Esajas 64
1 gid du vilde sønderrive Himlene og fare ned, saa at Bjergene fløde bort for dit Ansigt!
愿你裂天而降； 愿山在你面前震动—
2 Ligesom Ild antænder Kviste, ligesom Ild kommer Vand til at syde, saa lade du dine Fjender kende dit Navn, saa at Hedningerne bæve for dit Ansigt.
好像火烧干柴， 又像火将水烧开， 使你敌人知道你的名， 使列国在你面前发颤！
3 Da du har gjort underlige Ting, skulde vi da ikke vente? du nedfor, Bjerge fløde bort for dit Ansigt.
你曾行我们不能逆料可畏的事。 那时你降临，山岭在你面前震动。
4 Og fra gammel Tid har man ikke hørt, har man ikke fornummet, intet Øje set, at nogen Gud uden du gjorde saadanne Ting for den, som bier efter ham.
从古以来，人未曾听见、未曾耳闻、未曾眼见 在你以外有什么神为等候他的人行事。
5 Du møder den, som er glad ved at gøre Retfærdighed, de skulle komme dig i Hu paa dine Veje; se, du var vred, og vi bleve ved at synde; vare vi evindelig blevne paa dem, da vare vi nu frelste.
你迎接那欢喜行义、记念你道的人； 你曾发怒，我们仍犯罪； 这景况已久，我们还能得救吗？
6 Men vi bleve alle som de urene og al vor Retfærdighed som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle, af som et Blad, og vor Misgerning førte os bort som et Vejr.
我们都像不洁净的人； 所有的义都像污秽的衣服。 我们都像叶子渐渐枯干； 我们的罪孽好像风把我们吹去。
7 Og der er ingen, som paakalder dit Navn, ingen, som rejser sig for at holde fast ved dig; thi du har skjult dit Ansigt for os og smeltet os for vore Misgerningers Skyld.
并且无人求告你的名； 无人奋力抓住你。 原来你掩面不顾我们， 使我们因罪孽消化。
8 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er den, som har dannet os, og vi ere alle din Haands Gerning.
耶和华啊，现在你仍是我们的父！ 我们是泥，你是窑匠； 我们都是你手的工作。
9 Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgerninger evindelig i Hu; se, sku dog, vi ere alle dit Folk!
耶和华啊，求你不要大发震怒， 也不要永远记念罪孽。 求你垂顾我们， 我们都是你的百姓。
10 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem en Ødelæggelse.
你的圣邑变为旷野。 锡安变为旷野； 耶路撒冷成为荒场。
11 Vor Helligheds og vor Herligheds Hus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore lystelige Ting ere ødelagte.
我们圣洁华美的殿— 就是我们列祖赞美你的所在被火焚烧； 我们所羡慕的美地尽都荒废。
12 Vil du over for disse Ting holde dig tilbage, Herre? vil du tie og nedtrykke os saa saare?
耶和华啊，有这些事，你还忍得住吗？ 你仍静默使我们深受苦难吗？
