< Esajas 51 >
1 Hører mig, I, som efterjage Retfærdighed! I, som søge Herren! ser hen til Klippen, af hvilken I ere udhugne, og til Grubens Dyb, af hvilken I ere udgravne.
Listen to me, those of you who follow what is right, and who worship the Lord. Think about the rock from which you were cut, and to the quarry from which you were chiseled.
2 Ser hen til Abraham, eders Fader, og til Sara, som fødte eder; thi jeg kaldte ham, da han var een, og velsignede ham og formerede ham.
Look back at Abraham your father, and Sarah who gave birth to you. When I called him, he was only one man, but then I blessed him and he had many descendants.
3 Thi Herren trøster Zion, han trøster alle dens øde Stæder og gør dens Ørk ligesom Eden og dens øde Mark ligesom Herrens Have; der skal findes Fryd og Glæde i den, Taksigelse og Lovsangs Lyd.
The Lord will care for Zion and feel sorry about all her ruined places. He will make her wilderness like Eden, and her desert areas like the garden of the Lord. People there will have joy and happiness, giving thanks and singing sweet songs.
4 Mit Folk! giv Agt paa mig, og I, min Menighed! vender Øren til mig; thi Lov skal udgaa fra mig, og min Ret vil jeg føre frem til Lys for Folkeslægter.
Pay attention to me, my people; listen to me, my nation: I will send out my law, and my justice will be a light to the nations.
5 Min Retfærdighed er nær, min Frelse er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folkeslag; Øer skulle bie efter mig og slaa Lid til min Arm.
My rule of right will arrive soon. My salvation is coming. My power will bring judgment to the nations. The distant lands are waiting for me and my power.
6 Opløfter eders Øjne til Himlene, og ser ned til Jorden hernedentil; thi Himlene skulle forsvinde som en Røg, og Jorden ældes som et Klædebon, og dens Beboere dø som Myg; men min Frelse skal blive evindelig, og min Retfærdighed skal ikke brydes.
Look up at the heavens, and look down at the earth beneath. The heavens will disappear like smoke, the earth will wear out like old clothes. The people living there will die like flies, but my salvation will last forever, and my way of goodness and right will never be destroyed.
7 Hører mig, I, som kende Retfærdighed! du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for Menneskers Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser!
Listen to me, you who know what's right, and who have really accepted my teachings. Don't be afraid of people's insults—they're just human—or be terrified by their abusive language.
8 Thi Møl skal fortære dem ligesom et Klædebon, og Orm skal fortære dem ligesom Uld; men min Retfærdighed skal blive evindelig og min Frelse fra Slægt til Slægt.
Moths will eat them up like clothing; bugs will chew through them like wool. But my goodness will last forever, my salvation will endure for all generations.
9 Vaagn op, vaagn op, ifør dig Styrke, du Herrens Arm! vaagn op, ligesom i gamle Dage, iblandt de forrige Slægter; er du ikke den, som fældede Rahab, og som gennemborede Dragen?
Please wake up, wake up! Use your strength, powerful Lord! Act as you used to in olden days, in former generations. Weren't you the one who cut Rahab to pieces, who killed that sea monster?
10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? og den, som gjorde Havets Dybheder til en Vej, at de igenløste gik igennem?
Weren't you the one who dried up the sea, making a way through the deep waters for the redeemed to cross over?
11 Og Herrens forløste skulle vende tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde; Sorg og Suk skulle fly.
Those the Lord has set free will return, singing as they enter Jerusalem, wearing crowns of everlasting joy. They are overcome with thankfulness and happiness; sorrow and sadness simply disappear.
12 Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er da du, at du vil frygte for et Menneske, som skal dø, og for et Menneskes Barn, der skal blive som Græs?
It's me, yes, I am the one who comforts you. Why should you be afraid of mortals who die just like grass?
13 og at du glemmer Herren, din Skaber, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og at du frygter stedse den ganske Dag for Undertrykkerens Vrede, naar han bereder sig til at fordærve? men hvor er nu Undertrykkerens Vrede?
You have forgotten the Lord, your Maker, who stretched out the heavens and who laid the foundations of the earth! That's why you shake with fear all day long, because you're threatened by the anger of those who oppress you, wanting to destroy you. But where are your oppressors and their anger now?
14 Den nedbøjede skal hastigt lades løs og skal ikke dø og komme i Graven, og han skal ikke fattes Brød.
The prisoners that are bowed down will soon be set free. They're not going to die; they won't go on being hungry.
15 Og jeg er Herren din Gud, som oprører Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
For I am the Lord your God who whips up the sea so its waves roar. The Lord Almighty is his name.
16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund og skjulte dig under min Haands Skygge for at befæste Himlene og for at grundfæste Jorden og for at sige til Zion: Du er mit Folk.
I have told you what to say, and I have protected you with my hand. I created the heavens and founded the earth, and told Zion, “You are my people.”
17 Vaagn op, vaagn op, rejs dig, Jerusalem! du som har drukket af Herrens Haand hans Vredes Bæger; du har drukket, du har udtømt Beruselsens Bæger.
Wake up, wake up! Get up, Jerusalem! You have drunk from the cup of the Lord's anger he handed to you. You have drained it down to the bottom of the cup, the drink that makes people stagger around.
18 Ingen af alle de Børn, som hun har født, leder hende, og ingen af alle de Børn, som hun har opdraget, tager hende ved Haanden.
Of all your children you had, there's not one left to guide you. Of all the children you raised, there's not one to take you by the hand.
19 Disse tvende Ting ere dig vederfarne, hvo vil have Medynk med dig: Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; hvorved skal jeg trøste dig?
Two tragedies have struck you: devastation caused by famine, and destruction caused by war. Who is going to sympathize with you? Who is going to comfort you?
20 Dine Børn forsmægtede, de laa paa Gadehjørner ligesom en Raabuk i Garnet, overvældede af Herrens Vrede, af din Guds Skælden.
Your children have collapsed, lying in every street like antelopes caught in a trap. They experienced the full anger of the Lord, the condemnation of your God.
21 Derfor hør dog dette, du elendige, og du, som er drukken, dog ikke af Vin!
So please listen to this, you poor people, sitting there in a drunken state, but not from drinking wine.
22 Saa siger din Herre, Herren, og din Gud, som vil udføre sit Folks Sag: Se, jeg tager Beruselsens Bæger ud af din Haand, min Vredes Bæger skal du ikke fremdeles uddrikke.
This is what your Lord God says, your God, who defends his people's cause: Look! I have taken away from you the cup that made you stagger around. You will never again have to drink from that cup, the cup of my anger.
23 Men jeg vil give det i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøj dig, at vi kunne gaa over dig; og du gjorde din Ryg til Jorden og til Gade for dem, som gik derover.
Instead I will give that cup to the people who tormented you, to those who said to you, “Lie face down so we can walk all over you.” You had to make your backs like the ground, like a street to be walked on.