Esajas 50
1 Saa siger Herren: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, ved hvilket jeg skulde have forskudt hende? eller hvem var jeg en Skyldner, at jeg skulde have solgt eder til ham? se, I ere solgte for eders Misgerningers Skyld, og eders Moder er forskudt for eders Overtrædelsers Skyld.
ʻOku pehē ʻe Sihova, “Kofaʻā ia ʻae tohi ʻoe fakamavae ʻo hoʻo faʻē, ʻaia kuo u tukuange? Pea ko hai ʻiate kimoutolu naʻe totonu ke u totongi ki ai kuo u fakatau ʻakimoutolu ki ai? Vakai, ko e meʻa ʻi hoʻomou ngaahi hia kuo mou fakatau ʻakimoutolu, pea ko e meʻa ʻi hoʻomou ngaahi angahala ko ia kuo tukuange ai hoʻomou faʻē.
2 Hvorfor er der ingen, naar jeg kommer? hvorfor svarer ingen, naar jeg kalder? er min Haand saa forkortet, at den ikke kan forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? se, jeg udtørrer Havet ved min Trusel, jeg gør Floder til Ørk, at deres Fisk stinke, fordi der ikke er Vand, og dø af Tørst.
Ko e hā, ʻi heʻeku haʻu, naʻe ʻikai ai ha tangata? ʻI heʻeku ui, naʻe ʻikai ha taha ke lea mai? He kuo fakanounou hoku nima, koeʻuhi ke ʻoua naʻa faʻa huhuʻi ia? Pe ʻoku ʻikai haku mālohi ke fakamoʻui? Vakai, ʻi heʻeku valoki ʻoku ou fakamōmoa ʻae tahi, ʻoku ou liliu ʻae ngaahi vaitafe ko e toafa: kuo namuaʻa ʻenau ngaahi ika, pea mate ʻi he fieinu koeʻuhi ʻoku ʻikai ha vai.
3 Jeg klæder Himmelen i sort og indhyller den i Sørgedragt.
ʻOku ou fakakofuʻaki ʻae langi ʻae fakapoʻuli, pea ʻoku ou ngaohi ʻae tauangaʻa ko honau kofu.”
4 Den Herre, Herre har givet mig de udlærtes Tunge, at jeg ved at kvæge den mødige med et Ord; han vækker hver Morgen, ja, vækker mit Øre til at høre som de, der ere udlærte.
Kuo foaki kiate au ʻe he ʻEiki ko Sihova ʻae ʻelelo ʻoe poto, koeʻuhi ke u ʻilo ke lea ʻaki ha lea ʻi he kuonga totonu kiate ia ʻoku vaivai: ʻoku ne ʻa ʻi he pongipongi kotoa pē, ke ne fafangu hoku telinga ke ongoʻi ʻo hangē ko e poto.
5 Den Herre, Herre har aabnet mig Øret, og jeg var ikke genstridig; jeg veg ikke tilbage.
Kuo fakaava ʻe he ʻEiki ko Sihova ʻa hoku telinga, pea naʻe ʻikai te u angatuʻu, pe foki kimui.
6 Jeg hengav min Ryg til dem, som sloge mig, og mine Kinder til dem, som rykkede mig i Skægget; jeg skjulte ikke mit Ansigt for Forsmædelser og Spyt.
Ne u ʻatu hoku tuʻa ki he kau taaʻi, pea mo hoku kouʻahe kiate kinautolu naʻe fusi ʻae kava: naʻe ʻikai te u fufū hoku mata mei he mā mo e ʻaʻanu.
7 Men den Herre, Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskæmmet, derfor gjorde jeg mit Ansigt som en haard Sten, og jeg ved, at jeg ikke bliver til Skamme.
He ko e ʻEiki ko Sihova ko hoku tokoni; ko ia ʻe ʻikai ai te u puputuʻu: ko ia kuo u ngaohi hoku mata ke hangē ko e maka afi, pea ʻoku ou ʻilo ʻe ʻikai te u mā.
8 Han er nær, som mig retfærdiggør; hvo vil trætte med mig? lader os træde frem med hinanden; hvo er den, som har Sag imod mig? han komme hid til mig!
ʻOku ofi mai ʻaia ʻoku ne fakatonuhiaʻi au; ko hai te ne fai mo au? Ke ma tutuʻu fakataha: ko hai ʻoku fakafili kiate au? Tuku ke ne ʻunuʻunu mai.
9 Se, den Herre, Herre skal hjælpe mig; hvo er den, som mig kan fordømme? se, de skulle alle ældes som et Klæde, Møl skal fortære dem.
Vakai, ʻe tokoniʻi au ʻe he ʻEiki ko Sihova; ko hai ia te ne fakahalaia au? Vakai, te nau hoko ʻo motuʻa ʻo hangē ko e kofu; ʻe kai ʻo ʻosi ʻakinautolu ʻe he ane.
10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, og som adlyder hans Tjeners Røst? naar han vandrer i Mørke og har ikke Lysets Skin, skal han forlade sig paa Herrens Navn, ja stole fast paa sin Gud.
Ko hai ʻiate kimoutolu ʻoku manavahē kia Sihova, pea talangofua ki he leʻo ʻo ʻene tamaioʻeiki, ʻoku ʻeveʻeva ʻi he poʻuli, pea ʻoku ʻikai maʻu ha maama? Tuku ke ne falala ki he huafa ʻo Sihova, pea faʻaki ki hono ʻOtua.
11 Se, alle I, som optænde en Ild og omgive eder med Blus, vandrer I kun ved eders Ilds Lys og ved de Blus, som I have tændt! Fra min Haand skal dette ske eder, i Smerte skulde I ligge.
Vakai, ʻakimoutolu kotoa pē ʻoku tutu ʻae afi, pea kāpui ʻakimoutolu ʻaki ʻae ngaahi kalofiama: mou ʻeveʻeva ʻi he maama ʻo hoʻomou afi, pea ʻi he ngaahi kalofiama kuo mou tutu, ka te mou maʻu eni ʻi hoku nima; te mou tokoto hifo ʻi he mamahi.
