Esajas 65

1 Jeg er søgt af dem, som ikke spurgte efter mig, jeg er funden af dem, som ikke ledte; jeg sagde til et Folk, som ikke er kaldet efter mit Navn: Se, her er jeg, se, her er jeg.

“Niĩ ndeguũrĩirie andũ arĩa mataahooyaga kĩrĩra; na andũ arĩa mataamaathaga niĩ, nĩo maanyonire. Naruo rũrĩrĩ rũrĩa rũtarĩ rwahooya rũkĩgwetaga rĩĩtwa rĩakwa, ngĩrwĩra atĩrĩ: ‘Niĩ ũyũ haha, niĩ ũyũ haha.’

2 Jeg udbredte mine Hænder den ganske Dag til et genstridigt Folk, som vandrer ad en Vej, som ikke er god, og efter deres egne Tanker;

Mũthenya wothe ndindaga ndambũrũkĩirie moko makwa kũrĩ andũ aremi, arĩa matathiiaga na mĩthiĩre mĩega, no marũmagĩrĩra mathugunda mao:

3 til det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, og som ofrer i Haverne, og som gør Røgelse paa Teglstenene;

o andũ arĩa matũũraga maathirĩkagia o ũthiũ-inĩ wakwa, makarutagĩra magongona mĩgũnda-inĩ, na magacinagĩra ũbumba igongona-inĩ cia maturubarĩ;

4 til dem, som bo i Gravene og blive om Natten i Afkrogene, dem, som æde Svinekød og have vederstyggelig Suppe i deres Kar;

arĩa matindaga maikarĩte mbĩrĩra-inĩ, makarara meiguĩte na hitho ũtukũ wothe; arĩa makĩrĩĩaga nyama cia ngũrwe, na nyũngũ ciao ciyũrĩte thaathi wa nyama irĩ thaahu;

5 til dem, som sige: Hold dig hos dig selv, kom ikke nær til mig, thi jeg er hellig over for dig; disse ere en Røg i min Næse, en Ild, som brænder den ganske Dag.

andũ acio moigaga atĩrĩ, ‘Njeherera, tiga kũnguhĩrĩria, tondũ niĩ ndĩ mũtheru gũgũkĩra!’ Andũ ta acio mahaana ta ndogo maniũrũ-inĩ makwa, na ta mwaki wakanaga mũthenya wothe.

6 Se, det er skrevet for mit Ansigt: Jeg vil ikke tie, før jeg faar betalt, ja, faar betalt det i deres Skød.

“Atĩrĩrĩ, mbere yakwa gũtũire kwandĩkĩtwo maũndũ macio: ndigũtũũra ngirĩte ki, no rĩrĩ, nĩngarĩhanĩria kũna; ti-itherũ ngaarĩhanĩria o ciero-inĩ ciao,

7 Eders Misgerninger og eders Fædres Misgerninger til Hobe vil jeg betale, siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Højene; deres Løn vil jeg forinden tilmaale dem i deres Skød.

ndĩhanĩrie mehia manyu inyuĩ ene, o na mehia ma maithe manyu,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga. “Tondũ nĩmacinĩire ũbumba irĩma-igũrũ, na makĩĩnuma marĩ kũu tũrĩma-igũrũ, nĩngerĩhĩria ciero-inĩ ciao, ndĩmarĩhe irĩhi rĩothe nĩ ũndũ wa ciĩko ciao cia mbere.”

8 Saa siger Herren: Som der findes Most i Vinklasen, og man siger: Fordærv den ikke; thi der er Velsignelse udi den, saa vil jeg gøre for mine Tjeneres Skyld og ikke fordærve alt.

Jehova ekuuga atĩrĩ: “O ta ũrĩa ngogoyo yonekaga kĩmanjĩka-inĩ gĩa thabibũ, nao andũ makoiga atĩrĩ, ‘Tiga gũkĩananga, hahota gũkorwo na kĩndũ kĩega thĩinĩ wakĩo,’ ũguo noguo ngeeka nĩ ũndũ wa ndungata ciakwa; ndigaciniina ciothe.

9 Men af Jakob vil jeg lade udgaa en Sæd og af Juda den, som skal arve mine Bjerge; og mine udvalgte skulle arve dem og mine Tjenere bo der.

Ngaaruta njiaro kuuma kũrĩ Jakubu, nao agai a irĩma ciakwa moime Juda; andũ akwa arĩa niĩ ndĩthuurĩire nĩo magaacigaya, nacio ndungata ciakwa itũũre kuo.

10 Og Saron skal blive til en Græsgang for Faar og Akors Dal til et Leje for Øksne, for mit Folk, for dem, som søge mig.

Sharoni gũgaatuĩka ũrĩithio wa ndũũru cia mbũri, na Gĩtuamba-kĩa-Akori gĩtuĩke handũ ha kwarahagwo nĩ mahiũ, nĩ ũndũ wa andũ akwa arĩa matũire manjaragia.

11 Men I, som forlade Herren, I, som glemme mit hellige Bjerg, I, som dække Bord for Gad, og I, som skænke fuldt i af blandet Drik for Meni:

“No rĩrĩ, inyuĩ arĩa mũtiganĩirie Jehova, na mũkariganĩrwo nĩ kĩrĩma gĩakwa kĩrĩa kĩamũre, inyuĩ arĩa mwaragĩra metha ngai ya maheeni ĩrĩa ĩtagwo Mũreehi-mũnyaka, na mũkaiyũria mbakũri cia ndibei ya mũtukanio mũgaitĩra ngai ĩrĩa ĩtagwo Mũreehi-mũtino nĩguo mũmĩhoorerie-rĩ,

12 Eder vil jeg give hen til Sværdet, og I skulle alle bøje eder ned til at slagtes, efterdi jeg kaldte, og I svarede ikke, efterdi jeg talte, og I hørte ikke; men I gjorde det, som var ondt for mine Øjne, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.

ngaamwathĩrĩria kũũragwo na rũhiũ rwa njora, na inyuothe mũkegũithia thĩ mũũragwo; nĩgũkorwo ndamwĩtire mũkĩaga kũnjĩtĩka, na ndamwarĩirie mũkĩaga gũthikĩrĩria. Mwekire maũndũ mooru maitho-inĩ makwa, na mũgĩthuura maũndũ marĩa matangenagia.”

13 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, mine Tjenere skulle æde, men I skulle hungre; se, mine Tjenere skulle drikke, men I skulle tørste; se, mine Tjenere skulle glædes, men I skulle beskæmmes;

Nĩ ũndũ ũcio Jehova Mwathani ekuuga atĩrĩ: “Ndungata ciakwa nĩikaarĩa irio, no inyuĩ nĩmũkahũũta; ndungata ciakwa nĩikaanyua, no inyuĩ nĩmũkanyoota; ndungata ciakwa nĩigakena, no inyuĩ nĩmũgaconorithio.

14 se, mine Tjenere skulle synge af Hjertens Glæde, men I skulle skrige af Hjertekvide og hyle af Aands Fortvivlelse.

O na ningĩ ndungata ciakwa nĩikaina nĩgũcanjamũka ngoro, no inyuĩ nĩmũkarĩra nĩ ũndũ wa ruo rwa ngoro, na mũgirĩke nĩ ũndũ wa gũthuthĩka ngoro.

15 Og I skulle efterlade mine udvalgte eders Navn til at sværge ved, og den Herre, Herre skal dræbe eder; men sine Tjenere skal han give et nyt Navn.

Marĩĩtwa manyu mũkaamatigĩra andũ akwa arĩa ndĩthuurĩire, mamatũmagĩre rĩrĩa mekwenda kũruma andũ; Mwathani Jehova nĩagakũũraga, no ndungata ciake agaaciĩtaga marĩĩtwa mangĩ.

16 Hver den, som velsigner sig i Landet, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og hver den, som sværger i Landet, skal sværge ved den trofaste Gud; thi de forrige Trængsler ere glemte, og de ere borte for mine Øjne.

Mũndũ ũrĩa wothe ũkaahoera bũrũri kĩrathimo, ageeka ũguo akĩgwetaga rĩĩtwa rĩa Ngai ũrĩa wa ma; ningĩ ũrĩa ũkeehĩta na mwĩhĩtwa bũrũri-inĩ, akeehĩta akĩgwetaga rĩĩtwa rĩa Ngai ũrĩa wa ma. Nĩgũkorwo mathĩĩna marĩa ma tene nĩmakariganĩra, na mahithwo maitho-inĩ makwa.

17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og det første skal ikke ihukommes, ej heller rinde nogen i Sinde.

“Atĩrĩrĩ, nĩngũmba igũrũ rĩerũ o na thĩ njerũ. Maũndũ marĩa ma tene matigacooka kũririkanwo, o na kana meciirio.

18 Men glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde.

No rĩrĩ, canjamũkai na mũkenere indo iria ngũmba tene na tene, nĩgũkorwo nĩngũmba itũũra rĩa Jerusalemu rĩtuĩke rĩa gũkenerwo, na andũ a rĩo matuĩke a gũkenania.

19 Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.

Nĩngakenera Jerusalemu na njanjamũke nĩ ũndũ wa andũ akwa; naguo mũgambo wa kĩgirĩko o na kana wa kĩrĩro ndũkaiguuo kũu rĩngĩ.

20 Derfra skal ikke ydermere komme noget Barn, som lever faa Dage, eller nogen gammel, som ikke naar sine Dages Tal; thi Drengen skal dø hundrede Aar gammel, og Synderen, som er hundrede Aar gammel, skal kaldes forbandet.

“Kũu gũtirĩ mwana wa rũkenge ũgaacooka gũkua arĩ na matukũ manini, o na kana mũndũ mũkũrũ akue atatũũrĩte mĩaka yake yothe; mũndũ ũrĩa ũgaakua arĩ na mĩaka igana akoonagwo taarĩ mũndũ mwĩthĩ; nake ũrĩa ũtagaakinyia mĩaka igana akoonagwo ta arumĩtwo na kĩrumi.

21 Og de skulle bygge Huse og bo deri og plante Vingaarde og æde deres Frugt.

Nao nĩmagaka nyũmba na macitũũre; makaahaanda mĩgũnda ya mĩthabibũ na marĩĩage maciaro mayo.

22 De skulle ikke bygge, at en anden skal bo deri, og ikke plante, at en anden skal æde det; thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine udvalgte skulle til fulde nyde deres Hænders Gerning.

Gũtirĩ hĩndĩ ĩngĩ magaaka nyũmba ituĩke cia gũtũũrwo nĩ andũ angĩ, o na kana mahaande irio irĩĩo nĩ andũ angĩ. Nĩgũkorwo o ta ũrĩa matukũ ma mũtĩ maigana, ũguo noguo matukũ ma andũ akwa magaakorwo maigana; andũ akwa arĩa athuure magaatũũra makenagĩra wĩra wa moko mao ihinda iraaya.

23 De skulle ikke have Møje forgæves og ej føde Børn til brat Død; thi de ere den Sæd, som er velsignet af Herren, og deres Afkom skal blive hos dem.

Nao matigacooka kũruta wĩra wa tũhũ, o na kana maciare ciana ciathĩrĩirio mũtino; nĩgũkorwo magaatuĩka andũ arathime nĩ Jehova, o hamwe na njiaro ciao.

24 Og det sker, førend de raabe, da vil jeg svare; naar de endnu tale, da vil jeg høre.

Na nĩgũgatuĩka atĩrĩ, o mbere mataananjĩta-rĩ, nĩngamacookeria ũhoro; ningĩ o makĩaragia-rĩ, nĩngakorwo njiguĩte.

25 En Ulv og et Lam skulle græsse sammen, og en Løve skal æde Halm som en Okse, og en Slanges Spise skal være Støv, de skulle ikke gøre ondt, ej heller handle fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg, siger Herren.

Nayo njũũi na kagondu ikaarĩĩaga hamwe, naguo mũrũũthi ũkarĩĩaga nyeki ta ndegwa, no rũkũngũ nĩruo rũgaatuĩka irio cia nyoka. Itikagerana ngero kana cianangane kũu guothe kĩrĩma-inĩ gĩakwa kĩamũre,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.