Esajas 58

1 Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basune, og kundgør mit Folk deres Overtrædelse og Jakobs Hus deres Synder!

Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Kagra akohenka ke'zana otinka ranke hunka ufema reaza hunka kezatinka, Nagri kema rufu'netagiza vaheni'a kea nezmasaminka, Jekopu naga'mo'zama nehaza kumi zamavu zamava zankura zamasamio.

2 Mig søge de dagligt, og til at vide mine Veje have de Lyst; som om de vare et Folk, der havde gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Lov, spørge de mig om retfærdige Love, de have Lyst at komme nær til Gud.

Hianagi fatgo zamavu'zmavama nehaza vahe'mo'zama nehazankna hu'za maka zupa Nagritega nunamuna nehu'za, Nagri navu'navaza'ma keama hu'zanku musena nehaze. Anumzazmimofo kasegea zamefi hunomiza, Nagri tava'onte'ma erava'oma huzankuke musena nehaze.

3 „Hvorfor faste vi, og du ser det ikke? hvorfor spæge vi os, og du vil ikke vide det?‟ Se, paa den Dag I faste, faa I, hvad der er eders Lyst, og I drive paa alle eders Arbejder.

Ana nehu'za tagrama ne'za a'o nehuta, tavufgama anteramita nemanunana nonkano hu'za nehaze. Ana kema haza nona'a Ra Anumzamo'na amanage nehue, anama ne'zama a'o huta nunamuma haza zupa, tamagra'ama tamazeri muse hu'zankuke tamagesa nentahita, eri'za vahetamia tutu huzmantazage'za eri'zana e'nerize.

4 Se, I faste til Kiv og Trætte og til at slaa med Ugudeligheds Næve; I faste ikke paa denne Dag, saa at I faa eders Røst hørt i det høje.

Tamagra ne'zana atreta nunamuna nehazanagi, tamagra kehakare huta hafra nehuta, tamazana anakita hara nehaze. Hagi ne'zama a'oma haza zupa e'inahu avu'ava'ma hanazana, Nagra monafinkatira nunamuntamia ontahigahue.

5 Skulde jeg finde Behag i en saadan Faste eller i en saadan Dag, paa hvilken et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som et Siv, eller at ligge i Sæk og Aske, vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?

Tamagrama antahi'zana, ne'zama a'o hu'na zupa, zaho'mo traza eri pagagi higeno mopafi agona reaza huta tavufama eri anteneramita, tasunku kukena eri nehuta, tanefapi mase'neta nunamuma nehuna zankura, Ra Anumzamo'a muse nehie huta nehazanagi, tamagra havige nehaze.

6 Er dette ikke den Faste; som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?

E'ina huta ne'zama a'o huta nunamuma nehaza zankura nave'nosianki, Nagri'ma navenesiana, havigema huta kinafima zamavarente'naza vahera katufenezmanteta, knazama zamita zamazeri havizama nehaza vahera zamatrenke'za fru hu'za nevanageta, bulimakao afu'mofo anankempima karenamare zafama antazaza hutama vahe'ma knama nezamiza zana maka atre vagareho.

7 Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

Nagri'ma navenesiana amanahu tamavutamava hiho, Ne'zanku'ma atupa'ma hanaza vahera ne'zana nezamita, zamunte omane vahe'mo'zama nonku'ma nehakesageta, nontamifi zamavare nenteta, kukenagu'ma atupa'ma hu'nesnaza vahera kukena zamiho. Ana nehutma tamagri koramo'zama knafima mani'nesanageta, ozamatreta zamaza hiho.

8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

Tamagra ana avu'ava'ma hanaza zamo'a nantera zagemo'ma hanatino remsa hiaza nehina, ame hu'na tamazeri knamaresugeno fatgo tamavu tamava zamo'a ugota huno nevanigeno, Anumzamofo hihamu masazamo'a tamefira remsa huramanteno ne-eno kegava huramantegahie.

9 Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

Hagi kezamatita nunamuma hanageno'a, Ra Anumzamo'a kenona huramantegahie. Hagi tamagra taza huo hutama krafama hanageno'a, Nagra ama mani'noe huno hugahie. Hagi vahe'ma knama nezamiza zana netretma, vahe zamavufina tamazana asuteta zamavufintankema nehaza zama netreta,

10 Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

ne'zanku'ma atupa'ma nehaza vahe'ene knafima mani'naza vahe'ma zamazama hanageno'a, ana tamavu tamava zamo'a hanimpinti tavimo remsa nehiaza nehina, hanimpi manisazanagi zage ferupima maniaza huta manigahaze.

11 Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

Ana nehanageno Ra Anumzamo'a maka knafina kegava huramanteno nevuno, hagege kokampina nazankuro atupa'ma hanazana tamazeri knare hugahie. Ana nehuno zaferinatamia azeri hankavetisanigeta, tretre huno nehagea hozagna nehuta, kampu'i timo oraneno evu vava hiaza hugahaze.

12 Og de, som nedstamme fra dig, skulle bygge de Stæder, som ere øde fra fordums Tider, du skal bebygge de Grundvolde, som have ligget fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes det revnedes Tilmurer, Vejenes Forbedrer, saa at man kan have Bolig.

Hanki ko'ma havizama hu'nea ranra kumatamina tamagra ete eri so'e huta negita, tamagehe'zama korapa'ma noma ki'naza marufi eri zugage huta nona kigahaze. Ana nehanage'za vahe'mo'za tamagrikura hu'za, havizama hu'nea keginane, nontamine, kumapi ne'onse kantamina eri zugage hu'za ki vahere hu'za hugahaze.

13 Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten og ikke gør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag, og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og Herrens Helligdag en Herlighed, og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:

Ra Anumzamo'a huno, Nagrama mani fruhu knani'e hu'nama huhampari'noa kna Sabatimofo kasegea rutagreta tamagra'a tamavesi'zana amagera onteho. Ana nehuta Sabati knagura Ra Anumzamofo kna me'ne huta antahinemita, tamagra'ama tamazeri musema hanaza zankura nohaketa, amunte omane nanekenena osiho.

14 Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.

Tamagrama mani fruhu kna Sabatimofo kasegema amage'ma antesageno'a, Ra Anumzamo'a asomu huramantegahie. Ana hanigeta neramageho Jekopuma eri santi haregahanema huno Ra Anumzamo'ma huhamparinte'nea mopafima me'nea agonafi tamatrenigeta mani so'e nehuta, ne'zana neneta musenkasea hugahaze. Ra Anumzamo'a agra'a agipinti ama nanekea huama hu'ne.