Esajas 59

1 Se, Herrens Haand er ikke forkortet, at han ikke kunde frelse; og hans Øre er ikke tunghørende, at han ikke kunde høre.

Antahiho tamagerfa huno Ra Anumzamofo azamo'a atupara osu'neankino, tamagu nevazino, agesa akaniore Anumza omani'neankino nunamuma hanazana antahiramigahie.

2 Men eders Misgerninger gøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud; og eders Synder gøre, at han skjuler Ansigtet for eder, saa at han ikke hører.

Hianagi tamagrama nehaza kumi'mo, tamagri Anumzamofona refkohu afete netre. Ana hu'neankino tamagri kumi'mo'a Anumzamofo avua rehiza higeno, tamagri nunamuna nontahie.

3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blod og eders Fingre med Misgerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.

Tamagri tamazampina vahe'ma zamahe friza vahe'mofo koramo avitegeno, kefo avu'ava'zamo tamazankofina hareki'ne. Tamagipina havigema hu'zamo avitegeno, tamagefunafina kefo ke'ma hantagezamo avite'ne.

4 Der er ingen, som paakalder i Retfærdighed, og ingen, som gaar i Rette med Redelighed; man forlader sig paa Tomhed og taler Løgn, undfanger Uret og føder Udaad.

Mago vahe'mo'ma magomofoma keagama hunteana havige huno keaga hunentegeno, keagafima avrentea vahemo'enena agrama agu'ma vazinakura havige nehie. Ana nehuta tamagra'ama vahe'ma zamazeri haviza haza zamo'a, mofavre amu'ene nehiankna nehuta, kumima hazana mofavre kasenteankna nehaze.

5 De udruge Basiliskæg og væve Spindelvæv; hvo, som æder af deres Æg, maa dø, og trykkes et i Stykker, udfarer der en Øgle.

Ana nehazageno havi antahintahi tamimo'a, ha' osifavemofo anenta'mo amu'afinti horaho huno eviankna nehigeno, pamponkemofo nofi'mo ne'onse zagaramima anomagino eri antrakoma nehiaza nehie. Ana hu'neankino iza'o ana osifavemofo amu'ama nesanimo'a nefrisnigeno, mago amu'amo'ma rutako'ma hanigeno'a, mago ha' osifave horaho hugahie.

6 Deres Væv skal ikke blive til Klæder, og man kan ikke skjule sig med deres Arbejde, deres Arbejder ere uretfærdige Arbejder, og der er Voldsgerning i deres Hænder.

Tamagrama nehaza havi tamavu tamavamo'a vahera zamaza nosiankino, pamponkemofo nofi'mo haviza hu'negeno, kukenama tro'ma hu so'e osiankna hu'ne. Ana hu'neankino havi tamavu tamava'ma nehuta, hazenkema hu' zamo tamazampina avite'ne.

7 Deres Fødder løbe efter det onde og haste efter at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker; der er Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres Veje.

Ana vahe'mo'za kumi'ma huzante zamagi'a eri'za nevu'za, kezami omane vahe korana ame hu'za zamahe'za eri neragi'za, kumi'ma huzankuke antahintahia nehu'za, maka'zana eri haviza hu'za vanovano nehaze.

8 Fredens Vej kende de ikke, og der er ingen Ret i deres Spor; deres Stier gøre de krogede for sig selv, hver den, som betræder dem, ved ikke af Fred.

Ana hu'neankitma vahe'enema tamarimpa fruma huta mani'zana nontahita, kama vanoma nehazafina, fatgoma huno refkohu avu'ava zana nosaze. Ana nehazage'za tamagri tamagiakafima rente'za nevaza vahe'mo'za zamarimpa fru hu'za omanigahaze.

9 Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdigheden naar ikke til os; vi forvente Lys, og se, der er Mørke; vi vente idel Solskin, og se, vi vandre i Mulm.

E'ina hu'negu fatgo huno refko hu avu'ava zamo'a tatreno afete me'negeta fatgo avu'avara nosune. Masaza kegahunanki huta amuhara hunanagi, hanizamo refinete. Masa kegahunanki huta amuhara hunanagi, hanimpi vano nehune.

10 Vi famle som de blinde efter en Væg, ja, vi famle som de, der ikke have Øjne; vi støde os om Middagen som i Tusmørket, vi ere paa de øde Steder som de døde.

Ana knazamo higeta avu asuhu'nea vahe'mo kanku nehakeno azanteti asarega erieri huno eneviaza huta vano nehune. Ana nehuta zage ferupi vano nehunanagi, hanimpima vano hia vahe'mo'ma masete otite huno vanoma nehiaza huta vano nehune. Hankavezmima me'nea vahe'ma manizafina, fri vahekna huta nemanune.

11 Vi brumme alle sammen som Bjørne og kurre som Duer; vi bie efter Ret, og den kommer ikke, efter Frelse, og den er langt borte fra os.

Ana knazamo higeta beamo'za vahe amprinaku'ma regazigazi nehazaza nehuta, maho namamo'za kragima nerazankna nehune. Ana nehuta fatgoma huno refko hu'zanku amuhara hu'nanagi afete nemegeta, tagu'mavazi zanku tavua anteta nehakonanagi afete me'ne.

12 Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder vidne imod os; thi vore Overtrædelser følge os, og vi kende vore Misgerninger:

Na'ankure Ra Anumzamoka Kagri kavurera rama'a hazenke hu'nonankino, tagri kumi'mo eriama huno kumi vahe mani'naze huno keaga hunerante. Ana nehigeta tagra kumi vahe mani'none huta keta antahita nehune.

13 At vi have gjort Overtrædelser og fornægtet Herren, og at vi have vendt os bort fra vor Gud, at vor Tale gik ud paa Undertrykkelse og Frafald, at vi have undfanget og udtalt falske Ord af vort Hjerte.

Ra Anumzamoka kagri kea ruhanentagita, havige huta kagrira kageta antahita osu'none huta nehune. Ana nehuta Anumzantimoka tamefi hunegamita, vahera huhaviza hunezmanteta, tusi hazenke erifore nehuta, tarimpafima me'nea havigea tagipinti huama nehune.

14 Retten er vegen tilbage, og Retfærdigheden staar langt borte, thi Sandheden støder an paa Gaden, og Retten finder ingen Indgang.

Hagi fatgoma huno refkomahu avu'ava zamo'a ete rukrahe huno nevigeno, fatgo avu'avazamo'a ogantu afete onetie. Ana nehigeno tamage'ma hu avu'ava zamo'a karampi masete otite nehie. Ana higeno anazamo'a tamage avu'ava zana retufenetre.

15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det onde, bliver et Rov. Og Herren saa det, og det var ondt for hans Øjne, at der ingen Ret var.

Tamagema hu'zamo'a inaregafi fregeno, havi avu'avazama atrea vahera vahe'mo'za hatati'za azeri haviza nehaze. Hagi Ra Anumzamo'ma fatgo huno'ma refko hu avu'avazama nonkeno'a musena nosie.

16 Og han saa, at der ingen var, og han undrede sig saare, at der var ingen Midler; men hans egen Arm hjalp ham, og hans Retfærdighed stod ham bi.

Hagi agrama kegeno, zamazeri havizama nehaza vahe'ma mago vahe'mo'ma efreno azama hugama osigeno'a, antri nehuno Agra'a azanuti ete agu'vazino nevreno, agra fatgo avu'ava huno zamazeri knare hige'za nemanize.

17 Og han iførte sig Retfærdighed som sit Panser, og Frelsens Hjelm var paa hans Hoved; og som Klædning tog han Hævnens Klæder paa og iførte sig Nidkærhed som en Kappe.

Hagi fatgo avu'ava zana amimizare ha' kukenagna huno nentanino, agu'vazino etema avre'zana asenire kankrikna huno nentanino, havizama nehaza vahe'ma zamazeri havizama hania zana rimpa ahezana kukenagna huno nentanino, kazigazima huno fatgo avu'avazama hu'zana nakre kukna huno antanine.

18 Efter Fortjeneste, „ja derefter skal han betale sine Modstandere med Vrede, sine Fjender med Vederlag; ja, dem paa Øerne skal han betale efter Fortjeneste.

Zamagrama hu'naza zamavu zamavate anteno ha' vahe'a arimpa ahezmanteno nona huno zamazeri haviza nehuno, agri'ma ha'ma renentaza vahera nona huzmantegahie. Ana nehuno hageri ankenaregama maniza vu'naza vahe'enena nona huno zamazeri haviza hugahie.

19 Og de fra Vesten skulle frygte Herrens Navn, og de fra Solens Opgang hans Herlighed; naar Fjenden kommer som en Flod, skal Herrens Aand oprette Banner imod ham.

Anama hanige'za zage fre kazigama nemaniza vahe'mo'za Ra Anumzamofonku koro hunte'za agorga nemanisageno, zage hanati kazigama nemaniza vahe'mo'za Agri hihamu hankave'agura husga huntegahaze. Na'ankure Ra Anumzamo'a asimu nentegeno zaho'amo ti hageno ne-eaza huno ne-esanige'za nege'za anara hugahaze.

20 Og der skal komme en Genløser for Zion og for dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.

Zamagu'ma vazinia ne'mo'a Saioni eno, Jekopu naga'ma kumi'ma atre'za zamagu'a rukrahe'ma hu'naza nagara eteno eme zamavaregahie huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

21 Og jeg — dette er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skulle ikke vige fra dia Mund, eller fra dine Børns Mund, eller fra dine Børnebørns Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig Tid.

Nagra Ra Anumzamo'na tamagranena mago huhagerafi huvempa kea amanage hu'na hu'noe, Nagra Avamuni'a tamagripi nente'na, nanekeni'a tamagipima ante'noa nanekemo'a me'ne''na huama huvava huta vugahaze.