Esajas 49

1 Hører mig, I Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! Herren kaldte mig fra Moders Liv af, han nævnede mit Navn fra Moders Skød.

Îles, écoutez-moi; nations, soyez attentives: Après un long temps, ceci arrivera, dit le Seigneur; dès les entrailles de ma mère, le Seigneur m'a donné mon nom.

2 Og han gjorde min Mund som et skarpt Sværd, skjulte mig med sin Haands Skygge, gjorde mig til en blank Pil og gemte mig i sit Kogger.

Il a rendu ma bouche aiguë comme un glaive; il m'a caché en m'abritant de sa main; il a fait de moi sa flèche d'élite, et il m'a caché dans son carquois.

3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; du er Israel, i hvem jeg vil forherlige mig.

Et il m'a dit: Tu es mon serviteur, Israël, et par toi je serai glorifié.

4 Men jeg sagde: Jeg har gjort mig Møje forgæves, fortæret min Kraft for intet og uden Nytte; alligevel er min Ret hos Herren og min Løn hos min Gud.

Et j'ai dit: En vain je me suis fatigué; j'ai vainement et sans fruit déployé ma force; c'est pourquoi j'attends mon jugement du Seigneur, et mon labeur est devant moi.

5 Og nu, siger Herren, som dannede mig af Moders Liv til sin Tjener, for at jeg skulde omvende Jakob til ham, og Israel, som ikke vil lade sig sanke; og jeg skal herliggøres for Herrens Øjne, og min Gud er min Styrke;

Et maintenant voici ce que dit le Seigneur, qui, dès les entrailles de ma mère, m'a formé pour être son serviteur, pour ramener ensemble devant lui Jacob et Israël: Je me réunirai au Seigneur, et je serai glorifié devant lui, et mon Dieu sera ma force.

6 han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel, men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende.

Et il m'a dit: C'est déjà pour toi une grande chose d'être appelé mon serviteur, d'établir les tribus de Jacob et de ramener Israël dispersé; mais voilà que je t'ai choisi pour être l'alliance des races, la lumière des Gentils, le salut de tous, jusqu'aux extrémités de la terre.

7 Saa siger Herren, Israels Genløser, hans Hellige, til den, som er foragtet af hver Sjæl, til den, som Folket har Afsky for, til Herskernes Tjener: Konger skulle se det og staa op, og Fyrster skulle se det og nedbøje sig for Herrens, Skyld, som er trofast, og for Israels Hellige, som udvalgte dig.

Ainsi dit le Seigneur, qui t'a délivré, le Dieu d'Israël: Sanctifiez celui qui n'a pas épargné sa vie, et qui cependant est abominable parmi les nations esclaves des princes. Les rois le verront, les princes se lèveront devant lui, et ils l'adoreront pour l'amour du Seigneur; car le Saint d'Israël est fidèle; et je t'ai choisi.

8 Saa siger Herren: Paa den behagelige Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig; og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt med Folket for at oprejse Landet og udskifte de øde Arvedele

Voici ce que dit encore le Seigneur: Au temps opportun, je t'ai exaucé; au jour du salut, je t'ai porté secours, je t'ai formé, et je t'ai choisi pour l'alliance des nations, pour l'apaisement de la terre, pour la possession d'héritages dépeuplés.

9 for at sige til de bundne: Gaar ud! til dem, som ere i Mørke: Kommer frem for Lyset! de skulle finde Græsgang ved Vejene, og Græsgang skal være for dem paa alle nøgne Høje.

Et tu diras à ceux qui sont dans les chaînes: Sortez; et à ceux qui sont dans les ténèbres: Voyez la lumière. Et ils se repaîtront sur toutes les voies, et leur pâturage sera dans tous les sentiers.

10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.

Ils ne sentiront ni la faim ni la soif; la chaleur ni le soleil ne les accableront; mais celui qui leur fait miséricorde les consolera; il les conduira à travers des sources d'eau vive.

11 Og jeg vil gøre alle mine Bjerge til Vej, og mine banede Veje skulle forhøjes.

Et je ferai de toute montagne un chemin, et de tout sentier un pâturage pour eux.

12 Se disse, de komme langt fra, og se disse, de komme fra Norden og fra Vesten, og disse, de komme fra Sinas Land.

Voilà que ceux-ci viendront de loin, ceux-là du Septentrion et de la mer, d'autres de la terre des Perses.

13 Synger med Fryd, I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi Herren trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige.

Cieux, réjouissez-vous; terre, tressaille d'allégresse; que les montagnes éclatent de joie: le Seigneur a eu pitié de son peuple, et les humbles de son peuple, il les a consolés.

14 Men Zion sagde: Herren har forladt mig, og Herren har glemt mig.

Sion avait dit: Le Seigneur m'a délaissée, le Seigneur m'a oubliée.

15 Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.

Est-ce qu'une mère oublie son enfant? Est-ce qu'elle n'a point compassion du fruit de ses entrailles? Et lors même que la mère les oublierait, moi je ne t'oublierai jamais, dit le Seigneur.

16 Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.

Voilà que j'ai gravé sur mes mains la trace de tes murailles; tu es sans cesse devant moi.

17 Dine Børn komme i Hast; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.

Et bientôt tu seras rebâtie par ceux qui t'ont détruite; et ceux qui t'ont désolée sortiront de toi.

18 Kast dine Øjne omkring og se, alle disse ere samlede, de komme til dig; saa sandt jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem om dig, som Bruden sit Bælte.

Lève les yeux alentour, et regarde-les tous; ils ont été rassemblés, et ils sont venus à toi. Par ma vie, dit le Seigneur, tu te revêtiras d'eux tous comme d'une parure; tu en seras ornée comme des habits d'une fiancée.

19 Ja, dine Ørkener og dine nedbrudte Stæder og det ødelagte Land, ja, det skal nu blive for snævert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle være langt borte.

Tes solitudes, tes places détruites et ruinées seront alors trop étroites pour ceux qui t'habiteront; et les hommes qui te dévoraient s'en iront au loin.

20 End en Gang skulle dine Børn, som du maatte undvære, sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, giv mig Plads, at jeg maa bo der.

Et tes fils, ceux que tu avais perdus, viendront dire à tes oreilles: Ce lieu est trop resserré, fais-moi une place où je puisse m'établir.

21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugtbar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse?

Et tu diras en ton cœur: Qui m'a engendré ceux-là? J'étais veuve, et je n'avais point d'enfant: qui m'a élevé ceux-là? J'étais seule et abandonnée; d'où ceux-là me viennent-ils?

22 Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil udstrække min Haand efter Hedningerne og opløfte mit Banner for Folkene, og de skulle føre mine Sønner frem paa Armene, og dine Døtre skulle bæres paa Skuldrene.

Ainsi dit le Seigneur: Voilà que je lève la main sur les Gentils; j'élèverai mon signe sur les îles, et ils amèneront tes fils sur leur sein, et ils transporteront tes filles sur leurs épaules.

23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er Herren, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.

Et les rois seront tes pères nourriciers, et les reines tes nourrices; ils t'adoreront la face contre terre; ils lècheront la poussière de tes pieds, et tu connaîtras que je suis le Seigneur; et ceux qui m'attendaient ne seront pas confondus.

24 Mon man kan tage fra den vældige, hvad han har taget? og mon den retfærdiges Fanger skulle undkomme?

Est-ce que l'on enlève son butin à un géant? Est-ce que celui qu'on a fait injustement captif sera délivré?

25 Ja, saaledes siger Herren: Baade skulle Fangerne tages fra den vældige, og det, en Voldsmand har taget, skal rives fra ham; og jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og vil frelse dine Børn.

Or voici ce que dit le Seigneur: Si l'on fait captif un géant, on lui enlèvera son butin; si l'on reprend des mains du fort son captif, celui-ci sera sauvé. C'est moi qui plaiderai ta cause, moi qui délivrerai tes enfants.

26 Og jeg vil bringe dine Undertrykkere til at æde deres eget Kød, de skulle blive drukne af deres eget Blod som af Most; og alt Kød skal kende, at jeg, Herren, er din Frelser, og den Mægtige i Jakob er din Genløser.

Et ceux qui t'auront opprimée mangeront leurs propres chairs, et ils boiront leur propre sang comme du vin nouveau, et ils s'enivreront; et toute chair sentira que je suis le Seigneur, que c'est moi qui t'ai sauvé, et qui ai protégé la force de Jacob.