Esajas 49
1 Hører mig, I Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! Herren kaldte mig fra Moders Liv af, han nævnede mit Navn fra Moders Skød.
«I arallar, méning gépimni anglanglar, Yiraqtiki el-yurtlar, manga qulaq sélinglar! Baliyatqudiki chéghimdin tartip Perwerdigar méni chaqirdi; Apamning qorsiqidiki chéghimdin tartip U méning ismimni tilgha aldi;
2 Og han gjorde min Mund som et skarpt Sværd, skjulte mig med sin Haands Skygge, gjorde mig til en blank Pil og gemte mig i sit Kogger.
U aghzimni ötkür qilichtek qildi; Öz qolining sayisi astida méni yoshurup keldi, Méni siliqlan’ghan bir oq qildi; U méni oqdénigha sélip saqlidi,
3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; du er Israel, i hvem jeg vil forherlige mig.
We manga: «Sen bolsang özüngde Méning güzellik-julaliqim ayan qilinidighan Öz qulum Israildursen» — dédi».
4 Men jeg sagde: Jeg har gjort mig Møje forgæves, fortæret min Kraft for intet og uden Nytte; alligevel er min Ret hos Herren og min Løn hos min Gud.
Emma men: — «Méning ejrim bikargha ketti, Héchnémige érishmey küch-maghdurumni quruq serp qildim; Shundaqtimu bahalinishim bolsa Perwerdigardindur, Méning ejrimnimu Xudayimgha tapshurdum» — dédim;
5 Og nu, siger Herren, som dannede mig af Moders Liv til sin Tjener, for at jeg skulde omvende Jakob til ham, og Israel, som ikke vil lade sig sanke; og jeg skal herliggøres for Herrens Øjne, og min Gud er min Styrke;
Emdi méni Öz quli bolushqa, Yaqupni towa qilip uning yénigha qayturushqa méni baliyatquda shekillendürgen Perwerdigar mundaq deydu: — (Israil qayturulup yénigha toplanmighan bolsimu, Men yenila Perwerdigarning neziride shan-sherepke ige boldum, Shuningdek Xudayim méning küchümdur)
6 han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel, men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende.
— U mundaq deydu: — «Séning Yaqup qebililirini [gunahtin qutquzup] turghuzushqa, Hemde Israildiki «saqlan’ghan sadiqlar»ni bextke qayturushqa qulum bolushung sen üchün zerrichilik bir ishtur; Men téxi séni ellerge nur bolushqa, Yer yüzining chet-yaqilirighiche nijatim bolushung üchün séni atidim».
7 Saa siger Herren, Israels Genløser, hans Hellige, til den, som er foragtet af hver Sjæl, til den, som Folket har Afsky for, til Herskernes Tjener: Konger skulle se det og staa op, og Fyrster skulle se det og nedbøje sig for Herrens, Skyld, som er trofast, og for Israels Hellige, som udvalgte dig.
Emdi Israilning hemjemet-qutquzghuchisi, uningdiki Muqeddes Bolghuchi Perwerdigar mundaq deydu: — Ademler ich-ichidin nepretlinidighan kishige, Yeni köpchilik lenitiy dep qarighan, Emeldarlargha qul qilin’ghan kishige mundaq deydu: — «Sözide turghuchi Perwerdigar, Yeni séni tallighan Israildiki Muqeddes Bolghuchining sewebidin, Padishahlar közlirini échip körüp ornidin turidu, emeldarlarmu bash uridu;
8 Saa siger Herren: Paa den behagelige Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig; og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt med Folket for at oprejse Landet og udskifte de øde Arvedele
Perwerdigar mundaq deydu: — «Shapaet körsitilidighan bir peytte duayingni ijabet qilishni békitkenmen, Nijat-qutquzulush yetküzülidighan bir künide Men sanga yardemde bolushumni békitkenmen; Men séni qoghdaymen, Séni xelqimge ehde süpitide bérimen; Shundaq qilip sen zéminni eslige keltürisen, [Xelqimni] xarabe bolup ketken miraslirigha warisliq qildurisen,
9 for at sige til de bundne: Gaar ud! til dem, som ere i Mørke: Kommer frem for Lyset! de skulle finde Græsgang ved Vejene, og Græsgang skal være for dem paa alle nøgne Høje.
Sen mehbuslargha: «Buyaqqa kélinglar», Qarangghuluqta olturghanlargha: «Nurgha chiqinglar» — deysen; Ular yollar boyidimu otlap yüridu, Hetta herbir taqir taghlardin ozuqluq tapidu;
10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
Ular ach qalmaydu, ussap ketmeydu; Tomuz issiqmu, quyash teptimu ularni urmaydu; Chünki ulargha rehim Qilghuchi ularni yétekleydu, U ulargha bulaqlarni boylitip yol bashlaydu.
11 Og jeg vil gøre alle mine Bjerge til Vej, og mine banede Veje skulle forhøjes.
Shuningdek Men barliq taghlirimni yol qilimen, Méning yollirim bolsa égiz kötürülidu.
12 Se disse, de komme langt fra, og se disse, de komme fra Norden og fra Vesten, og disse, de komme fra Sinas Land.
Mana, mushu kishiler yiraqtin kéliwatidu, Mana, bular bolsa shimaldin we gherbtin kéliwatidu, Hem mushular Sinim zéminidinmu kéliwatidu.
13 Synger med Fryd, I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi Herren trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige.
Xushalliqtin towlanglar, i asmanlar; I yer-zémin, shadlan; Naxshilarni yangritinglar, i taghlar; Chünki Perwerdigar Öz xelqige teselli berdi, Özining xar bolghan péqir-möminlirige rehim qilidu.
14 Men Zion sagde: Herren har forladt mig, og Herren har glemt mig.
Biraq Zion bolsa: — «Perwerdigar mendin waz kechti, Rebbim méni untup ketti!» — deydu.
15 Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.
Ana özi émitiwatqan bowiqini untuyalamdu? Öz qorsiqidin tughqan oghligha rehim qilmay turalamdu? Hetta ular untughan bolsimu, Men séni untuyalmaymen.
16 Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.
Mana, Men séni Öz alqanlirimgha oyup pütkenmen; [Xarabe] tamliring herdaim köz aldimdidur.
17 Dine Børn komme i Hast; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.
Oghul baliliring [qaytishqa] aldiriwatidu; Eslide séni weyran qilghanlar, xarab qilghanlar séningdin yiraq kétiwatidu;
18 Kast dine Øjne omkring og se, alle disse ere samlede, de komme til dig; saa sandt jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem om dig, som Bruden sit Bælte.
Béshingni égiz kötürüp etrapinggha qarap baq! Ularning hemmisi jem bolup qéshinggha qaytip kéliwatidu! Öz hayatim bilen qesem qilimenki, — deydu Perwerdigar, Sen ularni özüngge zibu-zinnetler qilip kiyisen; Toyi bolidighan qizdek sen ularni taqaysen;
19 Ja, dine Ørkener og dine nedbrudte Stæder og det ødelagte Land, ja, det skal nu blive for snævert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle være langt borte.
Chünki xarabe hem chölderep ketken jayliring, Weyran qilin’ghan zémining, Hazir kélip, turmaqchi bolghanlar tüpeylidin sanga tarchiliq qilidu; Eslide séni yutuwalghanlar yiraqlap ketken bolidu.
20 End en Gang skulle dine Børn, som du maatte undvære, sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, giv mig Plads, at jeg maa bo der.
Séningdin juda qilin’ghan baliliring bolsa sanga: — «Mushu jay turushumgha bek tarchiliq qilidu; Manga turghudek bir jayni boshitip berseng!» — deydu;
21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugtbar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse?
Sen könglüngde: — «Men balilirimdin ayrilip qalghan, Ghérib-musapir we sürgün bolup, uyan-buyan heydiwétilgen tursam, Kim mushularni manga tughup berdi? Kim ularni béqip chong qildi? Mana, men ghérib-yalghuz qaldurulghanmen; Emdi mushular zadi nedin kelgendur?» — deysen.
22 Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil udstrække min Haand efter Hedningerne og opløfte mit Banner for Folkene, og de skulle føre mine Sønner frem paa Armene, og dine Døtre skulle bæres paa Skuldrene.
Reb Perwerdigar mundaq deydu: — «Mana, Men ellerge qolumni kötürüp isharet qilimen, El-milletlerge körünidighan bir tughni tikleymen; Ular oghulliringni quchiqida élip kélishidu; Ular qizliringni hapash qilip kélidu.
23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er Herren, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.
Padishahlar bolsa, «Ataq dadiliring, » Xanishlar bolsa inik’aniliring bolidu; Ular sanga béshini yerge tegküzüp tezim qilip, Putliring aldidiki chang-topinimu yalaydu; Shuning bilen sen Méning Perwerdigar ikenlikimni bilip yétisen; Chünki Manga ümid baghlap kütkenler hergiz yerge qarap qalmaydu.
24 Mon man kan tage fra den vældige, hvad han har taget? og mon den retfærdiges Fanger skulle undkomme?
Oljini baturlardin éliwalghili bolamdu? Heqqaniyet jazasi sewebidin tutqun qilin’ghan bolsa qutuldurghili bolamdu?
25 Ja, saaledes siger Herren: Baade skulle Fangerne tages fra den vældige, og det, en Voldsmand har taget, skal rives fra ham; og jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og vil frelse dine Børn.
Chünki Perwerdigar mundaq deydu: — Hetta baturlardin esirlernimu qayturuwalghili, Esheddiylerdin oljini qutquziwalghili bolidu; We sen bilen dewalashqanlar bilen Menmu dewalishimen, Shuning bilen baliliringni qutquzup azad qilimen.
26 Og jeg vil bringe dine Undertrykkere til at æde deres eget Kød, de skulle blive drukne af deres eget Blod som af Most; og alt Kød skal kende, at jeg, Herren, er din Frelser, og den Mægtige i Jakob er din Genløser.
Séni ezgüchilerni öz göshi bilen özini ozuqlandurimen; Ular yéngi sharab ichkendek öz qéni bilen mest bolup kétidu; Shundaq qilip barliq et igiliri Men Perwerdigarning séning Qutquzghuching hem Hemjemet-Nijatkaring, Yaquptiki qudret Igisi ikenlikimni bilip yétidu.
