Esajas 63

1 Hvo er denne, som kommer fra Edom, i højrøde Klæder fra Bozra, han, som er saa prægtig i sit Klædebon, han, som skrider frem i sin store Kraft? Det er mig, som taler Retfærdighed, mig, som er mægtig til at frelse!

O WAI keia e hele mai nei, mai Edoma mai? Me ka aahu i hooluuulaia, mai Bozera mai? O keia mea hoi i nani kona lole komo, E hele ana me ka manomano o kona ikaika? Owau, ka mea hai i ka pono, ka mea mana loa i ka hoola.

2 Hvorfor er der rødt paa dit Klædebon og dine Klæder som dens, der træder Vinpersen?

No ke aha la i ulaula ai kou lole komo, A like hoi kou lole komo, me ka mea hahi maloko o kahi kaomi waina?

3 Jeg traadte Persekarret, jeg alene, og der var intet af Folkene med mig; saa traadte jeg dem i min Vrede og stampede dem ned i min Harme; da sprudlede deres Blod op paa mine Klæder, og jeg fik alle mine Klæder besudlede.

Ua hahi no wau i kahi kaomi waina, owau wale, Aohe mea o na kanaka pu me au. E hehi no wau ia lakou i ko'u ukiuki, E hahahi no wau ia lakou i ko'u inaina. E kapipi no ko lakou koko i ko'u mau lole komo, A hoopalahea no wau i ko'u aahu a pau.

4 Thi Hævnens Dag var besluttet i mit Hjerte, og mit Genløsningsaar var kommet.

No ka mea, aia no iloko o ko'u naau ka la o ka hoopai ana, Ua hiki mai hoi ka makahiki o ko'u poe hoolapanaiia.

5 Og jeg saa mig om, og der var ingen Hjælper, og jeg undrede mig over, at der ingen var, som holdt med mig; men min Arm hjalp mig, og min Harme stod mig bi.

Nana aku la au, aohe mea nana e kokua; A haohao iho la au, no ka mea ole nana e koo: Nolaila, na ko'u lima no i hoola no'u iho, A o kuu inaina, oia ka i koo mai ia'u.

6 Og jeg nedtraadte Folkene i min Vrede og gjorde dem drukne i min Harme og lod deres Blod rinde til Jorden.

Ua hahi no au i na kanaka ilalo i kuu ukiuki, Ua haawi aku no au e ona lakou i ko'u inaina, A hoohaahaa au i ko lakou koko ilalo a ka honua.

7 Jeg vil forkynde Herrens Miskundhed, Herrens Pris, efter alt det, som Herren har gjort imod os, ja, den megen Godhed imod Israels Hus, som han gjorde imod dem, efter sin Barmhjertighed og efter sin store Miskundhed.

O ke aloha o Iehova ka'u o hoikeike aku ai, O na mea nani hoi o Iehova, E like me na mea a pau a Iehova i hana mai ai ia makou, A me ka lokomaikai nui i ko ka hale o Iseraela, Ka mea ana i hana mai ai, ma kona lokomaikai, A ma ka nui loa hoi o kona aloha.

8 Og han sagde: Kun de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke ville handle falskelig; og han blev dem en Frelser.

No ka mea, olelo mai no oia, He oiaio, o ko'u poe kanaka lakou, he poe keiki wahahee ole; Nolaila oia i lilo ai i mea hoola no lakou.

9 I al deres Trængsel var der ikke Trængsel, men hans Ansigts Engel frelste dem; han genløste dem for sin Kærligheds og for sin Overbærelses Skyld, og han lagde dem paa sig og bar dem igennem alle Fortidens Dage.

I ko lakou popilikia a pau, aole ia he enemi, Aka, na ka anela o kona alo lakou i hoola; A no kona aloha, a no kona lokomaikai, hoolapanai oia ia lakou; A hapai ae la oia, a kaikai aku la ia lakou, i na la a pau o ka wa kahiko.

10 Men de, de vare genstridige og bedrøvede hans Helligaand; derfor omskiftede han sig til deres Modstander, han stred imod dem.

Aka, kipi no lakou, a hoeha aku la i kona Uhane Hemolele; Nolaila oia i huli ai i enemi no lakou, A kaua mai no hoi ia lakou.

11 Da ihukom hans Folk de gamle Dage under Mose: Hvor er han, som opførte dem af Havet tillige med sin Hjords Hyrde? hvor er han, som gav sin Helligaand midt iblandt dem?

Alaila, hoomanao iho la kona poe kanaka i na la kahiko ia Mose, Auhea ka mea nana lakou i lawe, mai loko mai o ke kai, Me ke kahu ohana hipa? Auhea hoi ka mea nana i waiho i kona Uhane Hemolele iwaenakonu ona?

12 han, som lod sin Herligheds Arm føre Moses højre Haand, han, som kløvede Vandene for deres Ansigt for at gøre sig et evigt Navn?

Ka mea i alakai ia lakou me ka lima akau o Mose, O ka lima no ia o kona nani, Ka mea i hookaawale i ka wai imua o ko lakou alo, I mea e hookaulana mau loa ia'i kona inoa?

13 han, som førte dem igennem Afgrundene som en Hest igennem Ørken, saa at de ikke stødte sig?

E alakai ana ia lakou maloko o ka hohonu, E like me ka lio ma ka waoakua, I ole lakou e kulanalana?

14 Ligesom Kvæget gaar ned i Dalen, har Herrens Aand ladet dem komme til Hvile; saaledes førte du dit Folk for at gøre dig et herligt Navn.

E like me ka bipi, i iho ilalo i kahawai, Pela no i hoomaha ai ka Uhane o Iehova ia ia; Pela hoi kau i alakai ai i kou poe kanaka, I mea e hana'i i inoa kaulana loa nou.

15 Sku ned fra Himlene, og se til fra din Helligheds og Herligheds Bolig! hvor er din Nidkærhed og din Vælde, din dybe Medlidenhed og din Barmhjertighed, der holder sig tilbage fra mig?

E nana mai oe, mai ka lani mai, E ike mai hoi, mai kahi noho ai o kou pono, a me kou hanohano; Auhea kou manao nui ana, a me kou ikaika? Ke kani ana o kou opu, a me kou aloha ia'u? Ua uumiia anei ia?

16 Thi du er vor Fader; thi Abraham ved intet af os, og Israel kender os ikke; men du, Herre! er vor Fader, vor Genløser, fra Evighed af er dit Navn.

He oiaio no, o oe no ko makou Makua, Aole nae i ike mai o Aberahama ia makou, Aole hoomaopopo mai o Iseraela ia makou; O oe, o Iehova no ko makou Makua, a me ko makou Hoolapanai, Mai ka wa kahiko loa mai no kou inoa.

17 Herre! hvorfor lader du os fare vild fra dine Veje? hvorfor lader du vort Hjerte blive haardt, at det ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld!

E Iehova, no ke aha la oe i hooauwana ia makou mai kou mau aoao aku? A ua hoopaakiki hoi i ko makou naau, i makau ole aku ai ia oe? E hoi mai oe, no kau mau kauwa, A no na ohana o kou hooilina.

18 En liden Tid har dit hellige Folk ejet Landet; men vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.

Ua noho iki wale no kou poe kanaka laa, Ua hahi ko makou poe enemi maluna o kou wahi hoano.

19 Vi ere, som om du ikke havde regeret over os fra gammel Tid, og som om vi ikke vare kaldede efter dit Navn;

Mai ka wa kahiko mai makou; Aole noho alii oe maluna o lakou, Ka poe i kapa ole ia ma kou inoa.