Esajas 65
1 Jeg er søgt af dem, som ikke spurgte efter mig, jeg er funden af dem, som ikke ledte; jeg sagde til et Folk, som ikke er kaldet efter mit Navn: Se, her er jeg, se, her er jeg.
Əzǝldin Meni izdimigǝnlǝrgǝ Meni sorax yolini aqtim; Mǝn Ɵzümgǝ intilmigǝnlǝrgǝ Ɵzümni tapⱪuzdum. Mening namim bilǝn atalmiƣan yat bir ǝlgǝ Mǝn: — «Manga ⱪara, Manga ⱪara» — dedim.
2 Jeg udbredte mine Hænder den ganske Dag til et genstridigt Folk, som vandrer ad en Vej, som ikke er god, og efter deres egne Tanker;
Biraⱪ yaman yolda mangidiƣan, Ɵzining pikir-hiyaliƣa ǝgixip mangidiƣan, Asiyliⱪ ⱪilƣuqi bir hǝlⱪⱪǝ bolsa Mǝn kün boyi ⱪolumni uzitip intilip kǝldim.
3 til det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, og som ofrer i Haverne, og som gør Røgelse paa Teglstenene;
Yǝni baƣlarda ⱪurbanliⱪ ⱪilip, Ularni hixliⱪ supilar üstidimu kɵydürüp, Kɵz aldimdila zǝrdǝmgǝ tegidiƣan bir hǝlⱪ;
4 til dem, som bo i Gravene og blive om Natten i Afkrogene, dem, som æde Svinekød og have vederstyggelig Suppe i deres Kar;
Ular ⱪǝbrilǝr arisida olturidu, Mǝhpiy jaylardimu tünǝp olturidu; Ular qoxⱪa gɵxini yǝydu, Ⱪazan-ⱪaqilirida ⱨǝrⱪandaⱪ yirginqlik nǝrsilǝrning xorpisi bar.
5 til dem, som sige: Hold dig hos dig selv, kom ikke nær til mig, thi jeg er hellig over for dig; disse ere en Røg i min Næse, en Ild, som brænder den ganske Dag.
Ular: «Ɵzüng bilǝn bol, Manga yeⱪinlaxⱪuqi bolma; Qünki mǝn sǝndin pakmǝn» — dǝydu; Muxular dimiƣimƣa kirgǝn is-tütǝk, Kün boyi ɵqmǝy turidiƣan ottur!
6 Se, det er skrevet for mit Ansigt: Jeg vil ikke tie, før jeg faar betalt, ja, faar betalt det i deres Skød.
Mana, Mening aldimda pütüklük turiduki: — Mǝn süküt ⱪilip turmaymǝn — dǝydu Pǝrwǝrdigar — Bǝlki ⱨǝm silǝrning ⱪǝbiⱨlikliringlarni, Xundaⱪla taƣ qoⱪⱪilirida isriⱪ yaⱪⱪan, Dɵnglǝr üstidimu Meni ⱨaⱪarǝtligǝn ata-bowiliringlarning ⱪǝbiⱨliklirini birliktǝ ⱪayturimǝn, — Xularni ɵz ⱪuqaⱪliriƣa ⱪayturimǝn; Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn ilgiriki ⱪilƣanlirini ɵz ⱪuqaⱪliriƣa ɵlqǝp ⱪayturimǝn.
7 Eders Misgerninger og eders Fædres Misgerninger til Hobe vil jeg betale, siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Højene; deres Løn vil jeg forinden tilmaale dem i deres Skød.
8 Saa siger Herren: Som der findes Most i Vinklasen, og man siger: Fordærv den ikke; thi der er Velsignelse udi den, saa vil jeg gøre for mine Tjeneres Skyld og ikke fordærve alt.
Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Sapaⱪ üzümning «sarⱪindi xirnǝ»si kɵrüngǝndǝ, Hǝⱪlǝrning: «Uni qǝyliwetip wǝyran ⱪilmisun, qünki uningda bǝrikǝt turidu» deginidǝk, Mǝn Ɵz ⱪullirimning sǝwǝbidinla xundaⱪ ⱪilimǝnki, Ularning ⱨǝmmisini wǝyran ⱪilmaymǝn.
9 Men af Jakob vil jeg lade udgaa en Sæd og af Juda den, som skal arve mine Bjerge; og mine udvalgte skulle arve dem og mine Tjenere bo der.
Xundaⱪ ⱪilip Mǝn Yaⱪuptin bir nǝsilni, Yǝⱨudadinmu taƣlirimƣa bir igidarni qiⱪirimǝn; Xuning bilǝn Mening talliƣanlirim [zeminƣa] igǝ bolidu, Mening ⱪullirim xu yǝrdǝ makanlixidu.
10 Og Saron skal blive til en Græsgang for Faar og Akors Dal til et Leje for Øksne, for mit Folk, for dem, som søge mig.
Meni izdigǝn hǝlⱪim üqün, Xaron bolsa yǝnǝ ⱪoy padiliriƣa ⱪotan, Ahor bolsa kala padiliriƣa ⱪonalƣu bolidu.
11 Men I, som forlade Herren, I, som glemme mit hellige Bjerg, I, som dække Bord for Gad, og I, som skænke fuldt i af blandet Drik for Meni:
Biraⱪ Pǝrwǝrdigarni taxlap, Muⱪǝddǝs teƣimni untuƣuqi, «Tǝlǝy» [degǝn but] üqün dastihan salƣuqi, «Tǝⱪdir» [degǝn but] üqünmu ǝbjǝx xarabni ⱪuyup ⱪaqilarni toldurƣuqisilǝr,
12 Eder vil jeg give hen til Sværdet, og I skulle alle bøje eder ned til at slagtes, efterdi jeg kaldte, og I svarede ikke, efterdi jeg talte, og I hørte ikke; men I gjorde det, som var ondt for mine Øjne, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.
Mǝn silǝrni ⱪiliqⱪa «tǝⱪdir» ⱪildim, Silǝrning ⱨǝmminglar ⱪirƣinqiliⱪta bax egisilǝr; Qünki Mǝn qaⱪirdim, silǝr jawab bǝrmidinglar; Mǝn sɵz ⱪildim, silǝr ⱪulaⱪ salmidinglar; Əksiqǝ nǝzirimdǝ yaman bolƣanni ⱪiliwatisilǝr, Mǝn yaⱪturmaydiƣanni talliƣansilǝr.
13 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, mine Tjenere skulle æde, men I skulle hungre; se, mine Tjenere skulle drikke, men I skulle tørste; se, mine Tjenere skulle glædes, men I skulle beskæmmes;
Xunga, Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mening ⱪullirim yǝydu, Silǝr aq ⱪalisilǝr; Mana, Mening ⱪullirim iqidu, Biraⱪ silǝr ussuz ⱪalisilǝr; Mana, Mening ⱪullirim xadlinidu, Silǝr xǝrmǝndiliktǝ ⱪalisilǝr;
14 se, mine Tjenere skulle synge af Hjertens Glæde, men I skulle skrige af Hjertekvide og hyle af Aands Fortvivlelse.
Mana, kɵnglidiki xad-huramliⱪtin ⱪullirim nahxa eytidu, Silǝr kɵngüldiki azabtin zar-zar yiƣlaysilǝr, Roⱨ-ⱪǝlb sunuⱪluⱪidin nalǝ-pǝryad kɵtürisilǝr.
15 Og I skulle efterlade mine udvalgte eders Navn til at sværge ved, og den Herre, Herre skal dræbe eder; men sine Tjenere skal han give et nyt Navn.
Isminglarni Mening talliƣanlirimƣa lǝnǝt boluxⱪa ⱪaldurisilǝr. Rǝb Pǝrwǝrdigar seni ɵltüridu, Ⱨǝm uning ⱪulliriƣa baxⱪa bir isimni ⱪoyup beridu.
16 Hver den, som velsigner sig i Landet, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og hver den, som sværger i Landet, skal sværge ved den trofaste Gud; thi de forrige Trængsler ere glemte, og de ere borte for mine Øjne.
Xuning üqün kimki ɵzigǝ bir bǝhtni tilisǝ, «Amin» degüqi Hudaning nami bilǝn axu bǝhtni tilǝydu; Kimki ⱪǝsǝm iqmǝkqi bolsa, Əmdi «Amin» degüqi Hudaning nami bilǝn ⱪǝsǝm iqidu; Qünki burunⱪi dǝrd-ǝlǝmlǝr untulƣan bolidu, Qünki ularni kɵzümdin yoxurdum.
17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og det første skal ikke ihukommes, ej heller rinde nogen i Sinde.
Qünki ⱪaranglar, Mǝn yengi asmanlarni wǝ yengi zeminni yaritimǝn; Ilgiriki ixlar ⱨeq ǝslǝnmǝydu, Ⱨǝtta ǝskǝ kǝlmǝydu.
18 Men glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde.
Əksiqǝ silǝr Mening yaritidiƣanliⱪimdin huxallininglar; Mǝnggügǝ xad-huramliⱪta bolunglar, Qünki Mǝn Yerusalemni xad-huramliⱪ, Uning hǝlⱪini huxalliⱪ bǝrgüqi ⱪilip yaritimǝn.
19 Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.
Ɵzümmu Yerusalemdin xad-huramliⱪta bolimǝn, Xundaⱪla Ɵz hǝlⱪimdin huxallinimǝn; Uningda nǝ yiƣa awazi, Nǝ nalǝ-pǝryadlar ikkinqi anglanmaydu;
20 Derfra skal ikke ydermere komme noget Barn, som lever faa Dage, eller nogen gammel, som ikke naar sine Dages Tal; thi Drengen skal dø hundrede Aar gammel, og Synderen, som er hundrede Aar gammel, skal kaldes forbandet.
Uningda yǝnǝ birnǝqqǝ künlük qaqrap kǝtkǝn bowaⱪ bolmaydu, Yaki waⱪti toxmay waⱪitsiz kǝtkǝn boway bolmaydu; Yüz yaxⱪa kirgǝn bolsa «yigit» sanilidu, Xuningdǝk gunaⱨkar yüz yaxⱪa kirip ɵlgǝn bolsa «Hudaning lǝnitigǝ uqriƣan» dǝp ⱨesablinidu.
21 Og de skulle bygge Huse og bo deri og plante Vingaarde og æde deres Frugt.
Ular ɵylǝrni salidu, ularda turidu; Ular üzümzarlarni bǝrpa ⱪilidu, ulardin mewǝ yǝydu;
22 De skulle ikke bygge, at en anden skal bo deri, og ikke plante, at en anden skal æde det; thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine udvalgte skulle til fulde nyde deres Hænders Gerning.
Ular yasiƣan ɵylǝrdǝ, baxⱪa birsi turmaydu; Tikilgǝn üzümzarlardin, baxⱪa birsi mewǝ elip yemǝydu; Qünki hǝlⱪimning künliri dǝrǝhning ɵmridǝk bolidu; Mening talliƣanlirim ɵzliri ɵz ⱪoli bilǝn yasiƣanliridin ɵz ɵmridǝ toluⱪ bǝⱨrimǝn bolidu.
23 De skulle ikke have Møje forgæves og ej føde Børn til brat Død; thi de ere den Sæd, som er velsignet af Herren, og deres Afkom skal blive hos dem.
Ularning ⱪilƣan ǝmgiki bikarƣa kǝtmǝydu; Yaki ularning baliliri tuƣulƣanda kelǝqiki toƣruluⱪ wǝⱨimǝ mǝwjut bolmaydu; Qünki ular Pǝrwǝrdigar bǝht ata ⱪilƣan nǝsildur, Ularning pǝrzǝntlirimu xundaⱪ.
24 Og det sker, førend de raabe, da vil jeg svare; naar de endnu tale, da vil jeg høre.
Wǝ xundaⱪ boliduki, Ular nida ⱪilip qaⱪirmastinla, Mǝn ijabǝt ⱪilimǝn; Ular dua ⱪilip sɵzlǝwatⱪinidila, Mǝn ularni anglaymǝn.
25 En Ulv og et Lam skulle græsse sammen, og en Løve skal æde Halm som en Okse, og en Slanges Spise skal være Støv, de skulle ikke gøre ondt, ej heller handle fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg, siger Herren.
Bɵrǝ ⱨǝm paⱪlan bilǝn billǝ ozuⱪlinidu; Xir bolsa kalidǝk saman yǝydu; Yilanning rizⱪi bolsa topa-qangla bolidu. Mening muⱪǝddǝs teƣimning ⱨǝmmǝ yeridǝ ⱨeq ziyankǝxlik bolmaydu; Ⱨeq buzƣunqiliⱪ bolmaydu, dǝydu Pǝrwǝrdigar.
