Esajas 57
1 Den retfærdige omkommer, og der er ingen, som lægger det paa Hjerte; og fromme Folk kaldes bort, men der er ingen, som giver Agt derpaa; thi den retfærdige kaldes bort, før det onde kommer.
义人死亡， 无人放在心上； 虔诚人被收去， 无人思念。 这义人被收去是免了将来的祸患；
2 De gaa ind til Fred, de hvile i deres Sovekamre, hver den, som vandrer ret for sig.
他们得享平安。 素行正直的，各人在坟里安歇。
3 Men I, kommer hid, I Troldkvindens Børn, du Horkarlens og Horkvindens Yngel!
你们这些巫婆的儿子， 奸夫和妓女的种子， 都要前来！
4 Over hvem gøre I eder lystige? ad hvem vrænge I Mund og række Tungen langt ud? ere I ikke Overtrædelsens Børn, Løgnens Sæd?
你们向谁戏笑？ 向谁张口吐舌呢？ 你们岂不是悖逆的儿女， 虚谎的种类呢？
5 I, som ere optændte af Brynde for Afguderne, under hvert grønt Træ, I, som slagte Børnene i Dalene, i Kløfterne under Stenklipperne!
你们在橡树中间，在各青翠树下欲火攻心； 在山谷间，在石穴下杀了儿女；
6 Din Del er Dalens glatte Stene, de, de ere i din Lod, ja, for dem udgød du Drikofre, du ofrede dem Madoffer; skulde jeg berolige mig over disse Ting?
在谷中光滑石头里有你的分。 这些就是你所得的分； 你也向他浇了奠祭，献了供物， 因这事我岂能容忍吗？
7 Du redte dit Leje paa et højt og ophøjet Bjerg; ogsaa der gik du op til at slagte Slagtoffer?
你在高而又高的山上安设床榻， 也上那里去献祭。
8 Og du satte dit Mindetegn bag Døren og Dørstolpen; thi bortvendt fra mig blottede du dig og gik op; du udvidede dit Leje og indlod dig i Pagt med dem; du elskede deres Leje paa hver Plads, du saa dem.
你在门后，在门框后， 立起你的纪念； 向外人赤露，又上去扩张床榻， 与他们立约； 你在那里看见他们的床就甚喜爱。
9 Og salvet med Olie saa du hen til Kongen og formerede dine vellugtende Salver; og du sendte dine Bud langvejs hen og steg dybt ned indtil Dødsriget. (Sheol h7585)
你把油带到王那里， 又多加香料， 打发使者往远方去， 自卑自贱直到阴间， (Sheol h7585)
10 Formedelst din lange Vej er du bleven træt; dog sagde du ikke: „Jeg giver tabt!‟ du fandt Liv i din Haand, derfor blev du ikke syg.
你因路远疲倦， 却不说这是枉然； 你以为有复兴之力， 所以不觉疲惫。
11 Og for hvem har du været bange og frygtet, saa at du vil lyve? men mig kommer du ikke i Hu og lægger det ikke paa dit Hjerte! mon ikke jeg har tiet og det fra fordums Tid af? men mig vil du ikke frygte!
你怕谁？因谁恐惧？ 竟说谎，不记念我， 又不将这事放在心上。 我不是许久闭口不言， 你仍不怕我吗？
12 Jeg vil kundgøre din Retfærdighed og dine Gerninger, og de skulle ikke gavne dig.
我要指明你的公义； 至于你所行的都必与你无益。
13 Naar du raaber, da lad dine Skarer redde dig! men Vejret skal løfte dem alle sammen op, et Vindpust skal tage dem bort; men den, som forlader sig paa mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.
你哀求的时候， 让你所聚集的拯救你吧！ 风要把他们刮散， 一口气要把他们都吹去。 但那投靠我的必得地土， 必承受我的圣山为业。
14 Og man skal sige: Baner, baner, rydder Vejen, tager Stød bort af mit Folks Vej!
耶和华要说： 你们修筑修筑，预备道路， 将绊脚石从我百姓的路中除掉。
15 Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.
因为那至高至上、永远长存 名为圣者的如此说： 我住在至高至圣的所在， 也与心灵痛悔谦卑的人同居； 要使谦卑人的灵苏醒， 也使痛悔人的心苏醒。
16 Thi jeg vil ikke trætte evindelig og ikke være vred i Evighed; thi ellers maatte Aanden og de Sjæle, som jeg har skabt, forsmægte for mit Ansigt.
我必不永远相争，也不长久发怒， 恐怕我所造的人与灵性都必发昏。
17 For hans Gerrigheds Synd var jeg vred og slog ham, jeg skjulte mig i Vrede; men han vendte sig bort og gik sit Hjertes Vej.
因他贪婪的罪孽，我就发怒击打他； 我向他掩面发怒， 他却仍然随心背道。
18 Hans Veje saa jeg, og jeg vil læge ham; og jeg vil lede ham og give ham og dem, som sørgede med ham, Trøst.
我看见他所行的道，也要医治他； 又要引导他， 使他和那一同伤心的人再得安慰。
19 Jeg skaber Læbers Frugt: Fred, Fred for fjern og nær, siger Herren, og jeg læger ham.
我造就嘴唇的果子； 愿平安康泰归与远处的人， 也归与近处的人； 并且我要医治他。 这是耶和华说的。
20 Men de ugudelige ere som Havet, der er oprørt; thi det kan ikke være roligt, men dets Vande udkaste Skarn og Dynd.
惟独恶人，好像翻腾的海， 不得平静； 其中的水常涌出污秽和淤泥来。
21 De ugudelige, siger min Gud, have ingen Fred.
我的 神说：恶人必不得平安！
