Esajas 7
1 Og det skete i de Dage, da Akas, Jothams Søn, Usias Sønnesøn, var Konge i Juda, at Rezin, Kongen af Syrien, og Israels Konge Peka, en Søn af Remalia, droge op imod Jerusalem for at føre Krig imod den; men de formaaede ikke at stride imod den.
Ke Tokosra Ahaz, wen natul Jotham ac nutin natul Uzziah, el leumi Judah, oasr sie mweun. Tokosra Rezin lun Syria, ac Tokosra Pekah, wen natul Remaliah lun Israel, elos tukeni som mweuni acn Jerusalem, tusruktu elos koflana sruokya.
2 Da blev det kundgjort for Davids Hus og sagt: Syrerne have lejret sig i Efraim; da bævede hans Hjerte og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bæve for Vejret.
Ke pweng uh sonol tokosra lun Judah lah un mwet mweun lun acn Syria elos sun tari acn Israel, el ac mwet lal nukewa arulana fosrngala, oru elos rarrar oana sak kusrusryak ke eng uh.
3 Men Herren sagde til Esajas: Gak nu ud imod Akas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Enden af Vandledningen fra den øverste Dam, ved den alfare Vej ved Blegerens Ager,
LEUM GOD El fahk nu sel Isaiah, “Eisal Shear Jashub, wen nutum, ac fahla sonol Tokosra Ahaz. Kom ac konalak ke inkanek yen mwet orek nuknuk elos orekma we, ke saflaiyen laf in kof ma soror liki inlulu lucng ah me.
4 og sig til ham: Var dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive forsagt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og Syrernes og Remalias Søns fnysende Vrede.
Fahk nu sel elan akngusrikye, oakwuki na muta, ac tia sensen ku fohsak. Mulat lal Tokosra Rezin ac mwet Syria, oayapa Tokosra Pekah, oana wosr luo ma oanna fofosr — tiana mwe sensen.
5 Fordi Syrerne have lagt onde Raad op imod dig, ligeledes Efraim og Remalias Søn, sigende:
Mwet Syria, wi mwet Israel ac tokosra lalos, tukeni orala sie pwapa koluk.
6 Vi ville drage op imod Juda og ængste det og rive det til os, og vi ville gøre Tabeals Søn til Konge derudi:
Elos akola in mweuni Judah, ac aksangengye mwet we in welulosla lac, na elos ac akleumyauk wen se natul Tabeel elan tokosrala.
7 Saa siger den Herre, Herre: Det skal ikke staa fast og ikke ske!
“Tusruktu nga, LEUM GOD, fahkak lah ma se inge ac fah tiana sikyak.
8 Thi Damaskus er Hoved for Syrien og Rezin Hoved for Damaskus; og efter fem og tresindstyve Aar skal Efraim knuses, at det ikke mere skal være et Folk.
Efu? Mweyen Syria el tia ku liki Damascus, siti lulap lal, ac Damascus el tia ku lukel Tokosra Rezin. Ac funu Israel, inmasrlon na yac onngoul limekosr ac fah arulana musalla acn we, tia sifil oaoa mu mutunfacl se pa el.
9 Og Samaria er Hoved for Efraim og Remalias Søn Hoved for Samaria: Ere I ej troende, blive I ej boende.
Israel el tia ku liki Samaria, siti lulap lal, ac Samaria el tia pac ku lukel Tokosra Pekah. “Lulalfongi lowos fin tia oakwuki ku, kowos ac tia pac ku in okak.”
10 Og Herren blev ved at tale til Akas og sagde:
LEUM GOD El supwala soko pac sap nu sel Ahaz,
11 Begær dig et Tegn af Herren, din Gud; begær det i det dybe eller oventil i det høje! (Sheol h7585)
ac fahk, “Siyuk sin LEUM GOD lom Elan sot sie akul nu sum — ac ku in tuku liki acn loal faclu in facl sin mwet misa, ku liki acn fulat lucng inkusrao.” (Sheol h7585)
12 Men Akas sagde: Jeg vil ikke begære og ikke friste Herren.
Na Ahaz el topuk, “Nga fah tiana siyuk ke sie mwe akul. Nga fah tiana srike LEUM GOD luk.”
13 Da sagde han: Hører dog, I af Davids Hus! Er det eder lidet, at I falde Mennesker til Besvær, at I ogsaa ville falde min Gud til Besvær?
Na Isaiah el fahk, “Inge porongeyu, kowos fwilin tulik natul David. Ma na koluk se ke kowos oru mwet uh in semutengla. Ya kowos ac oru God Elan semutengla pac?
14 Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder hans Navn Immanuel.
Leum sifacna El ac fah sot sie akul nu suwos. Sie mutan fusr su pitutu el ac fah oswela sie wen, ac sang inel ‘Immanuel.’
15 Han skal æde Smør og Honning ved den Tid, han forstaar at forkaste det onde og at udvælge det gode.
Ke pacl se tulik sac matula, ac ku in sifacna sulela inmasrlon ma wo ac ma koluk, el ac fah nim milk ac mongo honey.
16 Thi førend Barnet forstaar at forkaste det onde og udvælge det gode, skal det Land, for hvis tvende Konger du gruer, vorde forladt.
Tusruktu meet liki pacl sacn, facl sin tokosra luo ma aksangengye kowos ingan ac fah wanginla mwet we.
17 Over dig og over dit Folk og over din Faders Hus skal Herren lade Dage komme, som ikke ere komne siden den Dag, Efraim faldt fra Juda: — Kongen af Assyrien.
“LEUM GOD El ac fah use nu fom, ac nu fin mwet lom ac nu fin sou in leum, len in ongoiya ma koluk liki na ma sikyak tukun pacl se tokosrai lun Israel sriyukla liki Judah — El ac fah use tokosra lun Assyria in lain kom.
18 Og det skal ske, paa den Dag skal Herren hvisle Fluerne hid, som ere yderst ved Ægyptens Floder, og Bierne, som ere i Assyriens Land,
“Ke pacl sac ac tuku, LEUM GOD El ac osla nu sin mwet Egypt in tuku oana loang uh liki sungan infacl puspis yen loessula ke Infacl Nile, ac nu sin mwet Assyria in tuku liki facl selos oana loanginyeir uh.
19 og de skulle komme og nedlade sig alle sammen i de øde Dale og i Klippernes Revner og i alle Tornebuskene og paa alle Græsgangene.
Elos ac osralik acn nukewa infahlfal uh ac ke luf inmasrlon eot uh, ac elos ac afunla sak nukewa oasr otoh kac oayapa sroan mah nukewa.
20 Paa den Dag skal Herren rage Hovedet og Haarene paa Fødderne med en Ragekniv, som er lejet paa hin Side Floden, det er ved Kongen af Assyrien, og den skal ogsaa aldeles borttage Skægget.
“Ke pacl sac, Leum El ac molema sie mwet kalkul lefahlo ke Infacl Euphrates — aok, tokosra fulat lun Assyria — su ac fah resaela alut lowos, aunsifowos ac monuwos nufon.
21 Og det skal ske paa den Dag, da skal en Mand lade en Kviekalv og to Faar leve,
“Ke pacl sac ac tuku, finne cow fusr sokofanna ac nani lukwa nutin mwet ima se,
22 og det skal ske, fordi de skulle give megen Mælk, at han kan æde Smør; thi hver, som bliver tilovers i Landet, skal æde Smør og Honning.
ac yolyak milk kaclos in akfalye enenu lal nukewa. Aok, mwet pu su painmoulla in facl sac fah oasr milk ac honey nalos.
23 Og det skal ske paa den Dag, at hvert Sted, hvor der var tusinde Vinstokke, tusinde Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel.
“Ke pacl sac ac tuku, ima in grape wowo uh — kais sie ima inge oasr sie tausin oa in grape kac su molo oasr ke sie tausin ipin silver-ac fah kupoi ke kokul.
24 Man skal gaa derhen med Pile og med Bue; thi alt Landet skal blive til Torn og Tidsel.
Mwet uh ac us mwe pisr natulos ac som sruh kosro we. Aok, facl sac nufon ac fah nwanala ke mah kokul.
25 Og til alle Bjerge, som hakkes med Hakken, skal man ikke kunne komme af Frygt for Torne og Tidsler; men de skulle være til at slippe Øksne løse paa og til at nedtrædes af Faar.
Inging nukewa ma tuh imaiyuk meet, ac kupoi ke kokul, pwanang wangin mwet ac sifil som nu we. Ac fah acn in na mongo lun cow ac sheep.”
