Esajas 64
1 gid du vilde sønderrive Himlene og fare ned, saa at Bjergene fløde bort for dit Ansigt!
願你裂天而降； 願山在你面前震動－
2 Ligesom Ild antænder Kviste, ligesom Ild kommer Vand til at syde, saa lade du dine Fjender kende dit Navn, saa at Hedningerne bæve for dit Ansigt.
好像火燒乾柴， 又像火將水燒開， 使你敵人知道你的名， 使列國在你面前發顫！
3 Da du har gjort underlige Ting, skulde vi da ikke vente? du nedfor, Bjerge fløde bort for dit Ansigt.
你曾行我們不能逆料可畏的事。 那時你降臨，山嶺在你面前震動。
4 Og fra gammel Tid har man ikke hørt, har man ikke fornummet, intet Øje set, at nogen Gud uden du gjorde saadanne Ting for den, som bier efter ham.
從古以來，人未曾聽見、未曾耳聞、未曾眼見 在你以外有甚麼神為等候他的人行事。
5 Du møder den, som er glad ved at gøre Retfærdighed, de skulle komme dig i Hu paa dine Veje; se, du var vred, og vi bleve ved at synde; vare vi evindelig blevne paa dem, da vare vi nu frelste.
你迎接那歡喜行義、記念你道的人； 你曾發怒，我們仍犯罪； 這景況已久，我們還能得救嗎？
6 Men vi bleve alle som de urene og al vor Retfærdighed som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle, af som et Blad, og vor Misgerning førte os bort som et Vejr.
我們都像不潔淨的人； 所有的義都像污穢的衣服。 我們都像葉子漸漸枯乾； 我們的罪孽好像風把我們吹去。
7 Og der er ingen, som paakalder dit Navn, ingen, som rejser sig for at holde fast ved dig; thi du har skjult dit Ansigt for os og smeltet os for vore Misgerningers Skyld.
並且無人求告你的名； 無人奮力抓住你。 原來你掩面不顧我們， 使我們因罪孽消化。
8 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er den, som har dannet os, og vi ere alle din Haands Gerning.
耶和華啊，現在你仍是我們的父！ 我們是泥，你是窯匠； 我們都是你手的工作。
9 Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgerninger evindelig i Hu; se, sku dog, vi ere alle dit Folk!
耶和華啊，求你不要大發震怒， 也不要永遠記念罪孽。 求你垂顧我們， 我們都是你的百姓。
10 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem en Ødelæggelse.
你的聖邑變為曠野。 錫安變為曠野； 耶路撒冷成為荒場。
11 Vor Helligheds og vor Herligheds Hus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore lystelige Ting ere ødelagte.
我們聖潔華美的殿－ 就是我們列祖讚美你的所在被火焚燒； 我們所羨慕的美地盡都荒廢。
12 Vil du over for disse Ting holde dig tilbage, Herre? vil du tie og nedtrykke os saa saare?
耶和華啊，有這些事，你還忍得住嗎？ 你仍靜默使我們深受苦難嗎？
