Esajas 5
1 Jeg vil synge om min elskelige, min elskedes Sang om hans Vingaard. Min elskelige havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
Mǝn ɵz sɵygǝn yarimƣa, Mening sɵyümlüküm üqün ɵz üzümzari toƣruluⱪ bir küy eytip berǝy; Sɵyümlükümning munbǝt bir dɵng üstidǝ üzümzari bar idi;
2 Og han gravede den og kastede Stenene af den og beplantede den med ædle Vinkviste, byggede og et Taarn midt derudi og udhuggede ogsaa en Vinperse derudi, og han ventede, at den skulde bære gode Druer, men den bar vilde Druer.
U ⱨǝmmǝ yerini kolap taxlarni elip taxlidi, Əng esil üzüm teli tikti; U üzümzar otturisiƣa kɵzitix munari saldi, Üzümzar iqidimu xarap kɵlqiki ⱪazdi, Andin üzümdin yahxi ⱨosul kütti; Biraⱪ buning orniƣa, üzümzar aqqiⱪ üzümlǝrnila bǝrdi.
3 Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judas Mænd! dømmer dog imellem mig og min Vingaard!
Ⱪeni, i Yerusalemdikilǝr wǝ Yǝⱨudaning adǝmliri, Mǝn bilǝn üzümzarimning otturisidin ⱨɵküm qiⱪiringlar!
4 Hvad mere kunde der gøres ved min Vingaard, som jeg ikke har gjort ved den? hvi ventede jeg, at den skulde bære gode Druer, og den bar vilde Druer?
Mening üzümzarimda ⱪilƣudǝk yǝnǝ nemǝ ixim ⱪaldi? Yahxi üzümlǝrni kütkinimdǝ, Nemixⱪa pǝⱪǝt aqqiⱪ üzümnila qiⱪirip bǝrdi?
5 Og nu vil jeg give eder til Kende, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Jeg vil borttage dens Gærde, og den skal afædes, jeg vil sønderrive dens Gærde, og den skal nedtrædes.
Əmdi ⱨazir Ɵz üzümzarimni nemǝ ⱪilidiƣinimni silǝrgǝ eytip berǝy: — Uning qitlaⱪlirini elip taxlaymǝn, u yutuwetilidu; Uning tamlirini qeⱪip ƣulitimǝn, u qǝylinidu.
6 Og jeg vil lægge den øde, den skal ikke beskæres, ej heller hakkes, men der skal opvokse Torne og Tidsler; og jeg vil forbyde Skyerne at lade Regn falde paa den.
Mǝn uni qɵllükkǝ aylandurimǝn; Ⱨeqkim uni qatap-putap, pǝrwix ⱪilmaydu; Jiƣanlar wǝ tikǝnlǝr uningda ɵsüp qiⱪidu; Bulutlarƣa uning üstigǝ ⱨeq yamƣur yaƣdurmanglar dǝp buyruymǝn.
7 Thi den Herre Zebaoths Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd ere hans Lysts Plantning; og han ventede Lovlighed, men se, der blev Lovløshed, Retfærd, men se, der blev Voldsfærd!
Qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning üzümzari — Israil jǝmǝti, Uning huxalliⱪi bolƣan ɵsümlük bolsa — Yǝⱨudadikilǝrdur; U adalǝt mewisini kütkǝn, Biraⱪ mana ǝmdi zulum kɵrdi; Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni kütkǝn, Biraⱪ mana ǝmdi nalǝ-pǝryad boldi!
8 Ve dem, som lægge det ene Hus til det andet, føje den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum tilbage, saa at I alene blive siddende midt i Landet.
Hǝⱪlǝrgǝ ⱨeq orun ⱪaldurmay ɵyni-ɵygǝ, etizni-etizƣa uliƣanlarƣa way! Ɵzünglarni yalƣuz zeminda ⱪaldurmaⱪqimusilǝr?
9 I mine Øren lyder det fra den Herre Zebaoth: Sandelig, de mange Huse skulle vorde ødelagte, de store og gode Huse uden Indbyggere!
Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mening ⱪuliⱪimƣa mundaⱪ dedi: — «Kɵpligǝn ɵylǝr, Dǝrwǝⱪǝ ⱨǝywǝtlik, ⱨǝxǝmǝtlik ɵylǝr adǝmzatsiz, harab bolidu.
10 Thi en Vingaard paa ti Dages Pløjeland skal kun give en Bath, og en Homer Udsæd skal kun give en Efa.
Bǝrⱨǝⱪ, ⱪiriⱪ moluⱪ üzümzar pǝⱪǝt altǝ küp xarab beridu, Ottuz kürǝ dan bolsa pǝⱪǝt üq kürǝ ⱨosul beridu.
11 Ve dem, som staa aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som sidde langt ud paa Aftenen og gløde af Vin!
Mǝy iqixkǝ aldirap tang atⱪanda ornidin turƣanlarƣa, Ⱪarangƣu qüxixigǝ ⱪarimay, xarabtin kǝyp bolƣuqǝ besip olturƣanlarƣa way!
12 Og Harper og Psalter, Tromme og Pibe og Vin høre til deres Gæstebud; men de ville ikke se til Herrens Gerning, og de have ikke Syn for hans Hænders Værk.
Ularning ziyapǝtliridǝ qiltar wǝ lira, tǝmbur wǝ nǝy, xarabmu bar; Biraⱪ ular Pǝrwǝrdigarning ⱪilƣanliriƣa wǝ ⱪol ixliriƣa ⱨeq etiwar ⱪilmaydu.
13 Derfor skal mit Folk bortføres, inden det ser sig for, og dets ærede Mænd skulle vorde Hungerens Folk, og dets menige vansmægte af Tørst.
Xu sǝwǝbtin ɵz hǝlⱪim bilimdin hǝwǝrsiz bolƣanliⱪi tüpǝylidin sürgün bolup ketidu; Esilzadiliri eqirⱪixip, Puⱪraliri ussuzluⱪtin ⱪurup ketidu.
14 Derfor skal Dødsriget udvide sit Svælg og oplade sin Mund umaadeligt, at baade dets ypperlige og dets menige Folk, baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal fare der ned. (Sheol h7585)
Xunga tǝⱨtisara nǝpsini yoƣinitip, Aƣzini ⱨang aqidu; Ularning xɵⱨrǝtliri, top-top adǝmliri, ⱪiⱪas-sürǝn kɵtürgüqiliri wǝ nǝƣmǝ oyniƣuqiliri biraⱪla iqigǝ qüxüp ketidu. (Sheol h7585)
15 Og Mennesket skal nedbøjes og Manden ydmyges, og de hovmodiges Øjne skulle ydmyges.
Puⱪralar egildürülidu, Mɵtiwǝrlǝrmu tɵwǝn ⱪilinidu, Tǝkǝbburlarning kɵzliri yǝrgǝ ⱪaritilidu;
16 Men den Herre Zebaoth skal staa ophøjet ved Dommen, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.
Biraⱪ samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar adalǝt yürgüzginidǝ üstün dǝp mǝdⱨiyilinidu, Pak-muⱪǝddǝs bolƣuqi Tǝngri ⱨǝⱪⱪaniyliⱪidin pak-muⱪǝddǝs dǝp bilinidu.
17 Da skulle Lammene gaa paa Græs, som var Marken deres egen, og fremmede skulle fortære de riges øde Marker.
Xu qaƣda ⱪozilar ɵz yaylaⱪlirida turƣandǝk otlaydu, Musapirlarmu baylarning wǝyranǝ ɵyliridǝ ozuⱪlinidu.
18 Ve dem, som drage Misgerningen fremad med Løgnens Snorer og Synden med Vognreb;
Ⱪǝbiⱨlikni aldamqiliⱪning yipliri bilǝn, Gunaⱨni ⱨarwa arƣamqisi bilǝn tartⱪanlarƣa way!
19 dem, som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gerning komme hastigt, at vi se den; og lad det nærme sig, og lad det komme, Israels helliges Raad, at vi kunne fornemme det!
Yǝni: «[Huda] aldirisun! Ixlirini Ɵzi ittikrǝk ada ⱪilsun, Xuning bilǝn biz uni kɵrǝlǝymiz! «Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqi»ning niyǝt ⱪilƣini yeⱪinlixip ixⱪa axurulƣay, Biz uni biliwalayli!» — degǝnlǝrgǝ way!
20 Ve dem, som sige om det onde, at det er godt, og om det gode, at det er ondt, som gøre Mørke til Lys og Lys til Mørke, som gøre bittert til sødt og sødt til bittert!
Yamanni yahxi, yahxini yaman degüqilǝrgǝ, Ⱪarangƣuluⱪni nurning, nurni ⱪarangƣuluⱪning orniƣa ⱪoyƣuqilarƣa, Aqqiⱪni tatliⱪning, tatliⱪni aqqiⱪning orniƣa ⱪoyƣuqilarƣa way!
21 Ve dem, som ere vise i deres egne Øjne og forstandige i deres egne Tanker!
Ɵzlirini dana dǝp qaƣliƣanlarƣa, Ɵz nǝziridǝ ɵzlirini ǝⱪilliⱪ dǝp ⱪariƣanlarƣa way!
22 Ve dem, som ere vældige til at drikke Vin og dygtige Mænd til at blande stærk Drik!
Xarab iqixkǝ batur bolƣanlarƣa, Ⱨaraⱪni ǝbjǝx ⱪilixta ⱪǝⱨriman bolƣanlarƣa,
23 dem, som for Gaves Skyld dømme en ugudelig at have Ret og fravende de retfærdige deres Ret!
Yǝni para üqün rǝzillǝrni aⱪlap, Xuning bilǝn ⱨǝⱪⱪaniylarning adalitini rǝt ⱪilƣuqilarƣa way!
24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og Straa synker sammen i Luen, saa skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster fare op som Støv! thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov og foragtet Israels Helliges Tale.
Xunga, ot yalⱪunliri samanlarni yutuwǝtkǝndǝk, Yalⱪunlarda mǝnggǝnlǝr solixip yoⱪalƣandǝk, Ularning yiltizliri qirip ketidu, Gül-qeqǝkliri qang-tozangdǝk tozup ketidu; Qünki ular samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning yolyoruⱪ-ⱪanunini qǝtkǝ ⱪaⱪⱪan, Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqining sɵz-kalamini kɵzgǝ ilmiƣanidi.
25 Derfor er Herrens Vrede optændt imod hans Folk, og han udrækker sin Haand over det og slaar det, saa at Bjergene bæve, og deres døde Kroppe ligge som Skarn midt paa Gader. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
Xunga Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi Ɵz hǝlⱪigǝ ⱪarap ⱪaynaydu, U ularƣa ⱪarap ⱪolini kɵtürüp, ularni urup yiⱪitidu. Taƣlar tǝwrinip ketidu; Ɵlüklǝr ǝhlǝtlǝrdǝk koqilar otturisida dɵwǝ-dɵwǝ bolidu. Muxundaⱪ ixlar bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
26 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, som komme langvejs fra, og lokke dem hid fra Jordens Ende; og se, de skulle komme hastelig og let,
U yiraⱪtiki ǝllǝrni qaⱪirip tuƣni kɵtüridu, U yǝr yüzining qǝt yaⱪisidin bir ǝlni üxⱪirtip qaⱪiridu; Mana ular tezdin aldirap kelidu!
27 Der er ingen træt eller skrøbelig iblandt dem, ingen slumrer eller sover, Bæltet om deres Lænder løsnes ikke, og ingens Skotvinge sønderrives.
Ulardin ⱨeqbiri qarqap kǝtmǝydu, Putlixipmu kǝtmǝydu. Ⱨeqbiri mügdimǝydu, uhlimaydu, Baƣliƣan bǝlwaƣliridin ⱨeqbiri boximaydu, Qoruⱪlirining boƣⱪuqliridin ⱨeqbiri üzülmǝydu;
28 Deres Pile ere skærpede, og alle deres Buer ere spændte; deres Hestehove agtes som Flint og deres Hjul som en Hvirvelvind.
Ularning oⱪliri ittik, Barliⱪ oⱪyalirining kiriqliri tartilip tǝyyar turidu, Atlirining tuyaⱪliri qaⱪmaⱪ texidǝk bolidu, [Jǝng ⱨarwilirining] qaⱪliri ⱪoyuntazdǝk aylinidu;
29 Deres Brøl er som Løvindens, og de brøle som de unge Løver, og de brumme og gribe Rov og bortføre det, og der er ingen, som redder.
Ularning ⱨɵrkirǝxliri xirningkidǝk bolidu, Ular arslanlardǝk ⱨɵrkirixidu, Dǝrwǝⱪǝ, ular owƣa erixkǝndǝ ƣaȥ-ƣuȥ ⱪilip ⱨɵrpiyixidu; Owni ⱪutⱪuzƣudǝk ⱨeqkim bolmay, Ular uni elip ketidu.
30 Og de skulle bruse ind over dem paa denne Dag, som naar Havet bruser; og skuer man til Landet, da se, der er Trængsels Mørke, og Lyset er formørket af de tykke Skyer.
Xu küni ular dengizlar ⱨɵrkürigǝndǝk owƣa ⱨɵrkirixidu; Əgǝr birǝrsi yǝr-zeminƣa ⱪariƣudǝk bolsa, Pǝⱪǝt ⱪarangƣuluⱪ, dǝrd-ǝlǝmnila kɵridu! Ⱨǝrⱪandaⱪ nur bulut-tuman tǝripidin ƣuwalixidu.
