Esajas 65

1 Jeg er søgt af dem, som ikke spurgte efter mig, jeg er funden af dem, som ikke ledte; jeg sagde til et Folk, som ikke er kaldet efter mit Navn: Se, her er jeg, se, her er jeg.

Pakaiyin, “Keima ei dongloute henga Keima ka kiphongin; Keima eihol louten ei mudoh’uve. Keima ka minna eikou lou, namkhat koma. Keiman, “Hia kaume, hia kaume!” tin kaseije.

2 Jeg udbredte mine Hænder den ganske Dag til et genstridigt Folk, som vandrer ad en Vej, som ikke er god, og efter deres egne Tanker;

Nilhum keijin Keiman mi louchal tah ho henga kaban kajah e. Hinla ama hon alam piu phalou bou ajui nomun, chule amaho lung gon dihlou chu asuh bulhit nom jouve.

3 til det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, og som ofrer i Haverne, og som gør Røgelse paa Teglstenene;

Nilhum keijin ama hon ka maikoh’a jachat sahna eipeuvin, chule semthu-pathen henga kilhaina ahonsung’uva abol’uvin ahi. Ama hon gamdang -pathen kihouna maicham chunga kilhaina abol’uvin ahi.

4 til dem, som bo i Gravene og blive om Natten i Afkrogene, dem, som æde Svinekød og have vederstyggelig Suppe i deres Kar;

Jan tengleh amaho lhan munna aga cheuvin, mithi ahou jiuve. Ama hon vohchasa aneuvin, chule neh ngailou ding dangho to abutnin apeltha’uvin ahon’uve.

5 til dem, som sige: Hold dig hos dig selv, kom ikke nær til mig, thi jeg er hellig over for dig; disse ere en Røg i min Næse, en Ild, som brænder den ganske Dag.

Hijeng jongleh amaho khat le khatnin, “Hin naival hih un, neisu boh get’uvinate! Nang sanga gam chenga thenga kahi! atiuvin ahi. Hiche mite hi kanah hom teni dinga namsetah, gah nah theihoi ahipon, athang nam chu mangthei talou hel ahitai.

6 Se, det er skrevet for mit Ansigt: Jeg vil ikke tie, før jeg faar betalt, ja, faar betalt det i deres Skød.

Ven, ka thulhuhna hi ka masanga jihdoh san aume: Thip beh’a kamoh din loubeh ding ahi: Keiman amaho lethuh lou hella kamoh umthim beh lou ding ahi! Tah beh’a Keiman kale thuh tei ding ahi-

7 Eders Misgerninger og eders Fædres Misgerninger til Hobe vil jeg betale, siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Højene; deres Løn vil jeg forinden tilmaale dem i deres Skød.

Achonset nau jeh’a le apu apa teu chonsetna jeh’a ka lethuh tei ding ahi, tin Pakaiyin aseije.”Ajeh iham itileh ama hon lhangsangho chunga thil namtui ahal’uvin, chule lhangsang hoa ei jumsouvin ahi. Hijeh’a hi keiman bulhingsetna kalethuh ding ahiuve!

8 Saa siger Herren: Som der findes Most i Vinklasen, og man siger: Fordærv den ikke; thi der er Velsignelse udi den, saa vil jeg gøre for mine Tjeneres Skyld og ikke fordærve alt.

Hijeng jongleh Keiman amaho kasuhgam pailou dingu ahi. Ajeh iham itileh lengpi ga aphalou holah’a agapha aum tobanga (khat touvin, abonin paisoh hih in-lengpi ga phabep apha aumna lainai atiding tobanga) chu, Keiman jong Israel mi jouse kasuh mang lou dingu ahi. Ajeh iham itileh amaho lah’a lhacha dihtah phabep kanei nalaije” ati.

9 Men af Jakob vil jeg lade udgaa en Sæd og af Juda den, som skal arve mine Bjerge; og mine udvalgte skulle arve dem og mine Tjenere bo der.

Keiman Israel lah’a le Judah lah’a konna amohthem chu kakhendoh ho chun ka gamsung alo dingu ahi. Ka lhendoh ho chun gamsung chu alo dingu, chule ka lhachate ho chu chea chu gacheng ding ahiuve.

10 Og Saron skal blive til en Græsgang for Faar og Akors Dal til et Leje for Øksne, for mit Folk, for dem, som søge mig.

Sharon phaicham chu kamite, Keima eihol ho dinga kelngoihon ho hung lhadimset dingu chule AKhor phaicham jong chu hampa phatna mun hung hiding ahiuve.

11 Men I, som forlade Herren, I, som glemme mit hellige Bjerg, I, som dække Bord for Gad, og I, som skænke fuldt i af blandet Drik for Meni:

Ahinla nangho lah’a amoh adang chengsen Pakai le Ama Hou In chu nanung sunuva chule nasuhmil tah jeh’uva chule nanghon vangsanna pathen jabolna’a golvahho nabol jeh’uva chule nanghon ju kihaltha chu Lhunna ding pathen koma nakatdoh th jeh’uvin,

12 Eder vil jeg give hen til Sværdet, og I skulle alle bøje eder ned til at slagtes, efterdi jeg kaldte, og I svarede ikke, efterdi jeg talte, og I hørte ikke; men I gjorde det, som var ondt for mine Øjne, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.

Tua hi Keiman chemjama lou dinga nachung thu’u katan lhah ahitai. Nangho jouse hi mi khailih dinga thutanpa koma nakun sohkei dingu ahitai. Ajeh iham itileh, kakou petnin, neidonbut pouve. Thu kasei petnin, kasei nei ngaipeh pouve. Na lungchamtah’uva chonset na bolu ahin-kamitmu changtah’a nabol jeh’uva hi- chule keiman ijakaselou chu nalhenuva nabol tah jeh’u ahi.”

13 Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, mine Tjenere skulle æde, men I skulle hungre; se, mine Tjenere skulle drikke, men I skulle tørste; se, mine Tjenere skulle glædes, men I skulle beskæmmes;

Hijeh’a hi Thuneichungnungpen Pakaiyin asei chu: “Kalhachaten anehdingu, hinla nanghon kel nathoh dingu ahi. Kalhachaten adonding, hinla nangho nadangchah dingu ahi. Kalhachate kipah dingu, hinla nangho nalungu khama najachat dingu ahi.

14 se, mine Tjenere skulle synge af Hjertens Glæde, men I skulle skrige af Hjertekvide og hyle af Aands Fortvivlelse.

Kalhachaten kipahtah’a la asah dingu, hinla nangho lungnom moa le lunghem’a naka dingu ahi.

15 Og I skulle efterlade mine udvalgte eders Navn til at sværge ved, og den Herre, Herre skal dræbe eder; men sine Tjenere skal han give et nyt Navn.

Kamiteho lah’a dinga maminu chu gaosapna tobanga nadalhah dingu, Thunei chungnungpen Pakai chun nasuhmang dingu, hinla Ama’n alhachate henga minthah khat apeh ding ahitai.

16 Hver den, som velsigner sig i Landet, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og hver den, som sværger i Landet, skal sværge ved den trofaste Gud; thi de forrige Trængsler ere glemte, og de ere borte for mine Øjne.

Pathen’a phattheina kithum le kihahselna neiho jouse chuThutah Pathen’a bolluhen. Ajeh chu kalung hanna chu kachonmang’a, chule nikho masahoa phatlouna ho chu kasuhmil ding ahitai.

17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og det første skal ikke ihukommes, ej heller rinde nogen i Sinde.

Veuvin Keiman Van thahho le leiset thah kasem’in, koima chan aluiho chu agel phahlou hel dingu ahitai.

18 Men glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde.

Kipah thanomuvin, Kathilsemna chunga a’itih’in kipah thanom jinguvin! Chule veuvin! Keiman Jerusalem hi kipana muna kasem teiding, amite jouse chu kipana hung kondohna hiding ahiuve.

19 Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.

Keima Jerusalem chunga kipah thanom ing ting chule Kamite chunga ka lunglhaina um teiding ahitai. Chule chuche muna chu kana le pen aw gin kija kit talou helding ahitai.

20 Derfra skal ikke ydermere komme noget Barn, som lever faa Dage, eller nogen gammel, som ikke naar sine Dages Tal; thi Drengen skal dø hundrede Aar gammel, og Synderen, som er hundrede Aar gammel, skal kaldes forbandet.

Naosen ho jong nikho phabep hipan bep ho moh thi talou hel dingu. Chujongleh akikhan lhit ho jong chu hinkho lhingset aman masanguva moh thi talou dingu ahitai. Kum jakhat lhingho jong koiman tehse tia agel tahlou dingu ahitai! Gaosap chang ho bou chu khangdon laiya thiding ahive.

21 Og de skulle bygge Huse og bo deri og plante Vingaarde og æde deres Frugt.

Chuchelai teng chule miho chun ainsahsau sunguva chu cheng sohkei diu, chule alengpi lei’uva lengpi ga chu aneh dingu ahi.

22 De skulle ikke bygge, at en anden skal bo deri, og ikke plante, at en anden skal æde det; thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine udvalgte skulle til fulde nyde deres Hænders Gerning.

Masang lai bang chu hitalou ding, gal hung bol ho chun a’in hou alahpeh tah lou dingu, chule alengpi lei’u mi dang chang talou ding ahi. Ajeh iham itileh ka mite chu thingdam channa damthei dingu chule kalhendoh ho chun atohgao tampi nopsahna phat amankhom dingu ahi.

23 De skulle ikke have Møje forgæves og ej føde Børn til brat Død; thi de ere den Sæd, som er velsignet af Herren, og deres Afkom skal blive hos dem.

Amahon mohseh’a atoh lou dingu, chule achateu jong hamsetna mahthah lou dingu ahi. Ajeh chu amaho Pakaiyin phatthei abohte ahiuvin, chule achateu jong phattheina chang diu ahi.

24 Og det sker, førend de raabe, da vil jeg svare; naar de endnu tale, da vil jeg høre.

Amahon eihin kou masanga kadonbut ding, amahon angaichat’u asei seipet’uva jong kedima ka kimapatna amaho ka donbutpai jeng ding ahi.

25 En Ulv og et Lam skulle græsse sammen, og en Løve skal æde Halm som en Okse, og en Slanges Spise skal være Støv, de skulle ikke gøre ondt, ej heller handle fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg, siger Herren.

Ngei le kelcha’n an aneh khom dingu ahi. Keipin bongpi banga bi aneh ding ahi. Hinla gullin vutvai aneh neh jeng ding ahi. Chuche nikho hoa chu koiman ka lhang theng chu asuhlem lou dingu ahitai, ti Keima Pakaiyin kaphondoh ahitai.