Esajas 56
1 Saa siger Herren: Holder over Ret og gører Retfærdighed; thi min Frelse er nær til at komme og min Retfærdighed til at aabenbares.
Angraeng mah hae tiah thuih, toenghaih to patawn ah loe, kamsoem hmuen to sah oh; ka pahlonghaih hoi ka toenghaih amtuenghaih atue to phak tom boeh.
2 Saligt er det Menneske, som gør dette, og det Menneskes Barn, som holder fast derved, den, som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og som varer sin Haand, at den aldrig gør ondt.
Hae hmuen sah kami, kacakah patawn kami, Sabbath ni aek ai ah zah moe, kahoih ai hmuen sak han ai ah ban pakhuem duem kaminawk loe tahamhoih o.
3 Og den fremmede, som har sluttet sig til Herren, sige ikke: Herren skal vist skille mig fra sit Folk; og Gildingen sige ikke: Se, jeg er et tørt Træ.
Angraeng khaeah angzo prae kalah kami mah, Kai loe Angraeng mah angmah ih kaminawk thung hoiah takhoe ving boeh, tiah thui hmah nasoe; tangyat mii kadueh kami mah doeh, Khenah, kai loe thing kazaek tok ni, tiah poek hmah nasoe.
4 Thi saa siger Herren: De Gildinger, som ville holde mine Sabbater og udvælge det, som mig behager, og holde fast ved min Pagt:
Kai ih Sabbath ni zaa tangzat mii kadueh kami khaeah Angraeng mah hae tiah thuih; ka koeh ih hmuennawk to sah moe, ka lokmaihaih kacakah patawn kaminawk loe,
5 Dem vil jeg give en Plads i mit Hus og inden mine Mure og et bedre Navn end Sønner og end Døtre; jeg vil give dem et evigt Navn, som ikke skal forgaa.
Ka im thung hoi kai ih tapang nuiah capanawk hoi canunawk pongah kahoih kue ahmin to ka paek han; angphrae thai ai dungzan ahmin to ka paek han.
6 Og de fremmede, som have sluttet sig til Herren for at tjene ham og at elske Herrens Navn for at være hans Tjenere; hver af dem, som holder Sabbat, saa at han ikke vanhelliger den, men holder fast ved min Pagt:
Angraeng khaeah toksakhaih, anih ih ahmin palunghaih, tamna ah oh hanah, Angraeng khaeah angzo prae kalah kaminawk, Sabbath ni aek ai ah zaa kaminawk boih hoi ka lokmaihaih kacakah patawn kaminawk loe,
7 Dem vil jeg føre til mit hellige Bjerg, og glæde dem i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslag.
Kaimah ih kaciim mae ah ka caeh haih moe, lawkthuihaih ka im ah anghoehaih hoiah ka ohsak han; ka hmaicam nuiah a sak o ih hmai angbawnhaih hoi a paek o ih angbawnhaih moi to ka talawk pae han; ka im loe prae kaminawk boih lawkthuihaih im, tiah kawk o tih.
8 Saa siger den Herre, Herre, som samler de fordrevne af Israel: Jeg vil endnu samle flere om ham til dem, som ere forsamlede om ham.
Ahmuen kruekah kamhet Israel kaminawk pakhuengkung Angraeng Sithaw mah, pakhueng tangcae ih kaminawk pacoengah, kalah kaminawk doeh anih khaeah ka pakhueng han vop, tiah thuih.
9 Alle I Markens Dyr! kommer at æde, alle I Dyr i Skoven!
Taw ih moinawk boih, ue, taw thung ih moinawk boih, caak han angzo oh!
10 Alle hans Vægtere ere blinde, de vide intet, de ere alle stumme Hunde, som ikke kunne gø, de ligge og drømme, de holde af Søvn.
Israel ih misatoep kaminawk loe mikmaeng o; nihcae loe panoekhaih vawt o, uk thai ai ui baktih oh o moe, uk o thai ai; nihcae loe iih koeh o, tabok o moe, iih angam o.
11 Og det er Hunde, som ere graadige, de kende ikke Mættelse, og det er Hyrder, som fattes Forstand; de have vendt sig hver sin Vej, hver til sin Vinding, den ene med den anden.
Ue, nihcae loe boep thai ai caak kamoeh uinawk ni, nihcae loe panoekhaih tawn ai tuutoep kami ah oh o; nihcae loe angmacae koehhaih loklam bangah anghae o boih, kami boih angmacae amekhaih khue ni pakrong o.
12 „Kommer, jeg vil tage Vin, og lader os drikke stærk Drik; og i Morgen skal det gaa som den Dag i Dag, stort og saare ypperligt!‟
Angzo oh, misurtui ka sinh han! Palung khuek tih karoek to mu nae o noek si! Khawnbang doeh vaihni baktiah ni om tih, vaihi pongah doeh pop kue tih, tiah nihcae mah thuih o.
