< Esajas 59 >

1 Se, Herrens Haand er ikke forkortet, at han ikke kunde frelse; og hans Øre er ikke tunghørende, at han ikke kunde høre.
Glej, Gospodova roka ni skrajšana, da ne more rešiti niti njegovo uho zamašeno, da ne more slišati,
2 Men eders Misgerninger gøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud; og eders Synder gøre, at han skjuler Ansigtet for eder, saa at han ikke hører.
temveč so vaše krivičnosti ločile med vami in vašim Bogom in vaši grehi so skrili njegov obraz pred vami, da ne bi slišal.
3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blod og eders Fingre med Misgerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.
Kajti vaše roke so omadeževane s krvjo in vaši prsti s krivičnostjo, vaše ustnice so govorile laži, vaš jezik je mrmral perverznost.
4 Der er ingen, som paakalder i Retfærdighed, og ingen, som gaar i Rette med Redelighed; man forlader sig paa Tomhed og taler Løgn, undfanger Uret og føder Udaad.
Nihče ne kliče za pravico niti se kdorkoli ne poteguje za resnico. Zaupajo v ničnost in govorijo laži, spočnejo vragolijo in obrodijo krivičnost.
5 De udruge Basiliskæg og væve Spindelvæv; hvo, som æder af deres Æg, maa dø, og trykkes et i Stykker, udfarer der en Øgle.
Valijo jajca strupene kače in tkejo pajkovo mrežo. Kdor od njihovih jajc jé, umira in to, kar je zdrobljeno, se izvali v gada.
6 Deres Væv skal ikke blive til Klæder, og man kan ikke skjule sig med deres Arbejde, deres Arbejder ere uretfærdige Arbejder, og der er Voldsgerning i deres Hænder.
Njihove mreže ne bodo postale obleke niti se ne bodo pokrili s svojimi deli. Njihova dela so dela krivičnosti in dejanje nasilja je v njihovih rokah.
7 Deres Fødder løbe efter det onde og haste efter at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker; der er Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres Veje.
Njihova stopala tečejo k zlu in hitijo, da prelijejo nedolžno kri. Njihove misli so misli krivičnosti; pustošenje in uničenje sta na njihovih stezah.
8 Fredens Vej kende de ikke, og der er ingen Ret i deres Spor; deres Stier gøre de krogede for sig selv, hver den, som betræder dem, ved ikke af Fred.
Poti miru ne poznajo in na njihovih poteh ni sodbe. Naredili so si sprijene steze. Kdorkoli tam hodi, ne bo poznal miru.
9 Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdigheden naar ikke til os; vi forvente Lys, og se, der er Mørke; vi vente idel Solskin, og se, vi vandre i Mulm.
Zato je sodba daleč od nas niti nas pravica ne doseže. Čakamo na svetlobo, toda glej, nejasnost; na sijaj, toda hodimo v temi.
10 Vi famle som de blinde efter en Væg, ja, vi famle som de, der ikke have Øjne; vi støde os om Middagen som i Tusmørket, vi ere paa de øde Steder som de døde.
Tipamo za zidom kakor slepi in tipamo, kakor ne bi imeli oči. Spotikamo se opoldan kakor ponoči, na zapuščenih krajih smo kakor mrtvi možje.
11 Vi brumme alle sammen som Bjørne og kurre som Duer; vi bie efter Ret, og den kommer ikke, efter Frelse, og den er langt borte fra os.
Vsi rjovemo kakor medvedje in boleče žalujemo kakor golobice. Pričakujemo sodbo, toda ni je; rešitev duš, toda ta je daleč od nas.
12 Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder vidne imod os; thi vore Overtrædelser følge os, og vi kende vore Misgerninger:
Kajti naši prestopki so pomnoženi pred teboj in naši grehi pričujejo zoper nas. Naši prestopki so z nami in glede naših krivičnosti, mi jih poznamo:
13 At vi have gjort Overtrædelser og fornægtet Herren, og at vi have vendt os bort fra vor Gud, at vor Tale gik ud paa Undertrykkelse og Frafald, at vi have undfanget og udtalt falske Ord af vort Hjerte.
prestopanje in laganje zoper Gospoda in odhajanje proč od našega Boga, govorjenje zatiranja in punta, spočenjanje in izgovarjanje besed neresnice iz srca.
14 Retten er vegen tilbage, og Retfærdigheden staar langt borte, thi Sandheden støder an paa Gaden, og Retten finder ingen Indgang.
Sodba je odvrnjena nazaj in pravica stoji daleč proč, kajti resnica je padla na ulici in nepristranskost ne more vstopiti.
15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det onde, bliver et Rov. Og Herren saa det, og det var ondt for hans Øjne, at der ingen Ret var.
Da, resnica peša in tisti, ki odhaja od zla, se izpostavlja za plen in Gospod je to videl in to ga je razžalilo, da ni bilo sodbe.
16 Og han saa, at der ingen var, og han undrede sig saare, at der var ingen Midler; men hans egen Arm hjalp ham, og hans Retfærdighed stod ham bi.
Videl je, da ni bilo nobenega človeka in se čudil, da ni bilo nobenega posredovalca, zato mu je njegov laket prinesel rešitev duše in njegova pravičnost ga je podpirala.
17 Og han iførte sig Retfærdighed som sit Panser, og Frelsens Hjelm var paa hans Hoved; og som Klædning tog han Hævnens Klæder paa og iførte sig Nidkærhed som en Kappe.
Kajti nadel si je pravičnost kakor prsni oklep in na svojo glavo čelado rešitve duš in za oblačila si je nadel obleke maščevanja in z gorečnostjo je bil odet kakor z ogrinjalom.
18 Efter Fortjeneste, „ja derefter skal han betale sine Modstandere med Vrede, sine Fjender med Vederlag; ja, dem paa Øerne skal han betale efter Fortjeneste.
Glede na njihova dejanja bo primerno poplačal: razjarjenost svojim nasprotnikom, povračilo svojim sovražnikom, otokom bo poplačal povračilo.
19 Og de fra Vesten skulle frygte Herrens Navn, og de fra Solens Opgang hans Herlighed; naar Fjenden kommer som en Flod, skal Herrens Aand oprette Banner imod ham.
Tako se bodo bali Gospodovega imena od zahoda in njegove slave od sončnega vzhoda. Ko bo sovražnik vstopil kot povodenj, bo Gospodov duh dvignil prapor zoper njega.
20 Og der skal komme en Genløser for Zion og for dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.
Odkupitelj bo prišel na Sion in k tistim, ki se obračajo od prestopka v Jakobu, ‹ govori Gospod.
21 Og jeg — dette er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skulle ikke vige fra dia Mund, eller fra dine Børns Mund, eller fra dine Børnebørns Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig Tid.
›Kar se tiče mene, to je moja zaveza z njimi, ‹ govori Gospod: ›Moj duh, ki je na tebi in moje besede, ki sem ti jih položil v tvoja usta, ne bodo odšle iz tvojih ust niti iz ust tvojega semena niti iz ust semena tvojega semena, ‹ govori Gospod, ›od tega časa naprej in na veke.

< Esajas 59 >