Esajas 54
1 Syng med Fryd, du ufrugtbare, du, som ikke fødte! raab med Frydesang, ja, raab højt, du som ikke havde Fødselssmerte! thi den forladtes Børn ere flere end hendes Børn, som har sin Mand, siger Herren.
“Atĩrĩrĩ, wee mũndũ-wa-nja thaata ina rwĩmbo, o wee ũtarĩ waciara mwana; ambĩrĩria kũina rwĩmbo, na wanĩrĩre nĩ gũkena, wee ũtarĩ wanyiitwo nĩ ruo rwa gũciara, tondũ ciana cia mũndũ-wa-nja ũrĩa ũtiganĩirio nĩ nyingĩ, gũkĩra cia ũrĩa ũrĩ na mũthuuri,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
2 Udvid Pladsen til dit Paulun, og lad dem udspænde din Boligs Tæpper, forhindre det ikke; stræk dine Teltsnore langt ud, og befæst dine Teltpæle!
“Wĩyaramĩrie handũ ha hema yaku, na ũtambũrũkie mataama ma hema yaku maarame, maguucie ũtekũmacaaĩra; raihia mĩkanda ya hema yaku, nacio higĩ ciayo ũcikiindĩre irũme biũ.
3 Thi du skal udbrede dig til højre og til venstre, og din Sæd skal arve Hedningerne, og den skal befolke de ødelagte Stæder.
Nĩgũkorwo nĩũgatheerema mwena wa ũrĩo na wa ũmotho; njiaro ciaku nĩikegwatĩra mabũrũri ma ndũrĩrĩ, na itũũre matũũra manene ma cio marĩa matigĩtwo matarĩ andũ.
4 Frygt ikke, thi du skal ikke beskæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke komme til at blues; thi du skal glemme din Jomfrustands Skam og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse.
“Ndũkanetigĩre; tondũ ndũgaaconoka. O na ndũkanaigue guoya wa gũconorithio; nĩgũkorwo ndũrĩ hĩndĩ ũkaanyararithio. Nĩukariganĩrwo nĩ thoni cia ũnini waku, na ndũgacooka kũririkana rĩngĩ ũrĩa wananyararwo nĩgũkorwo ũrĩ wa ndigwa.
5 Thi din Skaber er din Ægtemand, Herren Zebaoth er hans Navn; og din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.
Nĩgũkorwo ũrĩa Mũũmbi waku nĩwe mũthuuri waku, nake etagwo Jehova Mwene-Hinya-Wothe, o we Ũrĩa Mũtheru wa Isiraeli nĩwe Mũkũũri waku; nake etagwo Ngai mwene thĩ yothe.
6 Thi som en forladt og i Aanden bedrøvet Kvinde har Herren kaldet dig, ja, som en Ungdomshustru, der var forskudt, siger din Gud.
Nĩgũkorwo Jehova nĩagagwĩta ũcooke, ũhaana ta mũtumia ũtiganĩirio, na mũthĩĩnĩku ngoro, mũtumia wahikire arĩ mũnini, agacooka agateo,” ũguo nĩguo Ngai waku ekuuga.
7 Jeg har forladt dig et lidet Øjeblik, men jeg vil tage dig til mig med stor Barmhjertighed.
“Nĩgũkorwo ndĩragũtiganĩirie o gwa kahinda kanini, no nĩngũgũcookia ndĩ na tha nyingĩ mũno.
8 Da jeg lod Vreden bryde frem, skjulte jeg mit Ansigt et Øjeblik for dig; men med evig Miskundhed har jeg forbarmet mig over dig, siger Herren, din Genløser.
Hĩndĩ ya marakara maingĩ nĩndakũhithire ũthiũ wakwa gwa kahinda kanini, no nĩ ũndũ wa ũtugi ũrĩa ũtathiraga, nĩngakũiguĩra tha,” ũguo nĩguo Jehova Mũkũũri waku ekuuga.
9 Thi dette er mig som ved Noas Vande, om hvilke jeg svor, at Noas Vande skulde ikke ydermere gaa over Jorden; saaledes har jeg svoret, at jeg ikke mere vil være vred paa dig eller skælde paa dig.
“Kũrĩ niĩ matukũ maya no ta marĩa ma hĩndĩ ya Nuhu, rĩrĩa ndehĩtire ngiuga atĩ maaĩ ta macio ma hĩndĩ ya Nuhu matigacooka kũiyũra thĩ. Nĩ ũndũ ũcio rĩu nĩndĩhĩtĩte atĩ ndigacooka kũrakara nĩwe o na kana ngũkũũme rĩngĩ.
10 Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.
Nĩgũkorwo irĩma no ithingithio, natuo tũrĩma tweherio, no rĩrĩ, wendo wakwa ũrĩa ũtathiraga ũrĩa ngwendete naguo-rĩ, ndũkeenyenyio, o na kana kĩrĩkanĩro gĩakwa gĩa thayũ kĩeherio harĩwe,” ũguo nĩguo Jehova ũrĩa ũkũiguagĩra tha ekuuga.
11 Du elendige, af Stormen omtumlede! du, som ikke er trøstet, se, jeg vil lægge dine Stene i Blyglans og lægge din Grundvold med Safirer.
“Atĩrĩrĩ, wee itũũra rĩĩrĩ inene inyamarie, o wee ũthukathukĩtwo nĩ ihuhũkanio, na ũkaaga wa gũkũhooreria, nĩngagwaka na mahiga ma rangi wa mĩthemba mĩingĩ, nayo mĩthingi yaku ndĩmĩake na mahiga ma yakuti.
12 Og jeg vil gøre dine Murtinder af Rubin og dine Porte af Karbunkelstene og hele din Ringmur af dyrebare Stene.
Nĩngathondeka ndirica ciaku na mahiga mega matune, na ihingo ciaku ndĩcithondeke na mahiga ma goro me kũhenia, nacio thingo ciaku ciothe ikorwo irĩ cia mahiga ma goro mũno.
13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have en stor Fred.
Ciana ciaku ciothe nĩikarutagwo ũhoro nĩ Jehova, naguo thayũ wa ciana icio ciaku nĩũkaingĩha mũno.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal intet have at flygte for, og langt fra Forfærdelse, thi den skal ikke komme dig nær.
Nĩũgaikara ta ũhaandĩtwo wega ũhoro-inĩ wa ũthingu: Ũnyamarania nĩũgakũraihĩrĩria; ndũgakorwo ũrĩ na ũndũ ũngĩtũma wĩtigĩre. Nakĩo kĩmako nĩgĩgakũraihĩrĩria; gĩtigagũkuhĩrĩria.
15 Se, naar nogen er fremmed, skal han dog ikke være fjern fra mig; hvo som er fremmed hos dig, skal tilfalde dig.
Na rĩrĩ, andũ mangĩgaagũtharĩkĩra-rĩ, niĩ ndigakorwo ũhoro-inĩ ũcio; na mũndũ o wothe ũgaagũtharĩkĩra-rĩ, ũcio nĩ kwĩneana akeeneana harĩwe.
16 Se, jeg har skabt Smeden, som blæser en Kulild op og udfører et Redskab til dets Gerning, og jeg har skabt Ødelæggeren til at fordærve.
“Atĩrĩrĩ, niĩ nĩ niĩ ndoombire mũturi, ũrĩa ũhurutagĩra mwaki wa makara, na agatura kĩndũ kĩa mbaara o ũrĩa kĩagĩrĩire wĩra-inĩ wakĩo. O na mũndũ ũrĩa wanangaga akaniinana-rĩ, nĩ niĩ ndĩmũmbĩte;
17 Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal due, og hver Tunge, som staar op imod dig for Retten, skal du faa domfældt; dette er Herrens Tjeneres Arv, og deres Retfærdighed, som er fra mig, siger Herren.
na gũtirĩ kĩndũ kĩa mbaara gĩthondeketwo gĩa gũgũũkĩrĩra gĩkaagaacĩra wĩra-inĩ wakĩo, na nĩũkahoota mũndũ ũrĩa ũkaaria ciugo cia gũgũthitanga. Rĩĩrĩ nĩrĩo igai rĩa ndungata cia Jehova, o naguo ũhoro wacio wa gũtuuo thingu uumaga harĩ niĩ,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
A Dove is Sent Forth from the Ark
