Esajas 58

1 Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basune, og kundgør mit Folk deres Overtrædelse og Jakobs Hus deres Synder!

Sumkon kimut awgin tobang'in Sam’in. Samphongin! Kichase hih in. Kami Israel te achonset’u seipeh in.

2 Mig søge de dagligt, og til at vide mine Veje have de Lyst; som om de vare et Folk, der havde gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Lov, spørge de mig om retfærdige Love, de have Lyst at komme nær til Gud.

Hijeng jongleh amaho pathen-ngaisah toh akilou’uve! Niseh in hou’In’a ahunguvin chule kathu aboncha het nomna nei hileu akilouve. Amaho chonphat bol nam, Pathen dan thuho nungsun khaloudi tobang'in achonuve. Amahon thutah chondan ho angeh jiuvin, Pathen hinnai ding jong athanomun ahi.

3 „Hvorfor faste vi, og du ser det ikke? hvorfor spæge vi os, og du vil ikke vide det?‟ Se, paa den Dag I faste, faa I, hvad der er eders Lyst, og I drive paa alle eders Arbejder.

Amaho’n, “Na’masanga an kangol’uvin, Idia ima’agel louva naum ham? Keiho tah kaki ham bol lheh’uvin, nangman neihet peh hih’uve!” “Ajeh ipi ahi kaseipeh ding nahiuve; “Nangho kilunglhaina bep dinga an ngol’a nahi uve. Na an ngol pet uvin jong nanatong teu chu nabol hesoh jom nalai’uve,” tin keiman kaseipehtai.

4 Se, I faste til Kiv og Trætte og til at slaa med Ugudeligheds Næve; I faste ikke paa denne Dag, saa at I faa eders Røst hørt i det høje.

Nanghon kinah le kinelna nanei’uleh, an ngol ipi phachom ding hitam? Hitia nanghon an nangol’uleh keima toh ipia phatchomna namu dingu ham?

5 Skulde jeg finde Behag i en saadan Faste eller i en saadan Dag, paa hvilken et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som et Siv, eller at ligge i Sæk og Aske, vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?

Nanghon longlau-phung huijin amut on tobang'in, na lungthim’uva kiseh gimna naneijun, kineosah tah in nalu’u nakunsah’uvin ahi. Nanghon khaodip pon naki’ah uvin, chule nalu’uva vutvai nakithe’uve. Hiche hi anngol natiu chu hija ham? Nangho lunggel’a hiche hohin Pakai lunglhai inte nati mong mong’u ham?

6 Er dette ikke den Faste; som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?

Ahipoi, Keiman kadeilhen anngol chu: Alam louva songkul’a kikhum ho chu lhadohna ding, nangho natonga pang ho chu apoh gih’u ngai-jang peh’a, akibol gim ho chamlhat sah ding, akihen ho chu akihen nau thihkhao sutlhap peh ding chu ahije.

7 Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

Na anneh’u chu agilkel din kheh’unlang, innei lou chu nalima kicholdo hen. Ponsil ngaicha ho napon hou peuvin lang chule napanpi ngaicha nasopite ho’a konin kihei mang hih in.

8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

Chutengleh huhhing nachanna chu khovah bangin hung vahdoh intin, chule nakisuh khahna maha chu dampai jeng ding ahi. Pathen na ngaisahna chun na masot nintin, chuteng Pakai loupina chun nanung lam hongbit nante.

9 Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

Chuteng leh, nangman nakou phat phatleh Pakaiyin nadonbut ding, nangman samin natin, Aman hikoma kaume tia ahin houpai jeng ding ahi. Akibol hesoh te namkol pohgih tah chu lalhan. Mi oimona khut junga nako ji le thangthipma na-thusei ho ngan.

10 Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

Agilkel nehding pen, chule hahsatna toh ho panpin. Chutah le navah chu muthim lah’a hung vahdoh intin, chule na kimvella muthim chu sunlai banga hung vahdoh ding ahi.

11 Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

Pakaiyin na pui jom jing ding, na dang got tengleh donding twi na pentin chule natha akiledohsah kit ding ahi. Nangma twi kichap jing honlei tobang nahi ding, twinah kanglou tobang nahi ding ahije.

12 Og de, som nedstamme fra dig, skulle bygge de Stæder, som ere øde fra fordums Tider, du skal bebygge de Grundvolde, som have ligget fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes det revnedes Tilmurer, Vejenes Forbedrer, saa at man kan have Bolig.

Na lah’uva mi phabep chun na khopiu agemsa ho chu athah sahphat kit dingu ahi. Chuteng leh nangma chu khopi bangho sapha’a le inchen ho kiledohsahpa’a nakihe ding ahitai.

13 Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten og ikke gør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag, og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og Herrens Helligdag en Herlighed, og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:

Sabbath nikho chu thengsellin nitnin. Hiche Sabbath nikhoa nabol jousea anikho chu jabollin lang, chuche nia chun na deilam lam’in chon hih in.

14 Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.

Chutengleh Pakai chu na lunglhaina hung hiding ahitai. Keiman sangtah’a nangma kajabol’a, chule na pului’u Jacob gamlo ding kateppeh chu nalungna kimding ahije, tia Keima Pakaiyin kaseidoh ahitai.