Esajas 62
1 For Zions Skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems Skyld vil jeg ikke være stille, indtil dens Retfærdighed gaar frem som Straaleglans og dens Frelse som et Blus, der brænder.
For Sion Y schal not be stille, and for Jerusalem Y schal not reste, til the iust man therof go out as schynyng, and the sauyour therof be teendid as a laumpe.
2 Og Hedningerne skulle se din Retfærdighed og alle Konger din Herlighed; og du skal kaldes med et nyt Navn, hvilket Herrens Mund skal nævne.
And hethene men schulen se thi iust man, and alle kyngis schulen se thi noble man; and a newe name, which the mouth of the Lord nemyde, schal be clepid to thee.
3 Og du skal være en dejlig Krone i Herrens Haand og et kongeligt Hovedsmykke i din Guds Haand.
And thou schalt be a coroun of glorie in the hond of the Lord, and a diademe of the rewme in the hond of thi God.
4 Man skal ikke ydermere kalde dig „den forladte‟, ej heller skal dit Land ydermere kaldes „det ødelagte‟; men du skal kaldes „min Lyst er i det‟, og dit Land skal kaldes „Ægtehustruen‟; thi Herren har Lyst til dig, og dit Land skal faa sin Ægteherre.
Thou schalt no more be clepid forsakun, and thi lond schal no more be clepid desolat; but thou schalt be clepid My wille in that, and thi lond schal be enhabitid; for it plesid the Lord in thee, and thi lond schal be enhabited.
5 Thi som en Ungkarl ægter en Jomfru, saa skulle dine Børn holde Ægteskab med dig; og som en Brudgom glæder sig ved Bruden, saa skal din Gud glæde sig ved dig.
For a yong man schal dwelle with a virgyn, and thi sones schulen dwelle in thee; and the spouse schal haue ioie on the spousesse, and thi God schal haue ioie on thee.
6 Paa dine Mure, o Jerusalem! har jeg beskikket Vægtere, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, tier ikke!
Jerusalem, Y haue ordeyned keperis on thi wallis, al dai and al niyt with outen ende thei schulen not be stille. Ye that thenken on the Lord, be not stille,
7 Og lader ham ingen Ro, indtil han faar grundlagt og gjort Jerusalem til Lovprisning paa Jorden.
and yyue ye not silence to him, til he stablische, and til he sette Jerusalem `preisyng in erthe.
8 Herren svor ved sin højre Haand og ved sin Magts Arm: Jeg vil ikke mere give dine Fjender dit Korn til Spise, ej heller skulle Udlændinge drikke din Vin, som du har arbejdet for.
The Lord swoor in his riyt hond and in the arm of his strengthe, Y schal no more yyue thi wheete mete to thin enemyes, and alien sones schulen not drynke thi wyn, in which thou hast trauelid.
9 Men de, som have indsanket hint, skulle æde det og love Herren; og de, som have indhøstet denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.
For thei that schulen gadere it togidere, schulen ete it, and schulen herie the Lord; and thei that beren it togidere, schulen drynke in myn hooli hallis.
10 Drager frem, drager frem igennem Portene, bereder Folket Vej; baner, ja baner Vej, sanker Stenene deraf, opløfter et Banner for Folkene!
Passe ye, passe ye bi the yatis; make ye redi weie to the puple, make ye a playn path; and chese ye stoonys, and reise ye a signe to puplis.
11 Se, Herren har ladet det høre til Jordens Ende; siger til Zions Datter: Se, din Frelse kommer; se, hans Løn er med ham, og Gengældelsen fra ham er for hans Ansigt.
Lo! the Lord made herd in the laste partis of the erthe. Seie ye to the douytir of Sion, Lo! thi sauyour cometh; lo! his meede is with hym, and his werk is bifore hym.
12 Og man skal kalde dem et helligt Folk, Herrens genløste; og dig skal man kalde „den søgte Stad, den ej forladte‟.
And thei schulen clepe hem the hooli puple, ayenbouyt of the Lord. Forsothe thou schalt be clepid a citee souyt, and not forsakun.
