Esajas 50
1 Saa siger Herren: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, ved hvilket jeg skulde have forskudt hende? eller hvem var jeg en Skyldner, at jeg skulde have solgt eder til ham? se, I ere solgte for eders Misgerningers Skyld, og eders Moder er forskudt for eders Overtrædelsers Skyld.
Hichehi Pakaiyin asei chu ahi: “Nanu chu keiman kada ahi tah jeh’a kisol manga ham? Ka thil bat ho jeh’a nangho soh’a ka johdoh’u ham? Ahipoi, na chonset jeh’uva kijohdohsa nahiu ahitai. Chule na chonset jeh’uva nanu’u jong kipui manga ahije.
2 Hvorfor er der ingen, naar jeg kommer? hvorfor svarer ingen, naar jeg kalder? er min Haand saa forkortet, at den ikke kan forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? se, jeg udtørrer Havet ved min Trusel, jeg gør Floder til Ørk, at deres Fisk stinke, fordi der ikke er Vand, og dø af Tørst.
Ipi iti danna ka hung petna koima cha umlou ahi dem? Ka kou petna iti dana koima eidonbutna umlou hin tem? Keiman huhdoh theina tha neilouva neigel’u ahi dem? Hiche hi ajeh kisei chu ahipoi! Ajeh iham itileh keiman twikhanglen koma thu kasei leh tolgo soh ‘a ahitai. Keiman vadung chu nelphai kasosah’a nga umho thi gam'a ahiiuve.
3 Jeg klæder Himmelen i sort og indhyller den i Sørgedragt.
Keiman vanthamjol muthim kasosah’a, amaho chu lunghemna pon hoa kitom ahiuve.
4 Den Herre, Herre har givet mig de udlærtes Tunge, at jeg ved at kvæge den mødige med et Ord; han vækker hver Morgen, ja, vækker mit Øre til at høre som de, der ere udlærte.
Thunei pen Pakaiyin Achihna thu eipei, hiche hi Keiman athachol kalhamon theina ding ahi. Jingkah ahung lhun seh le Ama’n eisukhang jin chule kahet khen them theina din Ama lunglam’a chona toh eihon thapeh in ahi.
5 Den Herre, Herre har aabnet mig Øret, og jeg var ikke genstridig; jeg veg ikke tilbage.
Thanei pen Pakaiyin ka koma thu ahin seijin chule keiman ka ngaipeh’e. Keiman Ama ka doupon chule ka kiheimang jeng poi.
6 Jeg hengav min Ryg til dem, som sloge mig, og mine Kinder til dem, som rykkede mig i Skægget; jeg skjulte ikke mit Ansigt for Forsmædelser og Spyt.
Keima eivo dingho lama ka nung kado peh in chule ka khamul bot lha goho koma kabeng ka dopeh’e. Keiman noisebolna le chilset khuma konin kamai kaselpoi.
7 Men den Herre, Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskæmmet, derfor gjorde jeg mit Ansigt som en haard Sten, og jeg ved, at jeg ikke bliver til Skamme.
Ajeh chu Thunei chungnung Pakaiyin eipan pin, keima lungsetna bei hi ponge. Hijeh’a hi keiman kamai song tobanga katahsah’a, Alunglam bol dinga kakigot ahitai. Chule keima jachatna’a chulou ding kahi.
8 Han er nær, som mig retfærdiggør; hvo vil trætte med mig? lader os træde frem med hinanden; hvo er den, som har Sag imod mig? han komme hid til mig!
Keima them eichansahpa chu naicha um ahi. Tua hi keima douna thusei ding koi alung ngam dem? Keima themo eichan ho chu koi koi hiu vem? Amaho chu hung kilu lah’u hen!
9 Se, den Herre, Herre skal hjælpe mig; hvo er den, som mig kan fordømme? se, de skulle alle ældes som et Klæde, Møl skal fortære dem.
Vetemin, keima Thuneipen Pakai chu kei lama apange. Koi ham eithemo chansah dinga? Ka melmate ho jouse chu ponlui tobang hiuvin tin, mase mon’in aneh tobanga kisumang ding ahiuve.
10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, og som adlyder hans Tjeners Røst? naar han vandrer i Mørke og har ikke Lysets Skin, skal han forlade sig paa Herrens Navn, ja stole fast paa sin Gud.
Nalah’uva koiyin Pakai agin’a chule alhachapa thusei angai jem? Nangma muthim lah’ a khovah ‘a navalea ahileh, Pakai tahsanin chule na Pathen’a lung ngaijin.
11 Se, alle I, som optænde en Ild og omgive eder med Blus, vandrer I kun ved eders Ilds Lys og ved de Blus, som I have tændt! Fra min Haand skal dette ske eder, i Smerte skulde I ligge.
Hinla ching theijun, nangma vah’a vahlen lang chule nangma tah mei nati chu kisang lum’in. Hiche hi nangman keija kona nakisan ding chu ahi. Nangma gangtah’a nalhah lutna thohhasa nathoh ding ahitai.
