Esajas 58

1 Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basune, og kundgør mit Folk deres Overtrædelse og Jakobs Hus deres Synder!

“Gouru koko matek, kendo kik udog chien. Tingʼuru dwondi malo mana ka turumbete. Nyisuru joga malongʼo ngʼanyo margi kendo richo mar od joka Jakobo nyisgiuru.

2 Mig søge de dagligt, og til at vide mine Veje have de Lyst; som om de vare et Folk, der havde gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Lov, spørge de mig om retfærdige Love, de have Lyst at komme nær til Gud.

Nimar pile ka pile gidwara, ginenore joma nigi chuny mar ngʼeyo yorena, mana ka gima gin oganda matimo gima kare, kendo mapok oweyo chike Nyasachgi. Gikwaya ngʼado bura makare, kendo ginenore joma dwaro ni Nyasaye osud machiegni kodgi.

3 „Hvorfor faste vi, og du ser det ikke? hvorfor spæge vi os, og du vil ikke vide det?‟ Se, paa den Dag I faste, faa I, hvad der er eders Lyst, og I drive paa alle eders Arbejder.

Giwacho niya, ‘Angʼo momiyo wasebedo ka waweyo chiemo to ok ine? Bende angʼo momiyo wasebedo ka wahore malich to ok ikwan ma ka gimoro?’ “To kata kamano e kindeu mar tweyo chiemo, utimo mana kaka udwaro, kendo ukonyoru gi jotichu e yo marach.

4 Se, I faste til Kiv og Trætte og til at slaa med Ugudeligheds Næve; I faste ikke paa denne Dag, saa at I faa eders Røst hørt i det høje.

Tweyo chiemo maru rumo mana gi dhawo kod chuny malit, bende miyo ugoru e kindu uwegi. Ok unyal tweyo chiemo kaka utimo e ndalogi kuparo ni lemou nowinj e polo malo.

5 Skulde jeg finde Behag i en saadan Faste eller i en saadan Dag, paa hvilken et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som et Siv, eller at ligge i Sæk og Aske, vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?

Bende ma e kit tweyo chiemo ma aseyiero, ma ngʼato hore mana odiechiengʼ achiel kende? Koso en mana ka ngʼama okuyo kokulo wiye ka odundu mayamo yuko kata ngʼama onindo e pien gugru kotimo buru? Bende mano e gima uluongo ni tweyo chiemo ma en odiechiengʼ mowal ne Jehova Nyasaye.

6 Er dette ikke den Faste; som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?

“Donge ma e kit tweyo chiemo ma aseyiero: ni ugony tonde mag timbe maricho gi mag jok, mondo uwe joma otwe obed thuolo kendo utur jok duto?

7 Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

Donge en ni mondo upog chiembu ne joma kech kayo kendo urwak joma odhier maonge kuonde dak, bende ni mondo umi joma wuotho duk lewni, kendo kik upand wangʼu ne wedeu?

8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

Kutimo mago eka ler ma un-go nonen ka ler mar okinyi kendo chang maru nobi mapiyo; bende timu makare notel nyimu kendo teko gi duongʼ mar Jehova Nyasaye nodongʼnu chien.

9 Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

Omiyo iniluong Jehova Nyasaye kendo nodwoki; iniywagne mondo okonyi kendo nokoni ni: Eri antie. “Ka uweyo sando ji kendo uweyo achaya kod weche mag oyiem,

10 Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

kendo ka utuonoru mondo ukony joma kech kayo mi uchopo dwaro mar joma isando. Eka ler maru norieny e mudho kendo otieno maru nochal mana ka dier odiechiengʼ tir.

11 Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

Jehova Nyasaye notelnu ndalo duto, obiro chopo dwarou e piny motwo, kendo motimo ongoro mi enomi dendu bed mojingʼ. Unuchal mana ka puodho mayudo pi maber, kendo ka soko ma pige ok rum.

12 Og de, som nedstamme fra dig, skulle bygge de Stæder, som ere øde fra fordums Tider, du skal bebygge de Grundvolde, som have ligget fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes det revnedes Tilmurer, Vejenes Forbedrer, saa at man kan have Bolig.

Jou ema nochak oger kuondeu mane omukore, kendo gini gedi ewi mise machon mane oketi, mi noluongi ni Jager Ohinga mane Omukore kendo ni Jalos Yore Matindo mane ji odakie.

13 Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten og ikke gør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag, og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og Herrens Helligdag en Herlighed, og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:

“Ka ok uketho odiechiengʼ mar Sabato, kendo utimo dwarou e odiechienga maler, ka uwacho ni Sabato en chiengʼ mor, kendo mowal ni Jehova Nyasaye kumiye luor, ma ok utimo gik ma un ema udwaro, kendo ka uweyo wecheu manono,

14 Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.

eka unubed moil kuom Jehova Nyasaye, mi oteru ewi piny kama otingʼore, bende nomiu chiemo kar mwandu mane osingore ne Jakobo kwaru.” Jehova Nyasaye ema owacho.