Esajas 57

1 Den retfærdige omkommer, og der er ingen, som lægger det paa Hjerte; og fromme Folk kaldes bort, men der er ingen, som giver Agt derpaa; thi den retfærdige kaldes bort, før det onde kommer.

Fatgo zamavu'zmavama nehaza vahe'ma nefrige'za, ana zankura vahe'mo'za antahinozamize. Anumzamofo avu'ava'ma nevaririza vahe'ma nefrizage'za, vahe'mo'za antahi amara nosaze. Na'ankure fatgo avu'ava zama nehia vahe'ma nefrizana kefo avu'ava zampina oufresaze huno Anumzamo'a zamatrege'za nefrize.

2 De gaa ind til Fred, de hvile i deres Sovekamre, hver den, som vandrer ret for sig.

Fatgo zamavu zamava'ma nehaza vahe'ma nefrizana, matipi umase'za mani fru nehaze.

3 Men I, kommer hid, I Troldkvindens Børn, du Horkarlens og Horkvindens Yngel!

Hianagi tamagra havi kasnampa kema nehia a'mofo mofavre naga mani'neta, savri avu'ava nehuno monkote nehia a'mo kaseramante'nea mofavre mani'nazanki amare eravao hiho.

4 Over hvem gøre I eder lystige? ad hvem vrænge I Mund og række Tungen langt ud? ere I ikke Overtrædelsens Børn, Løgnens Sæd?

Tamagra izanku kiza zokago kea hunentaze? Tamagra izanku tamagira akara huta tamagefu'na rehakanara hunemize. Tamagra ke ontahi havige vahe'mofo mofavre mani'naze.

5 I, som ere optændte af Brynde for Afguderne, under hvert grønt Træ, I, som slagte Børnene i Dalene, i Kløfterne under Stenklipperne!

Hagi monko avu'avazama hu tamagu tamagesamo'a teve akrukru huno teaza nehigeta, havi anumzante'ma mono'ma hunentaza zafa agafarega vuta savari avu'ava zana nehuta, mofavre nagatamia zamaheta osi tinkagomupine, havegampinena havi anumzamofontega kresramna nevaze.

6 Din Del er Dalens glatte Stene, de, de ere i din Lod, ja, for dem udgød du Drikofre, du ofrede dem Madoffer; skulde jeg berolige mig over disse Ting?

Hagi tinkagomupinti pehema hu'nea haveramima me'nefintira mago erita eme antazageno me'negeta, ana zante wainia tagitreta ofa nehuta, witi ofanena nehaze. Ana zama nehuta tamagra tamagesama antahi'zana Nagrikura muse hurantegahie huta nehazafi?

7 Du redte dit Leje paa et højt og ophøjet Bjerg; ogsaa der gik du op til at slagte Slagtoffer?

Tamagra mareri agatere'nea agonarega marerita monko avu'ava zana ome nehuta, anante havi anumzantega ofa kresramna nevaze.

8 Og du satte dit Mindetegn bag Døren og Dørstolpen; thi bortvendt fra mig blottede du dig og gik op; du udvidede dit Leje og indlod dig i Pagt med dem; du elskede deres Leje paa hver Plads, du saa dem.

Tamagra tamefi Nagrira hunenamita, kafantamimofo amefiga'ane, kafa zafarera havi anumzamofo amema'a tro hunenteta, savri anegna huta tafe'ma eritareta masi'naza tafetera tamavufga avapako mase'neta tamavufga oge age nehuta, havi avu'vazana nehaze.

9 Og salvet med Olie saa du hen til Kongen og formerede dine vellugtende Salver; og du sendte dine Bud langvejs hen og steg dybt ned indtil Dødsriget. (Sheol h7585)

Tamagra olivi masavenuti eri maseve huta nefreta, mnanentake paurana rama'a tamavufgarera rutritri huteta vuta, Moleki havi anumzantera monora ome hunentaze. Ana nehuta mono'ma huntesnaza havi anumzankura vahe huzmantazage'za afete moparega nevu'za, fri vahe matipinena ana havi anumzankura ome nehakaze. (Sheol h7585)

10 Formedelst din lange Vej er du bleven træt; dog sagde du ikke: „Jeg giver tabt!‟ du fandt Liv i din Haand, derfor blev du ikke syg.

Tamagra tusi afete nevazageno tamavesra nehianagi, amazama nehuna zamo'a amne zankna nehie huta tamagesa nontahizanki tamagra kasefa hankave enerita, kazikazi huta anazana huta nevaze.

11 Og for hvem har du været bange og frygtet, saa at du vil lyve? men mig kommer du ikke i Hu og lægger det ikke paa dit Hjerte! mon ikke jeg har tiet og det fra fordums Tid af? men mig vil du ikke frygte!

Tamagra izanku korora nehuta, Nagrira renavatga huta tamefira hunamita antahionami'naze? Nagrama akohe'na zaza knafima kema osuma manua zanku Nagrikura korora nosazafi?

12 Jeg vil kundgøre din Retfærdighed og dine Gerninger, og de skulle ikke gavne dig.

Hagi maka tamavu tamava'zane, fatgo tavutava nehunema nehaza zanena, Nagra erinte ama hugahuanagi, ana zamo'a tamaza osugahie.

13 Naar du raaber, da lad dine Skarer redde dig! men Vejret skal løfte dem alle sammen op, et Vindpust skal tage dem bort; men den, som forlader sig paa mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.

Hanki tamagrama hazenkefima unefreta, havi anumzantamima zogi atruma nehaza anumzantamina kehinke'za eme tamaza hiho. Ana hugahazanagi ana anumzaramina osi zaho'mo zamazeri faki hutresigeno zamavareno fregahie. Hianagi Nagripima frakino nemanisnia vahe'mo'a ama mopa erisanti hareno nemanino, Nagri ruotage agonani'a eri nafa'a huno manigahie.

14 Og man skal sige: Baner, baner, rydder Vejen, tager Stød bort af mit Folks Vej!

Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Nagri vahe'mo'za ete egahazanki, kana varita eri ante fatgo nehuta, kampima me'neno zamazeri tanafa huga zantamina eritreho.

15 Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.

Ra Anumzana mani ruotage hu'neno manisga huno monafinka mani'neno manivava nehigeno agi'amo'ma ruotgema hu'nea Anumzamo'a huno, Nagra mareri agetere'nea kumate mani'noanagi, iza'o avufgama erinte neramino, kumi'agu asunku'ma nehia vahe'ene nemanina, izano agu'amo'ma uramia vahe'ene mani'nena azeri hankavea netue.

16 Thi jeg vil ikke trætte evindelig og ikke være vred i Evighed; thi ellers maatte Aanden og de Sjæle, som jeg har skabt, forsmægte for mit Ansigt.

Nagra vaheni'a narimpa ahezmante vava osugahue. Hagi e'inama hanuana nezmagesugeno hanavezmia omnena, Nagrama zami'noa zamasimura fri'za atre vagaregahaze.

17 For hans Gerrigheds Synd var jeg vred og slog ham, jeg skjulte mig i Vrede; men han vendte sig bort og gik sit Hjertes Vej.

Nagrama narimpama ahezmante'na zamazeri havizama hunoana, na'ankure zamagrama havigema hu'za maka zantamima eri zamagrafinke'ma atre'za kumi'ma haza zanku anara hu'noe. Hianagi zamagra'a zamavesite rukrahe hu'za ko'ma hu'naza kumi huvava hu'za nevaze.

18 Hans Veje saa jeg, og jeg vil læge ham; og jeg vil lede ham og give ham og dem, som sørgede med ham, Trøst.

Hagi zamagrama haza zamavu'zamavara hago Nagra zamage'noe. Hianagi Nagra zamazeri neganamrena zamazeri so'e hu'na kegava huzmante'na zamavare'na nevu'na, zamasunku zampima mani'neza zavi'ma netaza vahe'enena nasunku huzmante'na zamazeri hankavetigahue.

19 Jeg skaber Læbers Frugt: Fred, Fred for fjern og nær, siger Herren, og jeg læger ham.

Ana hanuge'za ana vahe'mo'za zagamera hu'za Nagri nagia ahentesga hugahaze. Afete'ene tvaonte'enema me'nea mopafima nemaniza vahe'mo'za, mani fru hu'za Nagri narimpa fruzampi manigahaze. Ana nehanage'na krifintira zamazeri knamaregahue huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

20 Men de ugudelige ere som Havet, der er oprørt; thi det kan ikke være roligt, men dets Vande udkaste Skarn og Dynd.

Hianagi havi zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za, hagerimo kranto kranto nehuno, havi hava zantamine hapa'ene erino ankenarega eme ruvati treaza hu'za ana zamavu zamavara otre'za huvava nehaze.

21 De ugudelige, siger min Gud, have ingen Fred.

Hagi havi avu'avazama nehaza vahe'mo'za knarera hu'za zamarimpa frunena omanigahaze huno Nagri Anumzamo'a hu'ne.