Esajas 49

1 Hører mig, I Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! Herren kaldte mig fra Moders Liv af, han nævnede mit Navn fra Moders Skød.

Nangcae tuipui thung ih praenawk, ka lok hae tahngai oh; nangcae prae kangthla ah kaom kaminawk, tahngai oh; Angraeng mah zok thung hoiah ang kawk boeh; kam no zok thungah ka oh naah ka hmin hoiah ang kawk boeh.

2 Og han gjorde min Mund som et skarpt Sværd, skjulte mig med sin Haands Skygge, gjorde mig til en blank Pil og gemte mig i sit Kogger.

Anih mah ka pakha hae kanoe sumsen baktiah sak moe, a ban tahlip thungah ang hawk; taak het ih palaa baktiah ang noetsak moe, angmah ih kalii tabu thungah ang pacaengh;

3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; du er Israel, i hvem jeg vil forherlige mig.

kai khaeah, Aw Israel, nang loe ka tamna ah na oh, nang rang hoiah ka lensawkhaih amtueng tih, tiah ang naa.

4 Men jeg sagde: Jeg har gjort mig Møje forgæves, fortæret min Kraft for intet og uden Nytte; alligevel er min Ret hos Herren og min Løn hos min Gud.

Kai loe azom pui ah tok ka sak moe, tidoeh angcoeng ai, azom pui ah ni tha ka pasaeng boeh; toe ka tok loe ka Sithaw khaeah oh moe, ka hnuk han koi tangqum doeh Angraeng ban ah oh.

5 Og nu, siger Herren, som dannede mig af Moders Liv til sin Tjener, for at jeg skulde omvende Jakob til ham, og Israel, som ikke vil lade sig sanke; og jeg skal herliggøres for Herrens Øjne, og min Gud er min Styrke;

Angraeng hmaa ah lensawkhaih hoiah ka oh moe, ka Sithaw loe kai thacakhaih ah oh hanah, Israel kaminawk angmah taengah nawnto amkhuengsak ai cadoeh, Jakob to tamna ah angmah khaeah zaeh let hanah, kam no zok thung hoi khenzawnkung Angraeng mah hae tiah lok thuih;

6 han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel, men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende.

Jakob ih acaengnawk to pathawk moe, ka pathlung ih Israel caanawk to amlaemsak let hanah, ka tamna ah na oh khue to khawt ai; long boenghaih ahmuen khoek to ka pahlonghaih ah na oh hanah, Gentel kaminawk aanghaih ah kang suek, tiah thuih.

7 Saa siger Herren, Israels Genløser, hans Hellige, til den, som er foragtet af hver Sjæl, til den, som Folket har Afsky for, til Herskernes Tjener: Konger skulle se det og staa op, og Fyrster skulle se det og nedbøje sig for Herrens, Skyld, som er trofast, og for Israels Hellige, som udvalgte dig.

Angraeng, Israel akrangkung hoi Ciimcai Israel Sithaw mah, minawk mah patoek moe, ukkungnawk ih tamna toksah kami hoi prae kami boih mah panuet ih kaminawk khaeah, Oep kaom Angraeng, nang qoikung, Ciimcai Israel Sithaw tahmenhaih rang hoiah siangpahrang hoi ukkungnawk mah nang to hnuk o naah, nihcae angthawk o ueloe, nang to bok o tih.

8 Saa siger Herren: Paa den behagelige Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig; og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt med Folket for at oprejse Landet og udskifte de øde Arvedele

Angraeng mah hae tiah thuih; Talawk koi kaom aniah kang pathim moe, pahlonghaih niah kang bomh; nang to kang khetzawn moe, kaminawk lokmaihaih ah kang sak han; long to caksak moe, kamro tangcae qawk to toepsak hanah,

9 for at sige til de bundne: Gaar ud! til dem, som ere i Mørke: Kommer frem for Lyset! de skulle finde Græsgang ved Vejene, og Græsgang skal være for dem paa alle nøgne Høje.

thongkrah kaminawk khaeah, Tacawt oh; vinghaih thungah kaom kaminawk khaeah, Loih oh! tiah thuikung ah kang suek han.

10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.

Nihcae loe zok amthlam mak ai, tui doeh anghae o mak ai; ni kabae hoi ni kana mah doeh kangh mak ai; nihcae palungnathaih tawn kami mah nihcae to zae ueloe, tuipuek ohhaih ahmuen ah caeh haih tih.

11 Og jeg vil gøre alle mine Bjerge til Vej, og mine banede Veje skulle forhøjes.

Kai ih maenawk to loklam ah kang coengsak boih moe, kai ih manglaih loklamnawk doeh ka sangsak han.

12 Se disse, de komme langt fra, og se disse, de komme fra Norden og fra Vesten, og disse, de komme fra Sinas Land.

Khenah, to kaminawk loe angthla parai prae hoiah angzo o tih; khenah, thoemto kaminawk loe aluek bang hoi niduem bang hoiah angzo o tih, thoemto kaminawk loe Sinim prae bang hoiah angzo o tih, tiah thuih.

13 Synger med Fryd, I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi Herren trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige.

Aw vannawk, laa to sah oh; Aw long, anghoe ah; Aw maesomnawk, laa to sah oh; Angraeng mah angmah ih kaminawk to pathloep boeh, patangkhang kaminawk nuiah tahmenhaih tawn tih boeh.

14 Men Zion sagde: Herren har forladt mig, og Herren har glemt mig.

Toe Zion mah loe Angraeng mah kai ang pahnet boeh moe, ang pahnawt sut boeh, tiah thuih.

15 Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig.

Nongpata mah tahnu nae acaa nawkta to pahnet moe, angmah tapenkung ih caa nuiah tahmenhaih tawn ai ah om tih maw? Ue, nihcae mah pahnet o thaih cadoeh, kai mah loe kang pahnet thai mak ai.

16 Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig.

Khenah, ka banpadae pongah na vangpui ih krang to ka soi, nang ih sipae loe ka hmaa ah oh poe.

17 Dine Børn komme i Hast; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.

Na caanawk loe karangah toksah o tih; nang amrosak kaminawk mah na cawn o taak tih.

18 Kast dine Øjne omkring og se, alle disse ere samlede, de komme til dig; saa sandt jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem om dig, som Bruden sit Bælte.

Doeng tahang ah loe, na taengah khen ah; na caanawk boih amkhueng o moe, nang khaeah angzoh o. Angraeng mah, Kai ka hing baktih, nang khuk ih kahoih khukbuen baktih toengah hae kaminawk mah doeh angkhuk o toeng tih; amthoep het sava sah tangla baktih toengah nihcae doeh amthoep o toeng tih, tiah thuih.

19 Ja, dine Ørkener og dine nedbrudte Stæder og det ødelagte Land, ja, det skal nu blive for snævert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle være langt borte.

Jerusalem nang loe amro moe, na pong sut boeh, na prae doeh amro boeh; nang ih kaminawk khosak hanah thoengkae boeh; nang paaeh kaminawk doeh kamhoe ah om o tih boeh.

20 End en Gang skulle dine Børn, som du maatte undvære, sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, giv mig Plads, at jeg maa bo der.

Na caanawk duek pacoengah, na tapen let ih caanawk mah, ka ohhaih ahmuen loe khawt ai; ka oh thai hanah ohhaih ahmuen to na paek ah, tiah na hni o tih.

21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugtbar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse?

To naah na palung thungah, Mi mah maw hae kaminawk hae ang tapen pae? Ka caanawk loe duek o boih boeh; kai loe tamna ah ka oh moe, pahnawt sut ah ka oh boeh; haek ving ah ka oh boeh pongah, kam het rumram boeh, toe hae kaminawk loe mi mah maw pacah? Kaimabueng ang caeh o taak sut, toe hae kaminawk loe naa hoiah maw angzoh o? tiah poek tih.

22 Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil udstrække min Haand efter Hedningerne og opløfte mit Banner for Folkene, og de skulle føre mine Sønner frem paa Armene, og dine Døtre skulle bæres paa Skuldrene.

Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; Khenah, Gentel kaminawk khaeah ka ban ka payangh moe, kaminawk khaeah kahni ka payang han; nihcae mah na capanawk hoi na canunawk to ban hoi tapom o ueloe, palaeng ah thueng o tih.

23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er Herren, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.

Siangpahrangnawk loe nangcae pacahkung ah om o tih, siangpahrang zunawk doeh nangcae tapenkung amno ah om o tih; nihcae loe long ah akuep o ueloe, na khok pong ih maiphu to palaek o tih; to naah kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih; kai oephaih tawn kaminawk loe azathaih tong o mak ai, tiah thuih.

24 Mon man kan tage fra den vældige, hvad han har taget? og mon den retfærdiges Fanger skulle undkomme?

Lomh ih hmuen loe thacak kami ban thung hoiah laa thai tih maw? To tih ai boeh loe katoeng kami mah naeh ih kami to loisak thai tih maw?

25 Ja, saaledes siger Herren: Baade skulle Fangerne tages fra den vældige, og det, en Voldsmand har taget, skal rives fra ham; og jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og vil frelse dine Børn.

Toe Angraeng mah hae tiah thuih; Thacak kami mah naeh ih tamnanawk to laa thaih ueloe, hmawsaeng kami mah lomh ih hmuennawk doeh laa pae thai tih; nangcae misa tuh kami to ka tuk moe, na caanawk to ka pahlong han.

26 Og jeg vil bringe dine Undertrykkere til at æde deres eget Kød, de skulle blive drukne af deres eget Blod som af Most; og alt Kød skal kende, at jeg, Herren, er din Frelser, og den Mægtige i Jakob er din Genløser.

Nangcae pacaekthlaek kaminawk hanah angmacae ih ngan to ka caksak han; nihcae loe misurtui paquih baktiah angmacae ih athii to paqui o tih; to naah kaminawk boih mah, Kai loe nangcae Pahlongkung, nangcae Krangkung hoi Angraeng ah ka oh, thacak Jakob ih Sithaw ah doeh ka oh, tiah panoek o tih, tiah thuih.