< Esajas 61 >
1 Deri Herre, Herres Aand er over mig, derfor har Herren salvet mig til at kundgøre et godt Budskab for de fattige, han sendte mig til at helbrede dem, som have et sønderknust Hjerte, til at udraabe for de fangne Frihed og for de bundne Løsladelse;
Ka Boeipa Yahovah kah Mueihla tah kai soah om. Kodo taengah olthangthen phong pah ham BOEIPA loh kai n'koelh. Lungbuei aka paep rhoek te poi pah ham, a sol rhoek ham te sayalhnah hoe pah ham, a khih rhoek te hlamnah ham,
2 til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hævns Dag; til at trøste alle sørgende;
BOEIPA kah kolonah kum neh mamih Pathen kah phulohnah khohnin hoe pah ham, rhahdoe cangpoem boeih te hloep ham,
3 til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, Herrens Plantning, ham til Herlighed.
Zion kah rhahdoe cangpoem te dueh pah ham, hmaiphu yueng la lukhuem, nguekcoinah yueng la omngaihnah situi, nukyum mueihla yueng la koehnah himbai te amih taengah paek ham ni kai n'tueih. Amih te cam hamla BOEIPA kah thingling tah duengnah thingnu la a khue uh ni.
4 Og de skulle bygge de Stæder, som laa øde fra fordums Tid, og rejse, hvad der fra Fortiden af var ødelagt, og paa ny opføre de øde Stæder, som laa i Grus fra Slægt til Slægt.
Khosuen imrhong te koep a sak uh vetih hnukbuet kah aka pong te a thoh uh ni. Kholing khopuei cadilcahma phoeikah cadilcahma duela aka pong te khaw koep a tlaih uh ni.
5 Og fremmede skulle staa og vogte eders Faar, og Udlændinge skulle være eders Avlsmænd og eders Vingaardsmænd.
Hlanglak rhoek te pai uh vetih nangmih kah boiva te a luem puei uh ni. Kholong ca rhoek te nang kah lopho neh dumpho la om uh ni.
6 Men I skulle kaldes Herrens Præster, man skal kalde eder vor Guds Tjenere; I skulle æde Hedningernes Gods og indtræde i deres Herlighed.
Nangmih tah BOEIPA kah khosoih la n'khue uh vetih, nang te mamih Pathen ham aka thotat la a thui ni. Namtom kah thadueng te nang n'cah vetih amih kah thangpomnah neh nang n'thui ni.
7 I Stedet for eders Beskæmmelse skulle I have tvefold Ære, og i Stedet for Skændsel skal Jubel vorde eders Lod; derfor skulle I faa en dobbelt Arvelod i eders Land, I skulle have evig Glæde.
Nangmih kah yahpohnah neh mingthae yueng te a rhaep la a kah hamsum neh tamhoe uh ni. A khohmuen te rhaepnit la a pang uh tangloeng vetih amih ham kumhal kohoenah om ni.
8 Thi jeg, Herren, elsker Ret og hader Uretfærdigheds Rov; og jeg vil trolig give dem deres Løn og gøre en evig Pagt med dem.
Kai Yahovah long tah tiktamnah he ka lungnah tih dumlai dongkah huencannah he ka hmuhuet. Te dongah amih kah thaphu te oltak la ka paek vetih amih taengah kumhal paipi te ka saii ni.
9 Og man skal kende deres Sæd iblandt Hedningerne og deres Afkom midt iblandt Folkene, alle, som se dem, skulle kende dem, at de ere den Sæd, som Herren har velsignet.
A tiingan te namtom lakli ah, a cadil te pilnam lakli ah a ming ni. Amih aka hmuh boeih loh amih te BOEIPA kah yoethen a paek tiingan tila a hmat uh ni.
10 Jeg vil glæde mig storlig i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud; thi han iførte mig Frelsens Klædebon, han klædte mig med Retfærdighedens Kappe; som en Brudgom, der sætter Hovedpynten paa, og som en Brud, der pryder sig med sit Smykke.
BOEIPA dongah ngaingaih la ka ngaingaih tih ka hinglu khaw ka Pathen dongah omngaih. Daemnah himbai neh duengnah hnikul te kai m'bai sak. Yulokung bangla kai n'thingcam tih lukhuem neh n'khosoih sak tih a hnopai aka oi uh langa bangla n'khueh.
11 Thi som Jorden, der giver sin Grøde, og som en Have, der lader sin Sæd opvokse, saaledes skal den Herre, Herre lade Retfærdighed og Lovsang opvokse i alle Hedningernes Paasyn.
Diklai bangla a dawn cawt tih dum bangla a ballung khaw poe. Ka Boeipa Yahovah tangloeng ni duengnah a poe sak vetih namtom boeih kah hmaiah koehnah khaw a om pai eh.