Esajas 66

1 Saa siger Herren: Himlene ere min Trone og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Hus, som I kunde bygge mig? og hvor er min Hviles Sted?

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “Ko hoku ʻafioʻanga ʻae langi, pea ko hoku tuʻuʻanga vaʻe ʻa māmani: kofaʻā ia ʻae fale ʻoku mou langa kiate au? Pea kofaʻā ia ʻae potu ʻo ʻeku mālōlō?

2 Og alt dette har min Haand gjort, saa at det alt blev til, siger Herren; men den, jeg vil se hen til, er den elendige og den, som har en sønderbrudt Aand, og som bæver for mine Ord.

He ʻoku pehē ʻe Sihova, “Ko e ngaahi meʻa na kotoa pē naʻe ngaohi ʻe hoku nima, pea kuo ʻi ai pe ʻae ngaahi meʻa ko ia: ka te u vakai ki he tangata ni, ʻio, kiate ia ʻoku masiva pea ʻoku loto fakatomala moʻoni, pea ʻoku tetetete ʻi heʻeku folofola.

3 Hvo som slagter en Okse, er som den, der ihjelslaar en Mand, hvo som ofrer et Lam, er som den, der hugger Halsen af en Hund, hvo som ofrer Madoffer, er som den, der ofrer Svineblod, hvo som gør et Ihukommelsesoffer af Virak, er som den, der velsigner Uret; ja, disse have valgt deres egne Veje, og deres Sjæl har haft Behag i deres Vederstyggeligheder.

Ko ia ʻoku ne tāmateʻi ʻae pulu ʻoku hangē ia kuo ne tāmateʻi ha tangata; ko ia ʻoku ne feilaulau ʻaki ha lami, ʻo hangē kuo ne tuʻusi ke motu ʻae kia ʻoe kulī; ko ia ʻoku ne ʻatu ha feilaulau, ʻoku hangē kuo ne ʻatu ʻae toto ʻoe puaka; ko ia ʻoku ne tutu ʻae meʻa namu kakala, ʻo hangē kuo ne tāpuaki ha tamapua. ʻIo, kuo nau fili honau ngaahi hala, pea ʻoku fiefia honau laumālie ʻi heʻenau ngaahi meʻa fakalielia.

4 Men ogsaa jeg vil finde Behag i at handle ilde med dem og lade komme over dem de Ting, som de frygte for; fordi jeg raabte, og ingen svarede, jeg talte, og de hørte ikke, men de gjorde det onde for mine Øjne og udvalgte det, som jeg ikke havde Behag i.

Pea ko au foki te u tuʻutuʻuni ʻenau ngaahi mamahi, pea ko e meʻa ʻoku nau manavahē ki ai te u ʻomi kiate kinautolu; koeʻuhi ʻi heʻeku ui, naʻe ʻikai tali ʻe ha tokotaha ʻi heʻeku lea, naʻe ʻikai te nau fanongo, kā naʻa nau fai kovi ʻi hoku ʻao, pea naʻa nau fili ʻaia naʻe ʻikai te u fiemālie ai.”

5 Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som hade eder og udstøde eder for mit Navns Skyld, sige: Lad Herren vise sig herlig, at vi maa se eders Glæde! Men de skulle beskæmmes.

Fanongo ki he folofola ʻa Sihova, ʻakimoutolu ʻoku tetetete ki heʻene folofola; “Ko homou ngaahi kāinga naʻe fehiʻa kiate kimoutolu, ʻo kapusi kituʻa ʻakimoutolu koeʻuhi ko hoku huafa, naʻa nau pehē, ‘Ke ongoongoleleiʻia ʻa Sihova: ka e ʻafio ia ko homou fakafiefia,’ pea ʻe mā ʻakinautolu.

6 Der lyder et Bulder fra Staden, en Røst fra Templet, Herrens Røst, hans, som betaler sine Fjender efter Fortjeneste.

Ko e leʻo ʻoe longoaʻa mei he kolo, ko e leʻo mei he falelotu lahi, ko e leʻo ʻo Sihova ʻaia ʻoku ne totongi totonu ki hono ngaahi fili.

7 Førend hun var i Fødselsnød, fødte hun; førend Smerten kom paa hende, blev hun forløst med et Drengebarn.

“ʻI he teʻeki ai ke langā, naʻa ne fāʻeleʻi, ʻi he teʻeki ai ke mamahi ia, naʻe fāʻeleʻi ia ʻae tamasiʻi tangata.

8 Hvo har hørt saadant? hvo har set saadanne Ting? mon et Land fødes paa een Dag? eller et Folk fødes paa een Gang? thi næppe var Zion i Fødselsnød, før hun havde født sine Sønner.

Ko hai kuo ne fanongo ki ha meʻa pehē? Ko hai kuo ne mamata ki he ngaahi meʻa pehē? ʻE faʻa ngaohi ʻa māmani ke fanauʻi ʻi he ʻaho pe taha? Pe ʻe fanauʻi fakafokifā ha puleʻanga? He naʻe kamata langa pe ʻa Saione, pea fanauʻi leva ʻa ʻene fānau.

9 Mon jeg skulde lade Moderlivet aabnes og ikke lade føde? siger Herren; eller skulde jeg, som lader fødes, tillukke Moderliv? siger din Gud.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, He te u ʻomi ke fanauʻi, ka e ʻikai te u ngaohi ke fāʻele?” ʻOku pehē ʻe ho ʻOtua, He te u ngaohi ke fānau, kae tāpuni [ʻae manāva]?

10 Glæder eder med Jerusalem, og fryder eder over hende, alle I, som elske hende; glæder eder storlig med hende, alle I, som sørge over hende:

“Ke fiefia ʻakimoutolu mo Selūsalema, pea nekeneka mo ia, ʻakimoutolu kotoa pē ʻoku ʻofa kiate ia: mou fiefia ʻi he fiefia mo ia, ʻakimoutolu kotoa pē ʻoku mamahi koeʻuhi ko ia:

11 At I maa die og mættes af hendes Husvalelses Bryst, at I maa suge det og forlyste eder ved hendes Herligheds Fylde!

Koeʻuhi ke mou huhu, pea mākona ʻi he huʻahuhu ʻo ʻene fakafiemālie? Koeʻuhi ke mou mimisi, pea fiefia ʻi hono lahi ʻo hono nāunau.

12 Thi saa siger Herren: Se, til hende bøjer jeg Fred som en Flod og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres paa Arm og forlyste eder paa Skød.

He ʻoku pehē ʻe Sihova, “Vakai, te u tuku ʻae melino kiate ia ʻo hangē ko e vaitafe, pea ko e nāunau ʻoe Senitaile ʻo hangē ko e vaitafe laulahi: pea te mou toki huhu, ʻe fua ʻakimoutolu ʻi hono vakavaka, pea lulululu ʻe hono ongo tui.

13 Som en Moder trøster sit Barn, saaledes vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skulle I trøstes.

‌ʻO hangē ko e tokotaha ʻoku fakafiemālie ki ai ʻene faʻē, ʻe pehē ʻeku fakafiemālie kiate koe; pea ʻe fakafiemālieʻi ʻakimoutolu ʻi Selūsalema.”

14 Og I skulle se det, og eders Hjerte skal glædes og eders Ben vorde kraftfulde som det grønne Græs; og Herrens Haand skal kendes paa hans Tjenere, men han skal vredes paa sine Fjender.

Pea ka mou ka mamata ki he meʻa ni, ʻe fiefia homou loto, pea moʻui homou hui ʻo hangē ko e ʻakau mata: pea ʻe hā ʻae nima ʻo Sihova ki heʻene kau tamaioʻeiki, mo hono houhau ki hono ngaahi fili.

15 Thi se, Herren skal komme med Ild, og hans Vogne skulle være som Hvirvelvind for at gengælde med sin grumme Vrede og med sin Trusel om Ildslue.

Kae vakai, ʻe hāʻele mai ʻa Sihova mo e afi, pea hangē ko e ʻahiohio ʻa ʻene ngaahi saliote, ke ʻatu hono houhau ʻi he mālohi, pea mo ʻene valoki ʻaki ʻae ulo ʻoe afi.

16 Thi Herren skal holde Dom med Ild og med sit Sværd over alt Kød, og de af Herren ihjelslagne skulle være mange.

Koeʻuhi ʻe fai ʻe Sihova mo e kakano kotoa pē ʻaki ʻae afi mo ʻene heletā: pea ko e tokolahi ʻe tāmateʻi ʻe Sihova.

17 De, som hellige sig, og som rense sig for at gaa ud til Haverne efter en, som er i deres Midte, de, som æde Svinekød og vederstyggelige Ting og Mus: De skulle bortrives til Hobe, siger Herren.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻE ʻauha fakataha, ʻakinautolu ʻoku teuteu mo fakamaʻa ʻakinautolu ʻi he ngoue ʻi he tuʻa [ʻakau ʻe taha ]ʻi he lotolotonga, ʻo kai ʻae kakano ʻoe puaka, pea mo e meʻa fakalielia, pea mo e kumā.

18 Og jeg! — trods deres Gerninger og deres Tanker skal det komme dertil, at jeg skal sanke alle Hedninger og Tungemaal; og de skulle komme og se min Herlighed.

“He ʻoku ou ʻilo ʻenau ngaahi ngāue pea mo ʻenau ngaahi mahalo: ʻe hoko ʻo pehē, te u tānaki ʻae ngaahi puleʻanga kotoa pē mo e lea kehekehe kotoa pē; pea te nau haʻu, ʻo mamata ki hoku nāunau.

19 Og jeg vil gøre Tegn ved dem, og jeg vil sende nogle af de undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Ful og Lud, Bueskytters Land, til Thubal og Javan, til de langtfraliggende Øer, til dem, som ikke have hørt noget Rygte om mig og ikke set min Herlighed; og de skulle kundgøre min Herlighed iblandt Hedningerne.

“Pea te u ai ha fakaʻilonga ʻiate kinautolu, pea te u fekau ʻakinautolu ʻoku hao ʻiate kinautolu ki he ngaahi puleʻanga, ki Tasisi, mo Puli, mo Luti, ʻakinautolu ʻoku teke ʻae kaufana, ki Tupale, mo Savani, ki he ngaahi motu mamaʻo, ʻaia ʻoku teʻeki ai ke fanongo ki hoku ongoongo, pea teʻeki ai ke mamata ki hoku nāunau; pea te nau fakahā hoku nāunau ki he kakai Senitaile.

20 Og de skulle bringe alle eders Brødre hjem fra alle Hedningerne, paa Heste og paa Vogne og paa Karme og paa Muler og paa Dromedarer, Herren til en Gave, op til mit hellige Bjerg, til Jerusalem, siger Herren; ligesom Israels Børn bringe Gaven i rene Kar til Herrens Hus.

Pea ʻoku pehē ʻe Sihova, te nau ʻomi homou ngaahi kāinga kotoa pē ko e feilaulau kia Sihova mei he puleʻanga kotoa pē ʻi he fanga hoosi, pea ʻi he ngaahi meʻa teka, pea ʻi he meʻa fata, pea ʻi he fanga miuli, pea ʻi he fanga manu veʻe vave, ki hoku moʻunga tapu ko Selūsalema, ʻo hangē naʻe ʻomi ʻe he fānau ʻo ʻIsileli ʻae feilaulau ʻi he ipu maʻa ki he fale ʻo Sihova.

21 Og jeg vil ogsaa af dem tage nogle til Præster, til Leviter, siger Herren.

Pea ʻoku pehē ʻe Sihova, “Te u fokotuʻu ʻiate kinautolu foki ʻae kau taulaʻeiki pea mo e kau Livai.”

22 Thi ligesom de nye Himle og den nye Jord, som jeg skaber, bestandigt blive for mit Ansigt, siger Herren, saa skal eders Sæd og eders Navn blive bestandigt.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻO hangē ko e tuʻumaʻu ʻi hoku ʻao, ʻae ngaahi langi foʻou pea mo e maama foʻou, ʻaia te u ngaohi, ʻe pehē ʻae tuʻumaʻu ʻo homou hako mo homou hingoa.

23 Og det skal ske, fra Nymaaned til Nymaaned og fra Sabbat til Sabbat, at alt Kød skal komme for at tilbede for mit Ansigt, siger Herren.

Pea ʻoku pehē ʻe Sihova, “ʻE haʻu ʻae kakai kotoa pē ke lotu ʻi hoku ʻao, mei he māhina foʻou ʻe taha ʻo aʻu ki he māhina foʻou ʻe taha, pea mei he ʻaho tapu ʻe taha ʻo aʻu ki he ʻaho tapu ʻe taha.

24 Og de skulle gaa ud og se paa de døde Kroppe af Mændene, som gjorde Overtrædelse imod mig; thi deres Orm skal ikke dø, og deres Ild skal ikke udslukkes, og de skulle være en Gru for alt Kød.

“Pea te nau ʻalu atu, pea sio ki he ngaahi ʻangaʻanga ʻoe kakai naʻe angatuʻu kiate au: koeʻuhi ʻe ʻikai mate honau ʻuanga, pea ʻe ʻikai tāmateʻi ʻenau afi; pea te nau hoko ko e fehiʻanekina ki he kakai kotoa pē.”