< Esajas 6 >
1 Idet Aar, der Kong Usias døde, da saa jeg Herren sidde paa en høj og ophøjet Trone, og Slæbet af hans Klædebon fyldte Templet.
Hagi kini ne' Uzia'ma fria kafufina, Ra Anumzamo'a kini tra'are onagamu manisga huno mani'nege'na, mago avana'gna zana ke'noe. Ana hu'negeno zaza kukena'amo'a ra mono nompina ruvite'nege'na ke'no'e.
2 Seraferne stode over ham, hver af dem havde seks Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløj de.
Hagi Anumzamofona anaga kaziga, serafimie nehaza ankeromo'za oti kagiza mani'nazage'na ke'noe. Ana ankeromokizmia 6si'a zamageko'na huzmantetere hu'nege'na zamage'noe. Hagi tare zamageko'naretira zamavugosa rufi'nete'za, tare zamageko'naretira zamagia refinete'za, tare zamageko'naretira ru tafratafra hu'za hare'za vano hu'naze.
3 Og den ene raabte til den anden og sagde: Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære.
Hanki ana ankeromo'za ranke hu'za Hankavenentake Ra Anumzamo'a ruotage hu'ne, ruotge hu'ne, ruotage hu'ne hu'za nehu'za, agri hihamu masa'amo'a ama mopafina avitene hu'za hu'naze.
4 Og Dørposterne med Dørtærsklerne bævede for den raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg.
Hagi ana ankeromo'zama ra zamageru'ma raza zamagasasamo higeno, ra mono nomofo kafa zafamofo tra'amo'a tore tore nehigeno, noma azeri oti'naza have ramimo'enena tore'vare nehigeno, ra mono nompina toki'mo avite'ne.
5 Da sagde jeg: Ve mig! thi jeg forgaar; thi jeg har urene Læber og bor midt iblandt et Folk, som har urene Læber; thi mine Øjne have set Kongen, den Herre Zebaoth.
Hanki anama nehige'na nagra hu'na, hago hazenkefi mani'noe hu'na nentahina amanage hu'na hu'noe, Tamagerfa hu'na nagra menina haviza hugahue. Na'ankure maka zupa nagipina havi keagamo avite'nea ne' mani'ne'na, havi keagamo zamagipi avite'nea vahe amu'nompi mani'noe. E'ina hu'neanagi nagra navufinti Kini Nera Hankavenentake Ra Anumzana negoe.
6 Da fløj en af Seraferne til mig og havde i sin Haand en Glød, som han havde taget fra Alteret med en Tang.
Hagi anante mago ankeromo'a ofama hu itareti, teve nerea tankanu'za tuzareti hampageno erino nagritega hareno e'ne.
7 Og han lod den røre ved min Mund og sagde: Se, denne har rørt ved dine Læber, og din Misgerning er bortvegen, og din Synd skal sones.
Hanki ana ankeromo'a ana tankanu'za nagitera eme nenteno, amanage huno hu'ne, Ko, ama tankanu'za kagite'ma antogeno kumika'a eri atreankinka agru hunka manigahane hu'ne.
8 Og jeg hørte Herrens Røst, som sagde: Hvem skal jeg sende? og hvo vil gaa for os? da sagde jeg: Se, her er jeg, send mig!
Hanki anama hutege'na Ra Anumzamofo ageru antahugeno amanage huno hu'ne, iza huntegahue? Iza Tagri nanekea erino vugahie? Anagema hige'na amanage hu'na hu'noe, Nagra ama mani'noanki, nagri hunantege'na va'neno hu'na hu'noe.
9 Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører og hører, men forstaar ej! ser og ser, men indser ej!
Hagi anante Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, kagra vunka vea nagara amanage hunka ome zamasamio, maka kna kea antahigahazanagi, antahi amara osugahaze. Maka kna tamavua kegahazanagi, ke'amara osugahaze.
10 Gør dette Folks Hjerte fedt, og gør deres Øren tunghørige, og tilstryg deres Øjne, at det ikke ser med sine Øjne og hører med sine Øren og forstaar med sit Hjerte, saa at det omvender sig og vorder lægt.
Hagi menina ana vahe zamagu'a eri hankavenetinka, zamagesa erinkaninerenka, zamavua eri asu huo. Hanki anama osnanke'za zamavua ke so'e nehu'za, zamagesa antahini nehu'za, zamagu'ama rukrahe'ma hu'za Nagrite'ma esnage'na zamazeri kanamaregahue.
11 Men jeg sagde: Hvor længe, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde, uden Indbyggere, og Husene uden Folk, og Landet aldeles ødelægges.
Higena Ra Anumzamoka nama'a knafi ama ana zamo'a meno vugahie hu'na antahige'noe. Anage hugeno kenona huno, Ama ana zamo'a me'nesnigeno, maka ranra kumatamimo'a haviza huvagaresnigeno, ana kumatamimpina vahera omanitfa hanageno, nontamimpina vahera omanitfa hanigeno, maka hoza zamifina magore huno ne'zana omnetfa hugahie.
12 Og Herren har ført Folket langt bort, og Tomheden er bleven stor i Landet.
Nagra Ra Anumzamo'na mopazamifintira zamavare atresuge'za afete moparega umanigahaze. Ana hanugeno mopazamifina vahera omanisnageno, mopazamimo'a ka'ma koka megahie.
13 Og bliver en Tiendepart endnu tilbage deri, saa skal denne atter være til at ødelægges; men ligesom der af Terebinten og Stenegen bliver en Stub tilbage, naar de ere fældede, saaledes skal denne Stub være en hellig Sæd.
Hagi ana'ma hutesnige'za 10ni'a nagapima mago naga'ma manisaza naga'mo'zanena havizantfa hugahaze. Hianagi terebinti zafane, oki zafama antagitazageno agafa'ama tevemo'ma tetegeno'ma agafa'a me'nefintima Nagrama huhampri'noa vahe'mo'za ruotage vahe'nia ete hage'za efore hugahaze.