Kohileh Ama thupeh ho nelkal chu muthimlah-a um imahelouhel ahiuve.
21 da skulle de drage igennem Landet, haardt plagede og hungrige; og naar en hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sin Gud og vende sit Ansigt imod det høje;
Hitobang miho chu mun chom choma thachol le gilkelin cheleuvinte. Agilkel jeh-un, lunghanguntin alengpau le a-Pathen’u jeng jong asapset diu ahi. Vanlam angat diu,
22 og han skal se til Jorden, men se, der skal være Angest og Mørke, Trængsels Mørke, og i Mulm er han udstødt.
Chuleh leilam angat kit diu, ahivanga ahoilang avetnujongle, boina le lungkhamna chule lungjinna jeng muvinte. Amaho chu thimpi jing lah-a kilehlut diu ahi.
