Esajas 50
1 Saa siger Herren: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, ved hvilket jeg skulde have forskudt hende? eller hvem var jeg en Skyldner, at jeg skulde have solgt eder til ham? se, I ere solgte for eders Misgerningers Skyld, og eders Moder er forskudt for eders Overtrædelsers Skyld.
BAWIPA ni hettelah a dei. Nangmae manu manae ca, kâmanae hah nâne ao. Nahoeh pawiteh, ka laiba dawkvah api koe maw nangmanaw hah na yo awh. Bangkongtetpawiteh, namamae na payonnae dawkvah san lah na o awh. Namamouh kaya poenae dawkvah, nangmae manu ka manae doeh.
2 Hvorfor er der ingen, naar jeg kommer? hvorfor svarer ingen, naar jeg kalder? er min Haand saa forkortet, at den ikke kan forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? se, jeg udtørrer Havet ved min Trusel, jeg gør Floder til Ørk, at deres Fisk stinke, fordi der ikke er Vand, og dø af Tørst.
Kai ka tho navah bangkongmaw taminaw ao awh hoeh. Bangkongmaw na kaw awh lahun nah na pato awh hoeh. Kai ni na ratang thai awh hoeh nahanelah, ka kut a duem namaw. Rungngang thai hoeh nahanlah bahu ka tawn hoeh na maw. Khenhaw! kai ni ka yue teh, tuipui hai remphui. Palang pui hai kahrawng patetlah ka o sak. Tui ao hoeh dawk tanganaw a pawk awh. Tui kahran hoi a due awh.
3 Jeg klæder Himmelen i sort og indhyller den i Sørgedragt.
Kalvan teh hmonae hoi ka tangoung teh, burihni ka kâkhu sak.
4 Den Herre, Herre har givet mig de udlærtes Tunge, at jeg ved at kvæge den mødige med et Ord; han vækker hver Morgen, ja, vækker mit Øre til at høre som de, der ere udlærte.
Ka tâwn e koe lawk hoi a tawnnae ka dam sak thai nahanelah, Bawipa Jehovah ni thoumthainae lai na poe. Amom tangkuem kai hah na pâhlaw, ca ka kamtu e patetlah thaisak hanelah ka hnâ heh a pâhlaw.
5 Den Herre, Herre har aabnet mig Øret, og jeg var ikke genstridig; jeg veg ikke tilbage.
Bawipa Jehovah ni ka hnâ hah a paawng teh, kai hai kangek mahoeh. Ka taran mahoeh. Hnuklah kâhnawn mahoeh.
6 Jeg hengav min Ryg til dem, som sloge mig, og mine Kinder til dem, som rykkede mig i Skægget; jeg skjulte ikke mit Ansigt for Forsmædelser og Spyt.
Ka keng kahemnaw koe thoseh, hmaibeisam kapawnnaw koe thoseh, hmaibei ka patueng. Yeiraiponae hoi tamthawinae dawk hoi ka minhmai ka hrawk hoeh.
7 Men den Herre, Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskæmmet, derfor gjorde jeg mit Ansigt som en haard Sten, og jeg ved, at jeg ikke bliver til Skamme.
Bangkongtetpawiteh, Bawipa Jehovah ni na kabawp han. Hatdawkvah, yeirai ka po mahoeh. Hatdawkvah, lungtaw patetlah ka minhmai ka hruek teh, kayak mahoeh tie ka panue.
8 Han er nær, som mig retfærdiggør; hvo vil trætte med mig? lader os træde frem med hinanden; hvo er den, som har Sag imod mig? han komme hid til mig!
Kai tangnae na kapoekung teh a hnai toe. Apimaw na tuk han. Na ka tuk hane teh apimaw. Kamtueng awh sei. Na ka tuk hane teh apimaw, rek na hnai naseh.
9 Se, den Herre, Herre skal hjælpe mig; hvo er den, som mig kan fordømme? se, de skulle alle ældes som et Klæde, Møl skal fortære dem.
Bawipa Jehovah ni na kabawp roeroe han. Apinimaw kai hah na sung sak han. Hot patetlah e taminaw teh napon patetlah ao awh vaiteh, khakbara ni koung a ca awh han.
10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, og som adlyder hans Tjeners Røst? naar han vandrer i Mørke og har ikke Lysets Skin, skal han forlade sig paa Herrens Navn, ja stole fast paa sin Gud.
Nangmouh dawk apimaw BAWIPA ka taket, ahni teh a san e lawk ngai naseh. Apimaw angnae tawn laipalah hmonae dawk ouk ka cet. Jehovah min hah kâuep nateh, amae Cathut dawk kamngawi naseh.
11 Se, alle I, som optænde en Ild og omgive eder med Blus, vandrer I kun ved eders Ilds Lys og ved de Blus, som I have tændt! Fra min Haand skal dette ske eder, i Smerte skulde I ligge.
Hmai hah patawi teh, amamouh hmaitali hoi muen kâkatum e taminaw, namamae hmaiang dawk thoseh, namamouh ni patawi e hmainaw dawk thoseh, cet awh. Hetheh ka kut dawk hoi ka sin e hmai teh namamouh koe lah tangpek vaiteh, lungmathoe laihoi na yan awh han.
