Esajas 7
1 Og det skete i de Dage, da Akas, Jothams Søn, Usias Sønnesøn, var Konge i Juda, at Rezin, Kongen af Syrien, og Israels Konge Peka, en Søn af Remalia, droge op imod Jerusalem for at føre Krig imod den; men de formaaede ikke at stride imod den.
I KE kau ia Ahaza, ke keiki a Iotama, ke keiki a Uzia, ke alii o ka Iuda, hele mai o Rezina, ke alii o Suria, a me Peka, ke keiki a Remalia, ke alii o ka Iseraela, e ku e ia Ierusalema, kaua mai, aole nae i hiki ia lakou ke lanakila maluna o ia wahi.
2 Da blev det kundgjort for Davids Hus og sagt: Syrerne have lejret sig i Efraim; da bævede hans Hjerte og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bæve for Vejret.
A haiia mai la i ko ka hale o Davida, i ka i ana mai, Ke hoomoana nei ko Suria maloko o ko Eperaima. Alaila, haalulu ka naau o ke alii, a me ka naau o kona poo kanaka, o like me ka haalulu ana o na laau o ka ululaau imua o ka makani.
3 Men Herren sagde til Esajas: Gak nu ud imod Akas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Enden af Vandledningen fra den øverste Dam, ved den alfare Vej ved Blegerens Ager,
I mai la o Iehova ia Isaia, O hele, ano, e halawai me Ahaza, o oe, a me Seariasuba, kau keiki, ma ka welau o ka auwai o ka waipuna luna, ma ke ala e hiki aku ai ke kula holoi lole;
4 og sig til ham: Var dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive forsagt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og Syrernes og Remalias Søns fnysende Vrede.
A e i aku oe ia ia, E ao oe, e noho malie; Mai makau hoi, mai maule kou naau, No na welowelo alua o keia mau momoku ahi, O ka huhu o Rezina, a me ko Suria, a me ko keiki a Remalia.
5 Fordi Syrerne have lagt onde Raad op imod dig, ligeledes Efraim og Remalias Søn, sigende:
No ka imi hala o ko Suria ia oe, A me Eperaima, a me ke keiki a Remalia, i ka i ana ae,
6 Vi ville drage op imod Juda og ængste det og rive det til os, og vi ville gøre Tabeals Søn til Konge derudi:
E pii ku e kakou i ka Iuda, e hoopilikia aku hoi, A e mahele ia wahi no kakou, A e hoonoho i ke keiki a Tabeala, i alii maloko ona.
7 Saa siger den Herre, Herre: Det skal ikke staa fast og ikke ske!
Ke i mai nei ka Haku, o Iehova penei, Aole e ku keia, aole ia e hanaia.
8 Thi Damaskus er Hoved for Syrien og Rezin Hoved for Damaskus; og efter fem og tresindstyve Aar skal Efraim knuses, at det ikke mere skal være et Folk.
O ke poo o Suria, o Damaseko ia, A o ke poo o Damaseko, o Rezina no; He kanaonokumamalima makahiki i koe, Alaila, kahuli o Eperaima, a lilo i aupuni ole.
9 Og Samaria er Hoved for Efraim og Remalias Søn Hoved for Samaria: Ere I ej troende, blive I ej boende.
O Samaria no ke poo o Eperaima, A o ke poo hoi o Samaria, oia ke keiki a Remalia. I ole oukou e manaoio i keia, aole oukou e malu.
10 Og Herren blev ved at tale til Akas og sagde:
Olelo hou mai o Iehova ia Ahaza, i mai la,
11 Begær dig et Tegn af Herren, din Gud; begær det i det dybe eller oventil i det høje! (Sheol h7585)
E nonoi oe i hoailona nou, mai Iehova, mai kou Akua mai; E nonoi ma ka hohonu, a ma kahi kiekie paha. (Sheol h7585)
12 Men Akas sagde: Jeg vil ikke begære og ikke friste Herren.
I aku la o Ahaza, Aole au e nonoi, Aole hoi au e aa aku ia Iehova.
13 Da sagde han: Hører dog, I af Davids Hus! Er det eder lidet, at I falde Mennesker til Besvær, at I ogsaa ville falde min Gud til Besvær?
Alaila, i mai la ia, E hoolohe oukou, e ka ohana a Davida, He mea uuku anei ia oukou ke hoopaupauaho i kanaka? E hoopaupauaho pu anei oukou i ko'u Akua?
14 Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder hans Navn Immanuel.
Nolaila, na ka Haku ponoi no e haawi mai ia oukou i hoailona; Aia hoi! e hapai ana no kekahi wahine puupaa, A e hanau mai hoi ia i keiki, A e kapa aku no oia i kona inoa, o IMANUELA.
15 Han skal æde Smør og Honning ved den Tid, han forstaar at forkaste det onde og at udvælge det gode.
O ka waiu paa a me ka mele kana e ai ai, A ike oia i ka hoole i ka hewa, a e koho hoi i ka pono.
16 Thi førend Barnet forstaar at forkaste det onde og udvælge det gode, skal det Land, for hvis tvende Konger du gruer, vorde forladt.
No ka mea, mamua o ka ike ana o ke keiki e hoole i ka hewa, A e koho hoi i ka pono, E neoneo e no ka aina o ua mau alii la elua au e makau nei.
17 Over dig og over dit Folk og over din Faders Hus skal Herren lade Dage komme, som ikke ere komne siden den Dag, Efraim faldt fra Juda: — Kongen af Assyrien.
Na Iehova no e hoopuka mai maluna ou, A maluna hoi o kou poe kanaka, A maluna o ka hale o kou makuakane, I na la i hiki ole mai ai mamua, Mai ka wa mai o ko Eperaima haalele ana i ka Iuda; I ke alii no Asuria.
18 Og det skal ske, paa den Dag skal Herren hvisle Fluerne hid, som ere yderst ved Ægyptens Floder, og Bierne, som ere i Assyriens Land,
A hiki aku i kela la, Na Iehova no e pio aku i ka nalo, E noho ana ma na welau o na muliwai o Aigupita, A i ka nalo-hope-eha, ma ka aina o Asuria;
19 og de skulle komme og nedlade sig alle sammen i de øde Dale og i Klippernes Revner og i alle Tornebuskene og paa alle Græsgangene.
A e hele mai hoi lakou, a e kau mai lakou a pau, Ma na kahawai olohelohe, a ma na lua o na pohaku, A ma ka nahele ooi a pau, A ma na kula holoholona a pau.
20 Paa den Dag skal Herren rage Hovedet og Haarene paa Fødderne med en Ragekniv, som er lejet paa hin Side Floden, det er ved Kongen af Assyrien, og den skal ogsaa aldeles borttage Skægget.
Ia la la, na ka Haku no e kahi, me ka pahi-kahi i hoolimalimaia, ma kela aoao o ka muliwai, Me ke alii hoi o Asuria, I ke poo, a me ke oho o na kapuwai; A e kahiia no hoi ka umiumi.
21 Og det skal ske paa den Dag, da skal en Mand lade en Kviekalv og to Faar leve,
A hiki aku i kela la, E hanai no ke kanaka i ka bipi ohi, a me na hipa elua;
22 og det skal ske, fordi de skulle give megen Mælk, at han kan æde Smør; thi hver, som bliver tilovers i Landet, skal æde Smør og Honning.
A no ka nui loa mai o ka waiu, E ai no ia i ka waiupaa; E ai io no i ka waiupaa a me ka meli, O ka poe a pau i koe ma ka aina.
23 Og det skal ske paa den Dag, at hvert Sted, hvor der var tusinde Vinstokke, tusinde Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel.
A hiki aku i kela la, O kahi a pau i ulu ai na kumuwaina, he tausani, I kuaiia no na hapalua he tausani, E paapu ia wahi i ka nahele ooi, a me ka laau kalakala.
24 Man skal gaa derhen med Pile og med Bue; thi alt Landet skal blive til Torn og Tidsel.
Me na pua a me na kakaka lakou e hele ai ilaila, No ka mea, e nahelehele ana no ka aina a pau, I ka laau kalakala a me ka nahele ooi.
25 Og til alle Bjerge, som hakkes med Hakken, skal man ikke kunne komme af Frygt for Torne og Tidsler; men de skulle være til at slippe Øksne løse paa og til at nedtrædes af Faar.
Ma na mauna a pau i olaolaoia i ka oo, Aohe mea hele ilaila, No ka makau i ka laau kalakala, a me ka nahele ooi: He wahi ia e hoouna aku ai i ka bipi, He wahi hoi e hahi ai na hipa.
