Esajas 5
1 Jeg vil synge om min elskelige, min elskedes Sang om hans Vingaard. Min elskelige havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
Ka palung ih kami hanah, anih ih misur takha to laa ah ka sak pae han. Ka palung ih kami loe long kahoih maesom nuiah misur takha to a tawnh;
2 Og han gravede den og kastede Stenene af den og beplantede den med ædle Vinkviste, byggede og et Taarn midt derudi og udhuggede ogsaa en Vinperse derudi, og han ventede, at den skulde bære gode Druer, men den bar vilde Druer.
anih loe long to takaeh moe, thlungnawk to takhoe boih pacoengah, a koeh ih misurkung to a thling, athung ah toephaih imsang to sak moe, misurtui pasawhhaih doeh a sak; anih mah kahoih misurthaih athai tih tiah oephaih a tawnh, toe kahoih ai misurthaih to athaih pae lat.
3 Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judas Mænd! dømmer dog imellem mig og min Vingaard!
Vaihiah, Aw Jerusalem kaminawk hoi Judah kaminawk, nangcae loe kai hoi misur takha salakah lokcaekkung ah om oh.
4 Hvad mere kunde der gøres ved min Vingaard, som jeg ikke har gjort ved den? hvi ventede jeg, at den skulde bære gode Druer, og den bar vilde Druer?
Kaih ih misur takha hanah timaw ka sah thai tih boeh? Ka hoih misurthaih athai tih mue, tiah oephaih ka tawnh, toe kahoih ai misurthaih to athaih lat.
5 Og nu vil jeg give eder til Kende, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Jeg vil borttage dens Gærde, og den skal afædes, jeg vil sønderrive dens Gærde, og den skal nedtrædes.
Kaimah ih misur takha hae kawbangmaw ka sak han, tiah vaihi kang thuih o noek han; pakaa ih sipae to ka phraek moe, minawk kalah ka caaksak han; tapang to ka phraek moe, minawk kalah ka cawhsak han.
6 Og jeg vil lægge den øde, den skal ikke beskæres, ej heller hakkes, men der skal opvokse Torne og Tidsler; og jeg vil forbyde Skyerne at lade Regn falde paa den.
Misur takha to ka pahnong sut han; takha loe mi mah doeh pathoep mak ai, takae doeh takae o mak ai ueloe, congca soekhring ni amprawk lat tih boeh; a nuiah kho angzoh han ai ah tamai to lok ka paek han.
7 Thi den Herre Zebaoths Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd ere hans Lysts Plantning; og han ventede Lovlighed, men se, der blev Lovløshed, Retfærd, men se, der blev Voldsfærd!
Israel imthung takoh loe misatuh kaminawk Angraeng ih misur takha ah oh, Judah kaminawk loe palung han koi kaom misurkung ah oh o; anih loe katoeng lokcaekhaih to pakrong e, pacaekthlaekhaih to a tongh lat; toenghaih to pakrong e, khenah, qahhaih to a hnuk lat.
8 Ve dem, som lægge det ene Hus til det andet, føje den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum tilbage, saa at I alene blive siddende midt i Landet.
Nihcae loe long ah angmacae bueng oh o sut moe, ohhaih ahmuen kakong om ai boeh pongah, im maeto pacoeng maeto, lawk maeto pacoeng maeto kangbet ah khosah kaminawk loe khosak bing o!
9 I mine Øren lyder det fra den Herre Zebaoth: Sandelig, de mange Huse skulle vorde ødelagte, de store og gode Huse uden Indbyggere!
Lensawk kahoih parai impuinawk loe kami om ai angqai krangah om o tih boeh, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah, ka naa taengah ang thuih boeh.
10 Thi en Vingaard paa ti Dages Pløjeland skal kun give en Bath, og en Homer Udsæd skal kun give en Efa.
Ue, lawk bung hato kaom misur takha ahmuen ah, misur tanghang abom bath maeto khue athai ueloe, homer maeto ahmuen ah aanmu patit naah, ephah maeto khue ni hak tih.
11 Ve dem, som staa aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som sidde langt ud paa Aftenen og gløde af Vin!
Mu naek hanah khawnthaw ah angthawk, misurtui paquih hanah, khoving khoek to mu nae kaminawk loe khosak bing!
12 Og Harper og Psalter, Tromme og Pibe og Vin høre til deres Gæstebud; men de ville ikke se til Herrens Gerning, og de have ikke Syn for hans Hænders Værk.
Nihcae ih poihkung ah loe kalen pui katoeng, aqui aah koi katoeng, satuem, tamoi hoi misurtuinawk to oh; toe Angraeng mah sak ih hmuen to tiah doeh sah o ai, a ban hoiah sak ih hmuen doeh dawncang pae o ai.
13 Derfor skal mit Folk bortføres, inden det ser sig for, og dets ærede Mænd skulle vorde Hungerens Folk, og dets menige vansmægte af Tørst.
Kai ih kaminawk loe panoekhaih tamsi o pongah, misong ah laemh o; nihcae ih angraengnawk loe zok kamthlam ah duek o moe, pop parai kaminawk doeh tui anghaeh loiah palai zaek o boih.
14 Derfor skal Dødsriget udvide sit Svælg og oplade sin Mund umaadeligt, at baade dets ypperlige og dets menige Folk, baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal fare der ned. (Sheol h7585)
To pongah taprong loe amoeh moe, boep thai ai ah pakha to aangh; anih ih angraengnawk, pop parai kaminawk, lensawkhaih hoi khosak nawmhaih acaeng kaminawk loe to ah anghum o tathuk tih. (Sheol h7585)
15 Og Mennesket skal nedbøjes og Manden ydmyges, og de hovmodiges Øjne skulle ydmyges.
Kahoih ai kami doeh atlim ah pakhrah tathuk ueloe, thacak kami doeh pahnaem tih; amoek kaminawk ih mik doeh atlim ah pakhrah pae tih.
16 Men den Herre Zebaoth skal staa ophøjet ved Dommen, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.
Toe misatuh kaminawk ih Angraeng loe toenghaih hoiah pakoehhaih to om tih, Ciimcai Sithaw loe a toenghaih rang hoiah ciimcaisak tih.
17 Da skulle Lammene gaa paa Græs, som var Marken deres egen, og fremmede skulle fortære de riges øde Marker.
Tuucaanawk loe angmacae rawkcak caakhaih ahmuen ah paqai o tih, angraeng ih ahmuennawk loe angvinnawk mah caa o tih.
18 Ve dem, som drage Misgerningen fremad med Løgnens Snorer og Synden med Vognreb;
Atho kaom ai alinghaih hoi sakpazaehaih to qui hoiah azuk kaminawk loe khosak bing!
19 dem, som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gerning komme hastigt, at vi se den; og lad det nærme sig, og lad det komme, Israels helliges Raad, at vi kunne fornemme det!
Nihcae mah Sithaw toksakhaih ka hnuk o thai hanah, anih loe karangah angzo nasoe, a tok to karangah sah lai nasoe; ka panoek o thai hanah, Ciimcai Israel Sithaw to anghnai nasoe loe, angzo lai nasoe, tiah thuih o.
20 Ve dem, som sige om det onde, at det er godt, og om det gode, at det er ondt, som gøre Mørke til Lys og Lys til Mørke, som gøre bittert til sødt og sødt til bittert!
Hmuen kasae to kahoih hmuen, tiah thui kami, kahoih hmuen to kasae hmuen ah thui kami, vinghaih to aanghaih ah, aanghaih to vinghaih ah poek kami, kakhaa to kaluep ah, kaluep to kakhaa ah poek kaminawk loe khosak bing!
21 Ve dem, som ere vise i deres egne Øjne og forstandige i deres egne Tanker!
Angmacae mik ah palungha kami, angmacae mik ah khopoek thaih, tiah poekhaih tawn kaminawk loe khosak bing!
22 Ve dem, som ere vældige til at drikke Vin og dygtige Mænd til at blande stærk Drik!
Misurtui amoeh, mu abaeh moe, naek koeh hmoek kaminawk loe khosak bing!
23 dem, som for Gaves Skyld dømme en ugudelig at have Ret og fravende de retfærdige deres Ret!
To baktih kaminawk loe bokhaih hmuen to lak moe, katoeng ai kaminawk to danpaek ai ah loih o sak ving; katoeng kaminawk to toenghaih hoiah lokcaek han koeh o ai.
24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og Straa synker sammen i Luen, saa skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster fare op som Støv! thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov og foragtet Israels Helliges Tale.
To pongah hmai mah caphaeh to kangh moe, hmaipalai mah qam kazaek to kangh baktih toengah, nihcae ih tangzuun to qong ueloe, apawk doeh maiphu baktiah van ah anghaeh tahang boih tih; nihcae loe Angraeng Sithaw ih kaalok to vah o ving moe, Ciimcai Israel kami ih lok to aek o pongah to tiah oh o.
25 Derfor er Herrens Vrede optændt imod hans Folk, og han udrækker sin Haand over det og slaar det, saa at Bjergene bæve, og deres døde Kroppe ligge som Skarn midt paa Gader. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.
To pongah angmah ih kaminawk nuiah Angraeng palungphui; a ban payangh moe, nihcae to boh, to pongah maesomnawk loe anghuen o moe, kami qoknawk doeh loklam um li ah aek baktiah oh o. To tiah oh pacoengah doeh, anih palungphuihaih dii ai vop, a ban to phok tahang toengtoeng vop.
26 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, som komme langvejs fra, og lokke dem hid fra Jordens Ende; og se, de skulle komme hastelig og let,
Angthla parai ahmuen ah khosah kaminawk hanah kahni to payang pae o moe, long boenghaih ahmuen ah kaom kaminawk hanah ban uengh o thuih; khenah, nihcae loe karangah angzo o tih;
27 Der er ingen træt eller skrøbelig iblandt dem, ingen slumrer eller sover, Bæltet om deres Lænder løsnes ikke, og ingens Skotvinge sønderrives.
nihcae thungah angpho moe, amthaek kami mi doeh om mak ai, mi doeh iih angam o mak ai, iip doeh iip o mak ai; kazii angzaenghaih doeh khram o mak ai, khokpanai qui doeh apet mak ai;
28 Deres Pile ere skærpede, og alle deres Buer ere spændte; deres Hestehove agtes som Flint og deres Hjul som en Hvirvelvind.
nihcae ih palaa loe noet parai, nihcae loe kalii to anueng o coek boeh; nihcae ih hrang khoknawk loe thlung baktiah amtaak, hrang lakoknawk doeh takhi kamhae baktiah oh.
29 Deres Brøl er som Løvindens, og de brøle som de unge Løver, og de brumme og gribe Rov og bortføre det, og der er ingen, som redder.
Nihcae hanghaih lok loe kaipui baktiah oh moe, tha kaom li kaipui baktiah a hangh o; ue, hanghaih hoiah moi to kaek o ueloe, ruet o tih, mi mah doeh lomh pae thai mak ai.
30 Og de skulle bruse ind over dem paa denne Dag, som naar Havet bruser; og skuer man til Landet, da se, der er Trængsels Mørke, og Lyset er formørket af de tykke Skyer.
To na niah nihcae loe tuipui ih tuiphu kangthawk lok baktiah hang o tih; kami mah to prae to khet naah, khoving hoi palungsethaih khue to hnu tih; vannawk aanghaih loe tamai mah khuk khoep tih boeh.
