Esajas 49

1 Hører mig, I Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! Herren kaldte mig fra Moders Liv af, han nævnede mit Navn fra Moders Skød.

Oe tuilum taminaw, ka lawk hah thai awh haw. Ahla koe e miphunnaw na hnâpakeng awh haw. Vonthung ka o nah roeroe vah BAWIPA ni na kaw toe. Anu e vonthung vah ka min a pakhum toe.

2 Og han gjorde min Mund som et skarpt Sværd, skjulte mig med sin Haands Skygge, gjorde mig til en blank Pil og gemte mig i sit Kogger.

Ka pahni hah tahloi kahran e patetlah a sak teh, a kut tâhlip dawk na hro. Pala pikhluk e patetlah na coung sak teh, a palabom dawkvah na pâseng.

3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; du er Israel, i hvem jeg vil forherlige mig.

Oe Isarel nang teh kaie san doeh. Nang dawk hoi ka bawilennae a kamnue han telah ka ti toe.

4 Men jeg sagde: Jeg har gjort mig Møje forgæves, fortæret min Kraft for intet og uden Nytte; alligevel er min Ret hos Herren og min Løn hos min Gud.

Kai ni hai hawinae awm laipalah ka tawk toe. Ayawmyin lah ka tha hai a baw toe. Hatei, ka lannae tawkphu teh BAWIPA koe ao teh, ka tawkphu teh Cathut koe ao tie hah ka cai telah ati.

5 Og nu, siger Herren, som dannede mig af Moders Liv til sin Tjener, for at jeg skulde omvende Jakob til ham, og Israel, som ikke vil lade sig sanke; og jeg skal herliggøres for Herrens Øjne, og min Gud er min Styrke;

Atuvah, BAWIPA ama koe Jakop bankhai hane hoi, ama koe Isarel ka pâkhueng hane a san lah o nahanelah, von thung hoi na kangdoutkhai e ni a dei. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA hmaitung vah ka sungren e lah ka o. Ka Cathut teh ka thasainae lah ao han.

6 han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel, men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende.

Bokheiyah, ama ni, Jakop miphun kangdue sak hane hoi Isarelnaw thung dawk kahloutnaw hah bout kangdue sak hanelah, ka san lah na o e heh hno ka pâhawca doeh. Talai pout totouh ka rungngangnae lah na o nahan, Jentelnaw kaangsakkung lah onae hai na poe han.

7 Saa siger Herren, Israels Genløser, hans Hellige, til den, som er foragtet af hver Sjæl, til den, som Folket har Afsky for, til Herskernes Tjener: Konger skulle se det og staa op, og Fyrster skulle se det og nedbøje sig for Herrens, Skyld, som er trofast, og for Israels Hellige, som udvalgte dig.

Isarelnaw hah a ratang teh, a tami kathoungnaw ayâ ni a pacekpahlek e, miphun ni a panuet e, lawkcengkung san, Jehovah ni hettelah a dei. Yuemkamcu, BAWIPA, Isarel tamikathoung, na karawikung kecu dawkvah, siangpahrangnaw ni hmawt awh vaiteh, a thaw awh han, bawinaw ni hai a bawk awh han telah ati.

8 Saa siger Herren: Paa den behagelige Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig; og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt med Folket for at oprejse Landet og udskifte de øde Arvedele

BAWIPA ni hettelah a dei. Ngai kaawm e tueng dawk na lawk hah ka tarawi toe. Rungngangnae hnin dawk nang hah na kabawp toe. Na ring vaiteh, miphunnaw hanelah lawkkamnae hah na poe han. Ram bout kangdue sak hane hoi kingkadi e râw lah bout coe hanelah,

9 for at sige til de bundne: Gaar ud! til dem, som ere i Mørke: Kommer frem for Lyset! de skulle finde Græsgang ved Vejene, og Græsgang skal være for dem paa alle nøgne Høje.

Thongkabawtnaw koe tâcawt awh. Hmonae koe kaawmnaw koevah, kamphawng awh telah na dei thai nahanelah, na ta awh han. Lamthungnaw dawk cet awh vaiteh, arasangnae cailum hmuen dawk pawngpanae lah ao awh han.

10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.

Vonhlam awh mahoeh, tui kahran awh mahoeh. Khumbei ni runae poe awh mahoeh. Kanî raeng ni daw awh mahoeh. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ka pahren e ni cetkhai awh vaiteh, tui onae koe a ceikhai han.

11 Og jeg vil gøre alle mine Bjerge til Vej, og mine banede Veje skulle forhøjes.

Kaie mon pueng teh lamthung lah ka coung sak han. Kaie lam kalennaw hai ka tawm han.

12 Se disse, de komme langt fra, og se disse, de komme fra Norden og fra Vesten, og disse, de komme fra Sinas Land.

Khenhaw! Ahnimanaw teh ahlanae koehoi tho hanelah a kâcai awh. Khenhaw! ahnimanaw teh atunglah hoi kanîloumlah hoi tho hanelah a kâcai awh. Ahnimouh teh Sinim ram hoi tho hanlah kâcai awh e naw doeh.

13 Synger med Fryd, I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi Herren trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige.

Oe kalvannaw lunghawi hoi la sak awh haw. Oe talai lunghawi haw. Oe monnaw la sak awh haw. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni a taminaw a lung a pahawi. Runae kâhmonaw hai a pahren han.

14 Men Zion sagde: Herren har forladt mig, og Herren har glemt mig.

Hateiteh, Zion ni, Jehovah ni na ceitakhai teh, Bawipa ni na pahnim toe ati.

15 Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.

Napui ni a ca a khe e hah, a pahren hoeh totouh, sanu a pânei lahun e camo a pahnim thai han na maw. Pahnim thai nakunghai kai ni na pahnim hoeh.

16 Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.

Kai ni ka kuttabei dawk ca ka thut teh, na kâkalupnae rapan teh ka hmalah pou ao.

17 Dine Børn komme i Hast; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.

Na canu capanaw ni karanglah a kâroe awh han. Nang karaphoenaw hoi, nang ka hmawt sak e naw ni na tâco takhai han.

18 Kast dine Øjne omkring og se, alle disse ere samlede, de komme til dig; saa sandt jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem om dig, som Bruden sit Bælte.

Na tengpam vah khenhaw! Ahnimanaw teh a kamkhueng awh teh nang koe a tho awh. BAWIPA ni a dei e teh, Kai teh ka hring dawkvah, nang teh langa a kamthoup e patetlah phunkuep hoi na kamthoup dawkvah, rumram nahoeh ati.

19 Ja, dine Ørkener og dine nedbrudte Stæder og det ødelagte Land, ja, det skal nu blive for snævert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle være langt borte.

Raphoe teh kingdi e hmuen hoi ka rawk tangcoung e na ram teh, atuvah kho ka sak e apap dawkvah, abueng toe. Nangmouh na kapayawpnaw teh ahlanae koe ao awh han.

20 End en Gang skulle dine Børn, som du maatte undvære, sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, giv mig Plads, at jeg maa bo der.

Na canaw a due hnukkhu, bout na tawm e capanaw ni hmuen khout awh mahoeh. A hmuen na poe ei telah a hei awh han.

21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugtbar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse?

Hatnavah, nang ni na lungthung hoi, hetnaw heh apinimouh na khe pouh aw, ka canaw be kadout niteh, madueng kaawm e, yuengyoe kâva e lah bout ka o. Hetnaw hah apinimouh a thokhai awh. Kai teh ka madueng kaawm e lah ka o dawkvah, hetnaw heh nâmouh ao awh aw na ti han.

22 Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil udstrække min Haand efter Hedningerne og opløfte mit Banner for Folkene, og de skulle føre mine Sønner frem paa Armene, og dine Døtre skulle bæres paa Skuldrene.

Bawipa Jehovah ni a dei e teh, khenhaw! Kai ni khoram tangkuem kaawm e miphunnaw koe ka kut ka dâw teh, mitnoutnae hah ka vo pouh han. Ahnimouh ni nange na canu capanaw hah a kut hoi tawm awh vaiteh, a loung dawk hrawm awh vaiteh, a thokhai awh han.

23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er Herren, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.

Siangpahrangnaw ni nange camo tawm awh vaiteh, siangpahrangnaw teh nange camo ka khoum e lah ao awh han. Na hmalah tabawk awh vaiteh, na khok dawk e vaiphu hah a palem awh han. Kai teh Jehovah lah ka o e hai thoseh, kai na kangaihawinaw teh kayanae a ohoehnae hai thoseh na panue han.

24 Mon man kan tage fra den vældige, hvad han har taget? og mon den retfærdiges Fanger skulle undkomme?

Athakaawme kut dawk hoi hnopai lawp han na maw. Taki ka tho e san hah rungngang han na maw.

25 Ja, saaledes siger Herren: Baade skulle Fangerne tages fra den vældige, og det, en Voldsmand har taget, skal rives fra ham; og jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og vil frelse dine Børn.

BAWIPA ni a dei e teh, atangcalah, athakaawme ni man tangcoung e tami hah bout la han. Takitho e ni lawp tangcoung e lawphno hah bout la han. Bangkongtetpawiteh, nang ka taran e hah kai ni ka taran vaiteh, na capanaw hah ka rungngang han.

26 Og jeg vil bringe dine Undertrykkere til at æde deres eget Kød, de skulle blive drukne af deres eget Blod som af Most; og alt Kød skal kende, at jeg, Herren, er din Frelser, og den Mægtige i Jakob er din Genløser.

Nang na karektapnaw hah amamae tak ka ca sak han. Amamae thi hah misurtui nei e patetlah koung ka boum lah a nei awh han. Hatdawkvah, kai Jehovah teh nang ka rungngangkung, nang karatangkung, Jakop miphun dawk athakaawme Cathut, ao tie hah tami pueng ni a panue awh han telah a dei.