Esajas 55
1 Nu vel! hver den, som tørster, komme hid til Vandene, og I, som ikke have Penge, komme hid, køber og æder; kommer, køber uden Penge og uden Betaling Vin og Mælk!
Aw tui anghae kaminawk, angzo oh, tuikung ah angzo oh; nangcae phoisa tawn ai kaminawk, Angzo oh, qan oh loe caa oh! Ue, angzo oh, misurtui hoi tahnutui to phoisa paek ai ah qan oh.
2 Hvi veje I Penge ud, for hvad der ikke er Brød, og eders Dagløn, for hvad der ikke kan mætte? hører dog paa mig og æder det gode, saa skal eders Sjæl kvæge sig med det fede.
Tipongah buh ah kaom ai hmuen pongah phoisa to na pasaeng o moe, zok amhah ai hmuen pongah tha tho na pasaeng o loe? Ka lok hae hoidakta ah tahngai oh, kahoih caaknaek to caa oh, to tiah ni na hinghaih mah kating ai anghoehaih to hnu tih.
3 Bøjer eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gøre en evig Pagt med eder, paa de trofaste Forjættelser til David.
Na naa to patueng oh loe, kai khaeah angzo oh; na pakhra hing thai hanah ka lok hae tahngai oh; nangcae hoi dungzan lokmaihaih to ka sak moe, oepthok amlunghaih to David khaeah ka paek han.
4 Se, jeg har sat ham til et Vidne for Folk, til en Fyrste og til en Hersker over Folkeslag.
Khenah, anih to kaminawk boih hnukung, zaehoikung hoi lok thuikung ah ka sak boeh.
5 Se, du skal kalde ad et Folk, som du ikke kender, og et Folk, som ikke kender dig, skal ile til dig, for Herren din Guds Skyld og for Israels Helliges Skyld; thi han har herliggjort dig.
Khenah, anih mah ang pakoeh moe, Angraeng na Sithaw, Ciimcai Israel Sithaw rang hoiah, na panoek vai ai ih acaeng to na kawk tih, nang panoek vai ai kaminawk doeh nangcae khaeah cawn o tih:
6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.
Anih hnuk thai koiah oh naah Angraeng to pakrong oh, kazoi ah oh naah kawk oh.
7 Den ugudelige forlade sin Vej og den uretfærdige sine Tanker og omvende sig til Herren, saa skal han forbarme sig over ham, og til vor Gud; thi han er meget rund til at forlade.
Kasae kami mah a caehhaih loklam to toengh nasoe loe, katoeng ai poekhaih tawn kami mah katoeng ai a poekhaihnawk to toengh lai nasoe; Angraeng khaeah amlaem nasoe, to tiah ni anih mah a nuiah palungnathhaih to tawn tih; aicae Sithaw khaeah amlaem nasoe, to tiah nahaeloe a zaehaih to tahmen pae tih.
8 Thi mine Tanker ere ikke eders Tanker, og eders Veje ere ikke mine Veje, siger Herren.
Ka poekhaihnawk loe nangcae poekhaih hoiah anghmong ai; kai ih loklamnawk doeh nangcae ih loklamnawk hoiah anghmong ai, tiah Angraeng mah thuih.
9 Thi som Himmelen er højere end Jorden, saa ere mine Veje højere end eders Veje og mine Tanker højere end eders Tanker.
Vannawk loe long pongah sang o kue baktih toengah, kai ih loklamnawk loe nangcae ih loklamnawk pongah sang kue, ka poekhaihnawk doeh nangcae poekhaihnawk pongah sang kue.
10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og vender ikke tilbage derhen, men vander Jorden og gør den frugtbar og kommer den til at give Grøde og frembringer Sæd til at saa og Brød til at æde:
Khotui hoi dantui loe van hoi krak tathuk pacoengah amlaem tanghang let ai; long to a duksak moe, aankungnawk to amprawksak; tadok tacawtsak moe, aanmu haeh kami hanah thingthai to athaisak, buhcaa kami hanah buh to ohsak:
11 Saa skal mit Ord være, som udgaar af min Mund, idet skal ikke komme tomt tilbage til mig; men det skal gøre, hvad mig behager, og det skal have Lykke i, hvad jeg sender det til.
ka pakha hoi tacawt lok loe to tiah om tih; azom pui ah kai khaeah amlaem mak ai, ka koehhaih to acungsak ueloe, toksak hanah ka patoeh ih hmuen to akoepsak tih.
12 Thi I skulle drage ud med Glæde og føres frem i Fred; Bjergene og Højene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe i Haand.
Nangcae loe anghoehaih hoiah na caeh o tih, lunghoihta ah na caeh o haih tih; maenawk hoi maesomnawk loe na hmaa ah laasakhaih hoiah hang o tih, taw ih thingnawk boih anghoehaih hoiah ban tabaeng o tih.
13 I Stedet for Tornebuske skal der opvokse Fyrretræer, i Stedet for Tidsler skal der opvokse Myrtetræer; og det skal være Herren til et Navn, til et evigt Tegn, som ikke skal forgaa.
Soekhringkung zuengah hmaica thing amprawk ueloe, kapring zuengah thing kamtak thing to amprawk tih; hae loe Angraeng ih ahmin panoek poehaih ah om ueloe, dungzan anghmaa thai ai angmathaih ah om tih boeh, tiah thuih.
