Esajas 61

1 Deri Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;

‌ʻOku ʻiate au ʻae Laumālie ʻoe ʻEiki ko Sihova; koeʻuhi kuo fakanofo au ʻe Sihova ke u malangaʻaki ʻae ongoongolelei ki he angamalū; kuo ne fekau au ke nonoʻo ʻae loto mafesi, ke fakahā ʻae tauʻatāina ki he kau pōpula, pea ke fakaava ʻae fale fakapōpula kiate kinautolu kuo haʻisia;

2 til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hævns Dag; til at trøste alle sørgende;

Ke fakahā ʻae taʻu lelei ʻo Sihova, pea ko e ʻaho ʻoe houhau ʻo hotau ʻOtua; ke fakafiemālieʻi ʻakinautolu kotoa pē ʻoku mamahi;

3 til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.

Ke ʻatu ʻae fiefia kiate kinautolu ʻoku mamahi ʻi Saione, ke ʻatu kiate kinautolu ʻae hoihoifua ko e fetongi ʻoe efuefu, ʻae lolo ʻoe fiefia ko e fetongi ʻoe mamahi, ʻae kofu ʻoe fakamālō ko e fetongi ʻoe laumālie kuo mafesi; ke ui ʻakinautolu ko e ngaahi ʻakau ʻoe māʻoniʻoni, naʻe tō ʻe Sihova, koeʻuhi ke ongoongolelei ai ia.

4 Og de skulle bygge de Stæder, som laa øde fra fordums Tid, og rejse, hvad der fra Fortiden af var ødelagt, og paa ny opføre de øde Stæder, som laa i Grus fra Slægt til Slægt.

Pea te nau langa ʻaia naʻe muʻaki maumau, te nau toe fokotuʻu ʻaia naʻe fakaʻauha fuoloa, pea te nau fakafoʻou ʻae ngaahi kolo kuo liʻaki, ko e maumau ʻoe toʻutangata toko lahi.

5 Og fremmede skulle staa og vogte eders Faar, og Udlændinge skulle være eders Avlsmænd og eders Vingaardsmænd.

Pea ʻe tuʻu ʻae kau muli ʻo fafanga hoʻomou fanga manu, pea ʻe hoko ʻae fānau ʻae muli ko hoʻomou kau tangata ngoue mo hoʻomou kau tauhi vaine.

6 Men I skulle kaldes Herrens Præster, man skal kalde eder vor Guds Tjenere; I skulle æde Hedningernes Gods og indtræde i deres Herlighed.

Ka e fakahingoa ʻakimoutolu ko e ngaahi Taulaʻeiki ʻa Sihova: ʻe ui ʻakimoutolu ʻe he kakai ko e kau Faifekau ʻa hotau ʻOtua: te mou kai ʻae koloa ʻae kakai Senitaile, pea ʻi heʻenau ongoongolelei ʻe polepole ai ʻakimoutolu.

7 I Stedet for eders Beskæmmelse skulle I have tvefold Ære, og i Stedet for Skændsel skal Jubel vorde eders Lod; derfor skulle I faa en dobbelt Arvelod i eders Land, I skulle have evig Glæde.

Koeʻuhi ko hoʻomou mā te mou maʻu ʻae totongi ke liunga ua, pea ʻe fetongi ʻaki hoʻomou fakamaaʻi ʻae fiefia ʻi honau tofiʻa; he te mou maʻu ke liunga ua hake ʻae tofiʻa ʻi honau fonua pea temou fiefia ai ʻo taʻengata.

8 Thi jeg, Herren, elsker Ret og hader Uretfærdigheds Rov; og jeg vil trolig give dem deres Løn og gøre en evig Pagt med dem.

“He ko au ko Sihova ʻoku ou ʻofa ki he fakamaau, ʻoku ou fehiʻa ki he kaihaʻa ke feilaulau tutu ʻaki; pea te u fakahinohino ʻenau ngāue ʻi he moʻoni, pea te u fai ʻae fuakava taʻengata mo kinautolu.

9 Og man skal kende deres Sæd iblandt Hedningerne og deres Afkom midt iblandt Folkene, alle, som se dem, skulle kende dem, at de ere den Sæd, som Herren har velsignet.

Pea ʻe ʻilo honau hako ʻe he kakai Senitaile, pea mo ʻenau fānau ʻi he kakai: ko kinautolu kotoa pē ʻoku mamata kiate kinautolu, te nau fakahā ʻakinautolu ko e hako kuo tāpuakiʻi ʻe Sihova.”

10 Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud; thi han iførte mig Frelsens Klædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynten paa, og som en Brud, der pryder sig med sit Smykke.

Te u fiefia lahi ʻia Sihova, ʻe nekeneka hoku laumālie ʻi hoku ʻOtua: he kuo ne fakakofuʻaki au ʻae kofu ʻoe fakamoʻui, kuo ne ʻufiʻufi ʻaki au ʻae kofu tōtōlofa ʻoe māʻoniʻoni, ʻo hangē ko e tangata taʻane ʻoku teuʻi ʻaki ia ʻae ngaahi meʻa teunga, pea hangē ʻoku teuʻi ʻaki ʻe he taʻahine fakamaʻu hono ngaahi maka koloa.

11 Thi som Jorden, der giver sin Grøde, og som en Have, der lader sin Sæd opvokse, saaledes skal den Herre, Herre lade Retfærdighed og Lovsang opvokse i alle Hedningernes Paasyn.

‌ʻO hangē ʻoku tupu mei he kelekele hono moto, pea mo e ngoue ʻoku ne fakatupu hake ʻae ngaahi meʻa ʻoku tūtuuʻi ki ai; ʻe pehē, ʻe pule ʻe he ʻEiki ko Sihova ke tupu hake ʻae māʻoniʻoni mo e fakamālō ʻi he ʻao ʻoe ngaahi puleʻanga kotoa pē.