Esajas 49
1 Hører mig, I Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! Herren kaldte mig fra Moders Liv af, han nævnede mit Navn fra Moders Skød.
E HALIU mai oukou ia'u, e na aina e, E hoolohe hoi oukou, e na lahuikanaka, ma kahi mamao aku; Hea mai o Iehova ia'u mai ka opu mai, Mai ka opu mai hoi o ko'u makuwahine, ua hoike oia i ko'u inoa.
2 Og han gjorde min Mund som et skarpt Sværd, skjulte mig med sin Haands Skygge, gjorde mig til en blank Pil og gemte mig i sit Kogger.
Ua hana oia i ko'u waha a like me ka pahikaua oi, Ua huna mai oia ia'u ma ke aka o kona lima, Ua hana mai oia ia'u, a like me ka pua i anaiia, Ua huna mai oia ia'u iloko o kona aapua,
3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; du er Israel, i hvem jeg vil forherlige mig.
Ua olelo mai oia ia'u, O oe no ka'u kauwa, O Iseraela hoi oe, ka mea a'u e hoonaniia'i.
4 Men jeg sagde: Jeg har gjort mig Møje forgæves, fortæret min Kraft for intet og uden Nytte; alligevel er min Ret hos Herren og min Løn hos min Gud.
Alaila, i iho la au, Ua hooikaika makehewa au, No ka ole, a no ka lapuwale au i hoopau ai i ko'u ikaika; Me Iehova nae ko'u aponoia. Me ko'u Akua hoi ka'u hana ana.
5 Og nu, siger Herren, som dannede mig af Moders Liv til sin Tjener, for at jeg skulde omvende Jakob til ham, og Israel, som ikke vil lade sig sanke; og jeg skal herliggøres for Herrens Øjne, og min Gud er min Styrke;
Ano ke olelo mai nei o Iehova, Ka mea i hana mai ia'u i kauwa nana, mai ka opu mai, I mea hoi e hoihoi mai i ka Iakoba ia ia, Ina e hoakoakoa ole ia ka Iseraela, E nani io no nae au ma na maka o Iehova, O ko'u Akua hoi oia ko'u ikaika.
6 han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel, men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende.
I mai la ia, He mea uuku ia e lilo oe i kauwa na'u, E hooku mai i na ohana o ka Iakoba, A e hoihoi i ka poe i malamaia o ka Iseraela; E haawi no hoi au ia oe i malamalama no ko na aina e, I lilo oe i mea hoola aku no'u, ma na kukulu o ka honua,
7 Saa siger Herren, Israels Genløser, hans Hellige, til den, som er foragtet af hver Sjæl, til den, som Folket har Afsky for, til Herskernes Tjener: Konger skulle se det og staa op, og Fyrster skulle se det og nedbøje sig for Herrens, Skyld, som er trofast, og for Israels Hellige, som udvalgte dig.
Penei ka olelo ana mai a Iehova, Ka Hoolapanai o ka Iseraela, kona mea Hemolele hoi, I ka mea i hoowahawahaia e na kanaka, I ka mea a ka lahuikanaka i hoopailua ai, I ke kauwa hoi na ka poe e noho alii ana, E ike aku na'lii a e ku iluna, E kulou aku no hoi na luna, No Iehova, ka mea oiaio, ka Mea Hemolele o ka Iseraela, Nana no e makemake aku ia oe.
8 Saa siger Herren: Paa den behagelige Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig; og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt med Folket for at oprejse Landet og udskifte de øde Arvedele
Ke olelo mai nei o Iehova penei, I ka manawa aloha, ua hoolohe aku au ia oe, A i ka la hoola, ua kokua aku no au ia oe; A na'u hoi e malama aku ia oe, A e haawi no hoi ia oe i berita no na kanaka, I mea e paa ai ka aina, e hooili aku no hoi i na hooilina neoneo;
9 for at sige til de bundne: Gaar ud! til dem, som ere i Mørke: Kommer frem for Lyset! de skulle finde Græsgang ved Vejene, og Græsgang skal være for dem paa alle nøgne Høje.
I olelo no hoi oe i ka poe i paa, E hele iwaho, A i ka poe ma ka pouli, E hoike ia oukou iho. E ai no lakou ma na alanui, A ma na puu a pau ka lakou ai.
10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
Aole lakou e pololi, aole e makewai; Aole e hahau mai ka wela, a me ka la ia lakou; No ka mea, o ka mea aloha ia lakou, nana lakou e alakai, E alakai aku no oia ia lakou i na waipuna.
11 Og jeg vil gøre alle mine Bjerge til Vej, og mine banede Veje skulle forhøjes.
E hoolilo ana no au i ko'u mau kuahiwi a pau, i alanui, A e hookiekieia hoi ko'u mau kuamoo.
12 Se disse, de komme langt fra, og se disse, de komme fra Norden og fra Vesten, og disse, de komme fra Sinas Land.
Aia hoi, e hele mai no keia poe, ma kahi loihi mai; Aia hoi, o keia poe, mai ke kukulu akau, a mai ke komohana mai; A o keia poe hoi, mai ka aina o Sinima mai.
13 Synger med Fryd, I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi Herren trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige.
E oli oukou, e na lani, e hauoli hoi, e ka honua; E hookani i ke oli, e na mauna; No ka mea, ua hoomaha mai o Iehova i kona poe kanaka, A e aloha mai no hoi ia i kona poe i hoopilikiaia.
14 Men Zion sagde: Herren har forladt mig, og Herren har glemt mig.
Aka, ua olelo mai o Ziona, Ua haalele o Iehova ia'u, Ua hoopoina hoi ko'u Haku ia'u.
15 Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.
E hiki anei i ka wahine ke hoopoina i kana keiki aiwaiu, I ole ia e aloha aku i ke keiki a kona opu? Oia, e hiki no ia lakou ke hoopoina. Aka, aole au e hoopoina ia oe.
16 Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.
Aia hoi, ua kahakaha au ia oe ma na poho lima o'u; Ua mau loa no kou mau papohaku ma ko'u alo.
17 Dine Børn komme i Hast; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.
E hiki wawe no kau mau keiki; O ka poe nana oe i pepehi, A me ka poe i hooneoneo ia oe, e puka aku no lakou mawaho ou.
18 Kast dine Øjne omkring og se, alle disse ere samlede, de komme til dig; saa sandt jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem om dig, som Bruden sit Bælte.
E alawa ae oe i kou mau maka mao, a mao, e nana hoi; Akoakoa mai lakou a pau, a hele mai iou la. Me au e ola nei, wahi a Iehova, E aahu io no oe ia lakou a pau me he kahiko la, A e kakoo hoi ia lakou, e like me ka wahine mare.
19 Ja, dine Ørkener og dine nedbrudte Stæder og det ødelagte Land, ja, det skal nu blive for snævert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle være langt borte.
No ka mea, o kou mau wahi mehameha, a neoneo, A me ka aina o kou luku ana, E pilikia ana no ia, no ka nui o ka poe e noho ana; A e loihi lilo aku no hoi ka poe i ale ia oe.
20 End en Gang skulle dine Børn, som du maatte undvære, sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, giv mig Plads, at jeg maa bo der.
O na keiki o kou pa ana, e olelo no lakou ma kou mau pepeiao, Ua pilikia au i keia wahi, E haawi mai ia'u i wahi e noho ai au.
21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugtbar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse?
Alaila, e olelo iho no oe ma kou naau, Nawai i hoohanau mai i keia poe na'u? Nele au i ka'u mau keiki, a mehameha, He pio no. e kuewa aku ana; Nawai i hoonui mai i keia poe? Aia hoi, ua waiho wale ia au, mahea hoi lakou nei?
22 Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil udstrække min Haand efter Hedningerne og opløfte mit Banner for Folkene, og de skulle føre mine Sønner frem paa Armene, og dine Døtre skulle bæres paa Skuldrene.
Ke olelo mai nei o Iehova, ka Haku penei, Aia hoi, e hapai no wau i ko'u lima no ko na aina e, A e kau no wau i ko'u hae no na lahuikanaka; A e lawe mai no lakou i kau poe keikikane ma ka poli, A e kaikaiia kau mau kaikamahine, ma na poohiwi.
23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er Herren, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.
A e lilo na'lii i poe makuakane hanai nou, A o na wahine alii a lakou, i poe makuwahine hanai nou; A e kulou ilalo i ka honua ko lakou maka imua ou, A e palu iho lakou i ka lepo o kou mau wawae; A e ike auanei oe, owau no Iehova; No ka mea, o ka poe e kali ia'u, aole lakou e hilahila.
24 Mon man kan tage fra den vældige, hvad han har taget? og mon den retfærdiges Fanger skulle undkomme?
E kailiia'ku anei ka waiwai pio, mai ka poe ikaika aku? E hoopakeleia'nei ke pio i lawe pono ia?
25 Ja, saaledes siger Herren: Baade skulle Fangerne tages fra den vældige, og det, en Voldsmand har taget, skal rives fra ham; og jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og vil frelse dine Børn.
Aka, ke olelo mai nei o Iehova penei, E kailiia'ku no na pio o ka poe ikaika, A e hoopakeleia ka waiwai i pio, mai ka poe hooweliweli mai; No ka mea, e paio aku au i ka mea i paio pu me oe, A e hoola no wau i kau poe keiki.
26 Og jeg vil bringe dine Undertrykkere til at æde deres eget Kød, de skulle blive drukne af deres eget Blod som af Most; og alt Kød skal kende, at jeg, Herren, er din Frelser, og den Mægtige i Jakob er din Genløser.
O ka poe hooluhi aku ia oe, E hanai aku au ia lakou i ko lakou io iho, A e ona auanei lakou i ko lakou koko iho, e like me ka waina hou; A e ike no na mea io a pau, owau no Iehova, O kou Ola, a me kou Hoolapanai, Ka Mea mana hoi o ka Iakoba.
