Esajas 61
1 Deri Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;
«Rǝb Pǝrwǝrdigarning Roⱨi mening wujudumda, Qünki Pǝrwǝrdigar meni ajiz ezilgǝnlǝrgǝ hux hǝwǝrlǝr yǝtküzüxkǝ mǝsiⱨligǝn. U meni sunuⱪ kɵngüllǝrni yasap saⱪaytixⱪa, Tutⱪunlarƣa azadliⱪni, Qüxǝp ⱪoyulƣanlarƣa zindanning eqiwetilidiƣanliⱪini jakarlaxⱪa ǝwǝtti;
2 til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hævns Dag; til at trøste alle sørgende;
Pǝrwǝrdigarning xapaǝt kɵrsitidiƣan yilini, Ⱨǝm Hudayimizning ⱪisasliⱪ künini jakarlaxⱪa, Barliⱪ ⱪayƣu-ⱨǝsrǝt qǝkkǝnlǝrgǝ tǝsǝlli berixkǝ meni ǝwǝtti.
3 til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.
Ziondiki ⱨǝsrǝt-ⱪayƣu qǝkkǝnlǝrgǝ, Küllǝrning orniƣa güzǝllikni, Ⱨǝsrǝt-ⱪayƣuning orniƣa sürkilidiƣan xad-huramliⱪ meyini, Ƣǝxlik-mǝyüslük roⱨining orniƣa, Mǝdⱨiyǝ tonini kiydürüxkǝ meni ǝwǝtti; Xundaⱪ ⱪilip ular «ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning qong dǝrǝhliri», «Pǝrwǝrdigarning tikkǝn maysiliri» dǝp atilidu, Ular arⱪiliⱪ uning güzǝllik-julaliⱪi ayan ⱪilinidu.
4 Og de skulle bygge de Stæder, som laa øde fra fordums Tid, og rejse, hvad der fra Fortiden af var ødelagt, og paa ny opføre de øde Stæder, som laa i Grus fra Slægt til Slægt.
Ular ⱪǝdimki harabzarliⱪlarni ⱪaytidin ⱪuridu, Əslidǝ wǝyran ⱪilinƣan jaylarni ⱪaytidin tiklǝydu, Harabǝ xǝⱨǝrlǝrni, dǝwrdin-dǝwrgǝ wǝyranliⱪta yatⱪan jaylarni yengibaxtin ⱪuridu;
5 Og fremmede skulle staa og vogte eders Faar, og Udlændinge skulle være eders Avlsmænd og eders Vingaardsmænd.
Yaⱪa yurtluⱪlar turƣuzulup, padiliringni baⱪidu; Yatlarning baliliri ⱪoxqiliringlar, üzümqiliringlar bolidu.
6 Men I skulle kaldes Herrens Præster, man skal kalde eder vor Guds Tjenere; I skulle æde Hedningernes Gods og indtræde i deres Herlighed.
Biraⱪ silǝr bolsanglar, «Pǝrwǝrdigarning kaⱨinliri» dǝp atilisilǝr; Silǝr toƣranglarda: «Ular Hudayimizning hizmǝtkarliri» deyilidu; Ozuⱪliringlar ǝllǝrning bayliⱪliri bolidu, Silǝr ularning xan-xǝrǝplirigǝ ortaⱪ bolisilǝr.
7 I Stedet for eders Beskæmmelse skulle I have tvefold Ære, og i Stedet for Skændsel skal Jubel vorde eders Lod; derfor skulle I faa en dobbelt Arvelod i eders Land, I skulle have evig Glæde.
Horlinip, xǝrmǝndiliktǝ ⱪalƣininglarning orniƣa ikki ⱨǝssǝ nesiwǝnglǝr berilidu; Rǝswa ⱪilinƣanliⱪning orniƣa ular tǝⱪsimatida xadlinip tǝntǝnǝ ⱪilidu; Xuning bilǝn ular zeminƣa ikki ⱨǝssilǝp igidarqiliⱪ ⱪilidu; Mǝnggülük xad-huramliⱪ ularningki bolidu.
8 Thi jeg, Herren, elsker Ret og hader Uretfærdigheds Rov; og jeg vil trolig give dem deres Løn og gøre en evig Pagt med dem.
Qünki Mǝn Pǝrwǝrdigar toƣra ⱨɵküm, ⱨǝⱪiⱪǝtni ǝzizlǝymǝn; Kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ⱪilixta ⱨǝrⱪandaⱪ bulangqiliⱪ wǝ aldamqiliⱪⱪa nǝprǝtlinimǝn; Mǝn ularƣa ⱨǝⱪiⱪǝt bilǝn tegixlikini ⱪayturup berimǝn; Mǝn ular bilǝn mǝnggülük bir ǝⱨdini tüzimǝn.
9 Og man skal kende deres Sæd iblandt Hedningerne og deres Afkom midt iblandt Folkene, alle, som se dem, skulle kende dem, at de ere den Sæd, som Herren har velsignet.
Xundaⱪ ⱪilip ularning nǝslining dangⱪi ǝllǝr arisida, Pǝrzǝntlirining dangⱪi hǝlⱪi-alǝm arisida qiⱪidu; Ularni kɵrgǝnlǝrning ⱨǝmmisi ularni tonup etirap ⱪiliduki, «Ular bolsa Pǝrwǝrdigar bǝht ata ⱪilƣan nǝsildur»».
10 Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud; thi han iførte mig Frelsens Klædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynten paa, og som en Brud, der pryder sig med sit Smykke.
— «Mǝn Pǝrwǝrdigarni zor xad-huramliⱪ dǝp bilip xadlinimǝn, Jenim Hudayim tüpǝylidin huxallinidu; Qünki toy ⱪilidiƣan yigit ɵzigǝ «kaⱨinliⱪ sǝllǝ» kiyiwalƣandǝk, Toy ⱪilidiƣan ⱪiz lǝǝl-yaⱪutlar bilǝn ɵzini pǝrdazliƣandǝk, U nijatliⱪning kiyim-keqikini manga kiydürdi, Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ toni bilǝn meni pürkǝndürdi.
11 Thi som Jorden, der giver sin Grøde, og som en Have, der lader sin Sæd opvokse, saaledes skal den Herre, Herre lade Retfærdighed og Lovsang opvokse i alle Hedningernes Paasyn.
Qünki zemin ɵzining bihini qiⱪarƣinidǝk, Baƣ ɵzidǝ terilƣanlarni ündürginidǝk, Rǝb Pǝrwǝrdigar ohxaxla barliⱪ ǝllǝrning aldida ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni ⱨǝm mǝdⱨiyini ündüridu».
