Esajas 64

1 gid du vilde sønderrive Himlene og fare ned, saa at Bjergene fløde bort for dit Ansigt!

Aw, vannawk to paong ah loe anghum tathuk ah, na hmaa ih maenawk loe tasoeh o nasoe,

2 Ligesom Ild antænder Kviste, ligesom Ild kommer Vand til at syde, saa lade du dine Fjender kende dit Navn, saa at Hedningerne bæve for dit Ansigt.

hmai mah anghnoeng to kangh moe, tui tadawhsak baktiah om o nasoe; to tiah ni na misanawk mah na hmin to panoek o ueloe, kami congcanawk doeh na hmaa ah tasoeh o tih.

3 Da du har gjort underlige Ting, skulde vi da ikke vente? du nedfor, Bjerge fløde bort for dit Ansigt.

Kaicae mah poek ai ih dawnrai hmuennawk to na sak, nang humh tathuk naah maenawk loe na hmaa ah tasoeh o.

4 Og fra gammel Tid har man ikke hørt, har man ikke fornummet, intet Øje set, at nogen Gud uden du gjorde saadanne Ting for den, som bier efter ham.

Aw Sithaw, nang ai ah loe long amtong tangsuek na hoi Angraeng zing kaminawk hanah dawnrai hmuen kasah pae, kalah Sithaw roe mi mah doeh thaih o vai ai vop; panoek o vai ai moe, mik hoiah doeh hnu o vai ai.

5 Du møder den, som er glad ved at gøre Retfærdighed, de skulle komme dig i Hu paa dine Veje; se, du var vred, og vi bleve ved at synde; vare vi evindelig blevne paa dem, da vare vi nu frelste.

Nang loe anghoehaih hoi katoeng hmuen sah kaminawk to na bomh moe, na caehhaih loklam panoek kaminawk to abomh hanah nang zoh; khenah, kaicae loe ka zae o boeh moe, loklam kam khraeng o poe boeh pongah, palung na phui; kaicae loe kawbangmaw pahlong thai tih boeh?

6 Men vi bleve alle som de urene og al vor Retfærdighed som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle, af som et Blad, og vor Misgerning førte os bort som et Vejr.

Kaicae loe ciimcai ai hmuen baktiah ni ka oh o boih boeh, ka sak o ih katoeng hmuennawk doeh panuet thok laprawn baktiah ni oh boeh; kaicae loe thingqam baktiah ka zaem o boih boeh moe, ka sak o ih zaehaih mah kaicae loe takhi baktiah hmuh phaeng boeh.

7 Og der er ingen, som paakalder dit Navn, ingen, som rejser sig for at holde fast ved dig; thi du har skjult dit Ansigt for os og smeltet os for vore Misgerningers Skyld.

Mi mah doeh na hmin to kawk ai, nang patawnh hanah tha pathok kami mi doeh om o ai; kaicae khae hoiah mikhmai na hawk ving boeh moe, ka zae o haih pongah nang pahnawt sut boeh.

8 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er den, som har dannet os, og vi ere alle din Haands Gerning.

Toe, Aw Angraeng, nang loe kaicae Ampa ah na oh; kaicae loe amlai long ah ka oh o, nang loe laom sahkung ah na oh; kaicae loe na ban hoi sak ih hmuen ah ni ka oh o boih.

9 Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgerninger evindelig i Hu; se, sku dog, vi ere alle dit Folk!

Aw Angraeng, palungphui nung parai hmah rae ah, ka zae o haih doeh dungzan khoek to pakuem hmah; tahmenhaih hoiah na khen noek ah, kaicae loe nang ih kami ah ni ka oh o boih.

10 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem en Ødelæggelse.

Kaciim na vangpuinawk loe praezaek ah angcoeng boih boeh; Zion loe praezaek ah angcoeng boeh moe, Jerusalem doeh pong sut boeh.

11 Vor Helligheds og vor Herligheds Hus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore lystelige Ting ere ødelagte.

Kam panawk mah nang ang pakoeh o haih, ciimcai kranghoih tempul loe hmai mah kangh boih boeh; kahoih kaicae ih hmuennawk doeh amro boih boeh.

12 Vil du over for disse Ting holde dig tilbage, Herre? vil du tie og nedtrykke os saa saare?

Aw Angraeng, hae hmuennawk hae na pauep khing han vop maw? Lok apae ai ah pauep moe, kaicae hae patang nang khangsak han vop maw?