< Esajas 66 >
1 Saa siger Herren: Himlene ere min Trone og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Hus, som I kunde bygge mig? og hvor er min Hviles Sted?
Hiche hi Pakaiyin asei chu ahi: Van hi ka Laltouna ahi, chule leiset hi ka kengphang ngapna ahi. Nanghon hou’in phatah nasah jou dingu hinam? Nanghon hitobang kicholdona khat chu neisahpeh dingu ham?
2 Og alt dette har min Haand gjort, saa at det alt blev til, siger Herren; men den, jeg vil se hen til, er den elendige og den, som har en sønderbrudt Aand, og som bæver for mine Ord.
Ka khutnin van le leiset asem gel ahin, amaho le asunga uho jouse keima’a ahi, tin Pakai keiman ka naseije! Keiman akineosah le lungchang kisihna neithei mi ka thuseija kithing thei mi chu phatthei kaboh ding ahi.
3 Hvo som slagter en Okse, er som den, der ihjelslaar en Mand, hvo som ofrer et Lam, er som den, der hugger Halsen af en Hund, hvo som ofrer Madoffer, er som den, der ofrer Svineblod, hvo som gør et Ihukommelsesoffer af Virak, er som den, der velsigner Uret; ja, disse have valgt deres egne Veje, og deres Sjæl har haft Behag i deres Vederstyggeligheder.
Hinla ama ama deilam bou kilhenna, amaho chonsetna hobou deilhen miho chu, akikatdohnau thilto ho jong santhei hilou ding ahi. Hitobang miho chun bongchal kilhainan tohdoh jonguleh, hiho chu mihem’a kilhaina kitohdoh tobangbep’a kila ding ahibouve. Ama hon kelngoi atoji tenguleh, uicha’a kilhaina tobang bepma kila ding ahi! Amahon lousoh ga ahinto ji tengu jongleh, amahon vohcha’a kilhaina thilto abol’uva kila ding ahi. Amahon bego a kilhaina aneijiu jongleh, limsemthu phatthei aboh ‘u tobanga kigel ding ahi.
4 Men ogsaa jeg vil finde Behag i at handle ilde med dem og lade komme over dem de Ting, som de frygte for; fordi jeg raabte, og ingen svarede, jeg talte, og de hørte ikke, men de gjorde det onde for mine Øjne og udvalgte det, som jeg ikke havde Behag i.
Amahon akichatnau jouseuva hahsatna kasolpeh ding ahi. Ajeh iham itileh amahon kakou petnin eidonbut pouvin, chule keiman kaseipetnin angaipouve. Ka mitmutah’a amahon chonset abol’uvin, chule ija kaselou chu bol dingin akilhen johtauve.
5 Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som hade eder og udstøde eder for mit Navns Skyld, sige: Lad Herren vise sig herlig, at vi maa se eders Glæde! Men de skulle beskæmmes.
Hiche thuhi Pakaiya konin ngaijuvin, Athuseija kithing le ging geh’a umho: Namite chun nahot bol’uvin, chule kaminna kitah tah’a napanjeh in nanotthap tauve. Amahon ataitomu’uvin, “Pakai chu jabollin umhen! Ama’a kipah thanomin um'in! tin seijonguleh, amaho chu hung kijumso tei ding ahiuve.
6 Der lyder et Bulder fra Staden, en Røst fra Templet, Herrens Røst, hans, som betaler sine Fjender efter Fortjeneste.
Khopi sunga boina ho jouse hi ipi hija ham? Hou’In'a konna ging thethua khu ipi hija ham? Hiche hi Pakai awgin, amelmate ho douna’a athilbol hija ahi!”
7 Førend hun var i Fødselsnød, fødte hun; førend Smerten kom paa hende, blev hun forløst med et Drengebarn.
Naosonat ahung kipat masanga, Jerusalem’in chapa khat ahingtai
8 Hvo har hørt saadant? hvo har set saadanne Ting? mon et Land fødes paa een Dag? eller et Folk fødes paa een Gang? thi næppe var Zion i Fødselsnød, før hun havde født sine Sønner.
Hitobang thil kidang hi koiyin anamu khah em? Hitobang hi kon anajah khah em? Nam khat chu nikho khatseh’a hungpeng thei ding ham? Chomkhat kahlouva gamkhat chu hung kitungdoh thei ding ham? Hinla Jerusalem’in naosonat athoh pat teng, achate hungpeng doh ding ahi.
9 Mon jeg skulde lade Moderlivet aabnes og ikke lade føde? siger Herren; eller skulde jeg, som lader fødes, tillukke Moderliv? siger din Gud.
Hiche nam mite hi naosonat thoh dinga kapuidoh’a ahia napa ahinlou ding hija ham? tin Pakaiyin adongin ahi. Na Pathen chun, “Hilouve, Keiman hiche nam mite hi peng louva kaumlou ding ahi.
10 Glæder eder med Jerusalem, og fryder eder over hende, alle I, som elske hende; glæder eder storlig med hende, alle I, som sørge over hende:
Jerusalem toh kipah thanomun! Amanu ngailou ho jouse le ama lung hempi jouse, nabonchauvin kipah thanomun.
11 At I maa die og mættes af hendes Husvalelses Bryst, at I maa suge det og forlyste eder ved hendes Herligheds Fylde!
Chapang sen anu noitwi’a alungmon bang chun amanu aloupina chamkimna chu bulhingsetnin kipa piuvin.
12 Thi saa siger Herren: Se, til hende bøjer jeg Fred som en Flod og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres paa Arm og forlyste eder paa Skød.
Hiche hi Pakaiyin asei ahi: Keiman Jerusalem hi ninglhinna le chamna lui dung kalonsah ding. Chitin-namtin ahenga hunglut dingu, achateu chu noitwija kivah vaset dingu, abantenia apom’a chule aphei chunga atousah ding ahi.
13 Som en Moder trøster sit Barn, saaledes vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skulle I trøstes.
Minun acha alhamon tobanga keiman nangho hi Jerusalem’a kalhamon ding nahiuve.
14 Og I skulle se det, og eders Hjerte skal glædes og eders Ben vorde kraftfulde som det grønne Græs; og Herrens Haand skal kendes paa hans Tjenere, men han skal vredes paa sine Fjender.
Hiche ho jouse hi namusoh tengleh, nalungsung kipah ding chule hampa banga nakidodoh ding ahi. Mitinin Pakai phattheina khut chu asohte chunga amu thei dingu chule amelmate chunga alunghanna amudiu ahije.
15 Thi se, Herren skal komme med Ild, og hans Vogne skulle være som Hvirvelvind for at gengælde med sin grumme Vrede og med sin Trusel om Ildslue.
Ven, Pakai chu meikoutoh kilhonin ahungin chule asakol kangtalai chu huipi hung nung gin tobang'in agingdoh jenge. Aman alunghanna’a gimbol dinga hung ding chule aphosalna meikou tobang hiding ahi.
16 Thi Herren skal holde Dom med Ild og med sit Sværd over alt Kød, og de af Herren ihjelslagne skulle være mange.
Pakai chun vannoi hi alunghanna le achem jama agimbol ding ahi. Ama’n leiset chung thu atanna Chula mi tampi chu ahintha ding ahi.
17 De, som hellige sig, og som rense sig for at gaa ud til Haverne efter en, som er i deres Midte, de, som æde Svinekød og vederstyggelige Ting og Mus: De skulle bortrives til Hobe, siger Herren.
Amaho tah kisuthenguva chule honsung lailunga thingphung nung lama lim semthua kisuthenga- thet umtah vohsale juchasa’a chule thil thenglou hoa kivahvaset ho chu hoisetah’a mangthah ding ahiuve.
18 Og jeg! — trods deres Gerninger og deres Tanker skal det komme dertil, at jeg skal sanke alle Hedninger og Tungemaal; og de skulle komme og se min Herlighed.
Amahon ipi abol’u kamudoh theijin chule ipi agellu kahedoh theije. Hijeh’a hi keiman nam jouse le mipite kakhop khom’a chule amahon kaloupina amu dingu ahi.
19 Og jeg vil gøre Tegn ved dem, og jeg vil sende nogle af de undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Ful og Lud, Bueskytters Land, til Thubal og Javan, til de langtfraliggende Øer, til dem, som ikke have hørt noget Rygte om mig og ikke set min Herlighed; og de skulle kundgøre min Herlighed iblandt Hedningerne.
Keiman amaho lah’a melchihna khat kavetsah ding ahi. Chule chitin-namtin lah’a thupoa pang ding ho chu - Tarshis’a, Libia miho lah’a, chule Lydia miho (thalkap them tah’ho tobang lah)’a, Tubal ho le Greek mite ho lah’a chule twikhanglen gal lama umho jouse keiman min jakhalou ho, kaloupina mukhaloulaiho henga kasol ding ahiuve.
20 Og de skulle bringe alle eders Brødre hjem fra alle Hedningerne, paa Heste og paa Vogne og paa Karme og paa Muler og paa Dromedarer, Herren til en Gave, op til mit hellige Bjerg, til Jerusalem, siger Herren; ligesom Israels Børn bringe Gaven i rene Kar til Herrens Hus.
Amaho chun chitin ho lah’akonna namite amohthem ho chu ahinpui khom dingu ahi. Amaho chun kalhangtheng Jerusalema amaho chu Pakaiya kilhaina dinga ahin puilut dingu ahi. Amaho chun sakol ho chunga, sakol kangtalaiho chunga chule sangan chungle sangong sangho chunga hungtou’uva hung ding ahiuve, tin Pakaiyin aseije.
21 Og jeg vil ogsaa af dem tage nogle til Præster, til Leviter, siger Herren.
Chule keiman amaho lah’a abangkhat chu thempua le Levi mia kalhendoh ding ahije, tia keima Pakaijin kaseisa ahitai.
22 Thi ligesom de nye Himle og den nye Jord, som jeg skaber, bestandigt blive for mit Ansigt, siger Herren, saa skal eders Sæd og eders Navn blive bestandigt.
Vanthaho le leithah aumden jing ding tobanga chu, nangho jong chu min amangkit theilou kamite nahi jing dingu ahitai, tin Pakaiyin aseije.
23 Og det skal ske, fra Nymaaned til Nymaaned og fra Sabbat til Sabbat, at alt Kød skal komme for at tilbede for mit Ansigt, siger Herren.
Hapta ahapta seh’a chule lhakhatna kona lhakit geija mihem jouse kahenga keima eihou dia hung hung jeng ding ahiuve.
24 Og de skulle gaa ud og se paa de døde Kroppe af Mændene, som gjorde Overtrædelse imod mig; thi deres Orm skal ikke dø, og deres Ild skal ikke udslukkes, og de skulle være en Gru for alt Kød.
Chule amaho chu apotdoh tenguleh hitia hi: Tahsa thisa ho ahin laijuva keima eidou ho chun ahin mu dingu ahi. Ajeh chu amaho vallhuma lungtol ho jong chu thilou hel dingu ahi, chule amaho gou dinga mei jong chu itih’a mit thei talou ding chule lampia hungvah le ho jouse chun kidang asahuva tija ding ahiuve.