Esajas 54
1 Syng med Fryd, du ufrugtbare, du, som ikke fødte! raab med Frydesang, ja, raab højt, du som ikke havde Fødselssmerte! thi den forladtes Børn ere flere end hendes Børn, som har sin Mand, siger Herren.
Vo cha neilou nu, cha hing khalou hel nu nangman, lan san! Vo Jerusalem, aw ging le kipah thanom tah in la san. Naoso nat thoh khalou hel numei, dalhah’a um numei nu chun, ajipato chengkhom nu sangin, cha atam hin johtai, tin Pakaiyin aseije.
2 Udvid Pladsen til dit Paulun, og lad dem udspænde din Boligs Tæpper, forhindre det ikke; stræk dine Teltsnore langt ud, og befæst dine Teltpæle!
Na in keh lenin, chule abanin khat sahben. Na in sah chu kijalsah in, chule sumchena ding itchah hih hellin.
3 Thi du skal udbrede dig til højre og til venstre, og din Sæd skal arve Hedningerne, og den skal befolke de ødelagte Stæder.
Ajeh iham itileh bailam tah’a nangma na kidop sangna chun nakipa sah ding ahi. Nason nachi lhah ho chun nam dangho gam aloding chule khopi mangthah hoa chu gacheng kit diu ahi.
4 Frygt ikke, thi du skal ikke beskæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke komme til at blues; thi du skal glemme din Jomfrustands Skam og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse.
Jachatna hinkho naman kit lou ding ahitah jeh in, kicha hih in. Nangma not thapna chang lou ding nahi tah jeh in kicha hih beh in. Nangman na khangdonlai jachatna ho le meithai lunghemna jong na geldoh kittah lou helding ahitai.
5 Thi din Skaber er din Ægtemand, Herren Zebaoth er hans Navn; og din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.
Ajeh iham itileh na- Sempa chu najipa hung hiding; Amin chu Van Galmite Pakai akiti. Ama chu Vannoi pumpi Pathen, Israelte Atheng Penpa, na Chodohpa chu ahi.
6 Thi som en forladt og i Aanden bedrøvet Kvinde har Herren kaldet dig, ja, som en Ungdomshustru, der var forskudt, siger din Gud.
Ajeh iham itileh Pakaiyin - nangma khang dong cha jinei, ajipan adalhah tobanga, nangma nalung hemna’a konna hin koukitna ahitai, tin Pakaiyin aseije.
7 Jeg har forladt dig et lidet Øjeblik, men jeg vil tage dig til mig med stor Barmhjertighed.
Phat chomcha kadon lou nahin, hijongleh khoto them tah’a kale lah kit ding nahi.
8 Da jeg lod Vreden bryde frem, skjulte jeg mit Ansigt et Øjeblik for dig; men med evig Miskundhed har jeg forbarmet mig over dig, siger Herren, din Genløser.
Lunghan koujah jeh’a chomcha khat kamai kahei mang anahi. Hinla tonsot ngailutna’a keiman nangma kakhoto ding nahi, tin na-Pakai, na -Chodohpan aseije.
9 Thi dette er mig som ved Noas Vande, om hvilke jeg svor, at Noas Vande skulde ikke ydermere gaa over Jorden; saaledes har jeg svoret, at jeg ikke mere vil være vred paa dig eller skælde paa dig.
Keiman Noah phat laiya kana kihahsella, Keiman twi-sangletna leiset pumpi kachupsah kit tahlou hel ding ahi tia kanasei banga, tua hi kakihahsel’a, Keima kalung hangkit talou ding chule kagimbol lou ding nahitai.
10 Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.
Ajeh iham itileh molsang ho kichon hen lang chule mol’ho kichon mang ding hijongleh, ka ngailutna kitahna nangma chunga ka umsah den ding, ka kitepna phatthei bohna chu itih’a kisukeh lou hel ding ahitai, tin ahepina nachunga koipa Pakaiyin aseije.
11 Du elendige, af Stormen omtumlede! du, som ikke er trøstet, se, jeg vil lægge dine Stene i Blyglans og lægge din Grundvold med Safirer.
Vo khopi huijin asuh ling jing, boija chule kinepna um talou khopi! Keiman nangma songman tam’a kasah phatna chule na’inbul ho chu saphir songa kaphudet ding ahi.
12 Og jeg vil gøre dine Murtinder af Rubin og dine Porte af Karbunkelstene og hele din Ringmur af dyrebare Stene.
Keiman na in sang ho chu songman tam vah lap lap’a kasem’a, na kelkot ho chu valleh leh’a kajepma chule na- in bang ho jong chu song mantam’a kijep ding ahije.
13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have en stor Fred.
Keiman nachateho jouse kahil ding, chule amahon lungmonna bulhingset’ nomsa ding ahiuve.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal intet have at flygte for, og langt fra Forfærdelse, thi den skal ikke komme dig nær.
Thu adih le ahoia kivaipohna khat umna’a chu nangma ki huhbit ding nahi. Na melmate nangma’a konna gamla tah’a kichon doh dingu, nangma lungmonga nachen ding, tijatnan nahin nailou ding ahitai.
15 Se, naar nogen er fremmed, skal han dog ikke være fjern fra mig; hvo som er fremmed hos dig, skal tilfalde dig.
Nangma douna a nam khat galla nasat dinga ahunga ahileh, keima hinsol ahipoi. Koi hijongleh nano khum ho chu gallel’a kumsuh ding ahiuve.
16 Se, jeg har skabt Smeden, som blæser en Kulild op og udfører et Redskab til dets Gerning, og jeg har skabt Ødelæggeren til at fordærve.
Keiman thih khengpa kasem ahin, ama chun pum meiya meihol ajapma chule gal manchah kisuh gamna ding akhendoh ahi. Keiman asumang ding sepai ho semsa kakoi ahitai.
17 Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal due, og hver Tunge, som staar op imod dig for Retten, skal du faa domfældt; dette er Herrens Tjeneres Arv, og deres Retfærdighed, som er fra mig, siger Herren.
Hijongleh ahung lhung ding nikho’a chu nangma douna’a gal manchah pan ho chu lolhing pouvinte. Nangma oimo dinga aw sanga thusei ho chu nangman napho thip ding ahi. Hiche phatchomna hohi Pakai lhachate chang ding ahiuve. Hiche kisei adihna photchetna hi keija kon hunga ahi, Keima Pakaiyin kasei ahitai.
A Dove is Sent Forth from the Ark
