Esajas 7
1 Og det skete i de Dage, da Akas, Jothams Søn, Usias Sønnesøn, var Konge i Juda, at Rezin, Kongen af Syrien, og Israels Konge Peka, en Søn af Remalia, droge op imod Jerusalem for at føre Krig imod den; men de formaaede ikke at stride imod den.
Jotham chapa, Uzziah tupa, Ahaz chu Judah Lengpa ahi laiyin, Syria Lengpa Rezin le Israel Lengpa Remaliah chapa Pekah chu Jerusalem bulu dingin anakondoh lhonin ahi. Hinla agondan bangun thil anaumtapoi.
2 Da blev det kundgjort for Davids Hus og sagt: Syrerne have lejret sig i Efraim; da bævede hans Hjerte og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bæve for Vejret.
Hiche thudol chu Judah leng inpiah: “Eiho dou dingin Syria toh Israel akikhutjop tauve!” tiin thu ahunglhungin ahi. Hichun Judah Lengpa le amite lungsung chu huipi hatlaha thingphung kihotling bangin akithing gamtai.
3 Men Herren sagde til Esajas: Gak nu ud imod Akas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Enden af Vandledningen fra den øverste Dam, ved den alfare Vej ved Blegerens Ager,
Hichun Pakaiyin Isaiah hengah, “Nachapa Shear-jashub kipuiyin lang Leng Ahaz gakimupi ta’n. Ama chu vonsopna mun jotna lampi koma, twikul sahnungjoa longlut twilam mong lama chu anaum ding ahi.
4 og sig til ham: Var dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive forsagt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og Syrernes og Remalias Søns fnysende Vrede.
Ama chu lungkhama umloudin seipeh-in. Hol kilhut-al lenglung bang jeng Syria Lengpa Rezin le Remaliah chapa Pekah chu akichatlouhel dingin seipeh-in.
5 Fordi Syrerne have lagt onde Raad op imod dig, ligeledes Efraim og Remalias Søn, sigende:
Henge, Syria Lengpa le Israel Lengpa chu nangma dou dingin ahungkon lhonin,
6 Vi ville drage op imod Juda og ængste det og rive det til os, og vi ville gøre Tabeals Søn til Konge derudi:
‘Judah gamsung bulu-utin amite lunglinglaovin koiyute. Chuteng Jerusalem lutnutin Tabeel chapa chu Judah lengpan gatungute,’ atiuve.
7 Saa siger den Herre, Herre: Det skal ikke staa fast og ikke ske!
Hinla hichehi Thuneipen Pakaiyin kaseipeh nahiuve: Hitia gal ahung bol gotnuhi guilhunglou ding ahi.
8 Thi Damaskus er Hoved for Syrien og Rezin Hoved for Damaskus; og efter fem og tresindstyve Aar skal Efraim knuses, at det ikke mere skal være et Folk.
Ajehchu Syria hi akhopi Damascus sanga jong hatmojo ahi’n, chuleh Damascus jong alengpau Rezin sanga hatmojo ahi. Israel chu ahi kit leh, kum somguple-nga kah-a suhchimit le suhgama umding ahitai.
9 Og Samaria er Hoved for Efraim og Remalias Søn Hoved for Samaria: Ere I ej troende, blive I ej boende.
Israel chu akhopi, Samaria sanga hatmojo ahi’n, chuleh Samaria chu alengpau Pekah, Remaliah chapa, sanga hatmojo ahikitne. Natahsanna adet kahsea nangma kadindetsah theilou ahi,” tiin gaseipehtan ati.
10 Og Herren blev ved at tale til Akas og sagde:
Chomkhat jouvin, Pakaiyin Leng Ahaz hengah thuhetsah hitihin athottai:
11 Begær dig et Tegn af Herren, din Gud; begær det i det dybe eller oventil i det høje! (Sheol h7585)
“Pakai na-Pathen chun photchen melchihna ahinpeh dingin thum'in, Ahaz. Ahahtheipen—van san geiya sang ahiloule mithikho umna geiya thuh hijongleh nadeigotnin thumna bolin,” ati. (Sheol h7585)
12 Men Akas sagde: Jeg vil ikke begære og ikke friste Herren.
Hinla lengpa anompon, “Angaipoi. Keiman Pakai chu hitichun patep ponge,” ati.
13 Da sagde han: Hører dog, I af Davids Hus! Er det eder lidet, at I falde Mennesker til Besvær, at I ogsaa ville falde min Gud til Besvær?
Chuin Isaiah’n aseiyin, “Phaten ngaiyun nangho David leng-insungmiten! Mihem jaidojouna le thohhatjouna suhlhah jong phaset hitalouham? Pathen thohhatjouna jong suhlhah tei ding nagot nah laiyuham?
14 Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder hans Navn Immanuel.
Ahileh aphai, Pakaiyin Ama chama melchihna ahinpeh ding ahi. Veuvin! Nungah thengin nao ahinvop ding ahi! Amanu chun chapa ahinnei ding amin Immanuel (hichu ‘Pathenin eiumpiuve’ tina) asah ding ahi.
15 Han skal æde Smør og Honning ved den Tid, han forstaar at forkaste det onde og at udvælge det gode.
Hiche naosen chun ase le apha hetkhentheina neiya ahung khanlet teng tah chuleh bongnoi-ha le khoiju aneh ding ahi.
16 Thi førend Barnet forstaar at forkaste det onde og udvælge det gode, skal det Land, for hvis tvende Konger du gruer, vorde forladt.
Ijeh-inem iti leh naosen chu chutithei dinga akhanlet masanga, nakichat mama jeng lengteni gamsung chu akidalhasa khogemnung hiding ahitai.
17 Over dig og over dit Folk og over din Faders Hus skal Herren lade Dage komme, som ikke ere komne siden den Dag, Efraim faldt fra Juda: — Kongen af Assyrien.
Chuteng Pakaiyin nangma chung, nanam sung, chuleh nainsungmite chunga Judah-a kon’a Israel apetdoh-a pat itih-a lhung khalou thil ahinlhunsah ding ahi. Assyria lengpa nachunga hung leng ding ahi!
18 Og det skal ske, paa den Dag skal Herren hvisle Fluerne hid, som ere yderst ved Ægyptens Floder, og Bierne, som ere i Assyriens Land,
Chuniteng chuleh Pakaiyin Egypt lhanglam le Assyria galsat gal-hangho dinga khutkoi amutging ding ahi. Amaho chun thousi le khoite banga nahin lonkhum diu ahi.
19 og de skulle komme og nedlade sig alle sammen i de øde Dale og i Klippernes Revner og i alle Tornebuskene og paa alle Græsgangene.
Amaho chu ahonpiuva hung lenglutnuva gamphalai jouse, phaicham gam-ong, komtong, songkohom chule linglekhao lah geiya jong hung chengdim diu ahi.
20 Paa den Dag skal Herren rage Hovedet og Haarene paa Fødderne med en Ragekniv, som er lejet paa hin Side Floden, det er ved Kongen af Assyrien, og den skal ogsaa aldeles borttage Skægget.
Chuniteng chuleh Pakaiyin Euphrates luigalla Assyria lengpa-a kon’a thihhem athalah-a nagam, naloulaiya ga le kehho chule namite chu a-attansohhel ding ahi.
21 Og det skal ske paa den Dag, da skal en Mand lade en Kviekalv og to Faar leve,
Chuniteng chuleh bong lagol khat le kelngoi ahiloule kelcha ni neijou loubolmi chu avangpha hiding ahi.
22 og det skal ske, fordi de skulle give megen Mælk, at han kan æde Smør; thi hver, som bliver tilovers i Landet, skal æde Smør og Honning.
Ahijengvanga, akoijouse dinga bongnoi vang kininglhing ding ahi — ijeh-inem iti leh agamsunga chu mihem lhomcha bou umding ahitai. Amaho chu bongnoi-ha le khoijua kivah diu ahi.
23 Og det skal ske paa den Dag, at hvert Sted, hvor der var tusinde Vinstokke, tusinde Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel.
Chuniteng chuleh tua dangka sangkhat man lengpileiho hi ling le khao lah kisohgam diu ahitai.
24 Man skal gaa derhen med Pile og med Bue; thi alt Landet skal blive til Torn og Tidsel.
Agampheng pumpi chu ling le khao lah, gamsaho lhatna le gamlengho gamlenna higam ding ahitai.
25 Og til alle Bjerge, som hakkes med Hakken, skal man ikke kunne komme af Frygt for Torne og Tidsler; men de skulle være til at slippe Øksne løse paa og til at nedtrædes af Faar.
Lhanggam ngalbu nem lah le pahcha anapahna hon lama koima chetalou ding ahi—ijeh-inem itileh hilam munho chu ling le khao dimtantin, bong le kelcha-kelngoiho lhatna le kivahvana mun hiding ahitai,” ati.
