Esajas 48
1 Hører dette, Jakobs Hus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og som ere udgangne af Judas Kilde, I, som sværge Ved Herrens Navn og prise Israels Gud, men ikke i Sandhed og ej i Retfærdighed!
I Yaⱪupning jǝmǝti, «Israil»ning ismi bilǝn atalƣanlar, «Yǝⱨuda bulaⱪliri»din qiⱪⱪansilǝr, Pǝrwǝrdigarning namini ixlitip ⱪǝsǝm ⱪilƣuqisilǝr, Israilning Hudasini tilƣa alƣuqisilǝr, Biraⱪ bular ⱨǝⱪiⱪǝt ⱨǝm ⱨǝⱪⱪaniyliⱪtin ǝmǝs! Munularni anglap ⱪoyunglar: —
2 Thi de kalde sig efter den hellige Stad og forlade sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
(Qünki ular «muⱪǝddǝs xǝⱨǝr»ning namini ixlitip ɵzlirigǝ isim ⱪilidu, Tehi Israilning Hudasiƣa «tayinar»mix! Uning nami bolsa samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigardur!)
3 Jeg har forlængst kundgjort de første Ting, af min Mund ere de udgangne, og jeg lader dem høre det; jeg gør det hastelig, og det sker.
Mǝn burunla «ilgiriki ixlar»ni aldin’ala bayan ⱪildim; Ular Ɵz aƣzimdin qiⱪⱪan, Mǝn ularni anglattim; Mǝn bularni tuyuⱪsiz wujudⱪa qiⱪirip, Ular ǝmǝlgǝ axuruldi;
4 Efterdi jeg vidste, at du er haard, og din Nakke er Jernsener, og din Pande er Kobber,
Qünki Mǝn sening jaⱨilliⱪingni, boynungning pǝylirining tɵmür, Yüzüngning daptǝk ikǝnlikini bildim;
5 saa har jeg forlængst kundgjort dig det, jeg lod dig høre det, førend det kom, at du ikke maaske skal sige: Mit Gudebillede gjorde disse Ting, og mit udskaarne Billede og mit støbte Billede beskikkede dem.
Sening: «Mening butum muxularni ⱪildi», Yaki «Oyma mǝbudum, ⱪuyma mǝbudum bularni buyrudi» — demǝsliking üqün, Xunga Mǝn baldur muxularni sanga bayan ⱪildim; Ix yüz bǝrgüqǝ ularni sanga anglitip turdum.
6 Hørt det har du, se det nu alt sammen! og I, ville I ikke kundgøre det? jeg har fra nu af ladet dig høre ny Ting, hvad der lønligt var bevaret og hvad du ikke kendte.
Sǝn bularni angliƣansǝn; Əmdi ularning ⱨǝmmisini kɵrüp baⱪ! Buni rast dǝp etirap ⱪilmamsilǝr? Mǝn bayatin «yengi ixlar»ni, yǝni saⱪlinip yoxurunƣan ixlarni bayan ⱪildim, Sǝn bularni bilgǝn ǝmǝssǝn.
7 Nu blive de skabte og ikke fra fordums Tid, og før i Dag har du ikke hørt til dem, paa det du ikke skal sige: Se, jeg har kendt dem.
Sening: «Dǝrwǝⱪǝ, mening ulardin baldur hǝwirim bar idi» demǝsliking üqün, Ular burun ǝmǝs, ⱨazirla yaritilidu; Muxu kündin ilgiri sǝn ularni anglap baⱪmiƣansǝn.
8 Ja, du har ikke hørt det, du vidste det og ikke; ja, dit Øre var heller ikke aabnet fra fordums Tid; thi jeg ved, at du vil handle troløst, og at du er kaldet en Overtræder fra Moders Liv.
Bǝrⱨǝⱪ, sǝn ⱪulaⱪ salmiding, Bǝrⱨǝⱪ, sǝn hǝwǝrmu almiding, Bǝrⱨǝⱪ, sening ⱪuliⱪing heli burunla eqilmay etiklik ⱪaldi; Qünki Mǝn sening wapasizliⱪ ⱪiliweridiƣanliⱪingni, Baliyatⱪudiki qeƣingdin tartip «asiy» dǝp atilidiƣanliⱪingni bildim.
9 For mit Navns Skyld vil jeg forhale min Vrede, og for min Æres Skyld holder jeg min Vrede imod dig tilbage, for at jeg ikke skal udrydde dig.
Ɵz namim üqün ƣǝzipimni keqiktürimǝn, Xɵⱨritim üqün seni üzüp taxlimaymǝn dǝp ƣǝzipimni besiwaldim;
10 Se, jeg har lutret dig, dog ikke som Sølv; jeg har prøvet dig i Elendigheds Ovn.
Ⱪara, Mǝn seni tawlidim, Biraⱪ kümüxni tawliƣandǝk tawlandurmidim; Mǝn azab-oⱪubǝtning humdanida seni talliwaldim;
11 For min Skyld, for min egen Skyld vil jeg gøre det; thi hvorfor skulde mit Navn vanhelliges? og jeg vil ikke give en anden min Ære.
Ɵz sǝwǝbimdin, Ɵz sǝwǝbimdin Mǝn muxuni ⱪilimǝn; Mening namimƣa daƣ tǝgsǝ ⱪandaⱪ bolidu? Mǝn Ɵzümning xan-xɵⱨritimni baxⱪa birsigǝ ɵtküzüp bǝrmǝymǝn.
12 Hør mig, Jakob! og du, Israel, min kaldte! jeg er, jeg er den første, jeg er ogsaa den sidste.
I Yaⱪup, I qaⱪirƣinim Israil! Manga ⱪulaⱪ salƣin; Mǝn «U»durmǝn; Mǝn Tunjidurmǝn, bǝrⱨǝⱪ ⱨǝm Ahirⱪidurmǝn;
13 Ja, min Haand har grundfæstet Jorden, og min højre Haand har udspændt Himlene; jeg kalder dem frem, og de staa der tilsammen.
Mening ⱪolum yǝr-zeminning ulini salƣan, Ong ⱪolum asmanlarni kǝrgǝn; Mǝn ularni qaⱪirsamla, ular jǝm bolup ornidin turidu.
14 Samler eder, alle til Hobe, og hører! Hvo iblandt dem har forkyndt disse Ting: Den, Herren elsker, skal gøre efter hans Behag imod Babel og lade hans Arm kendes imod Kaldæerne.
Ⱨǝmminglar, jǝm bolup yiƣilinglar, anglap ⱪoyunglar; [Butlar] arisida ⱪaysisi muxundaⱪ ixlarni bayan ⱪilƣan? Pǝrwǝrdigar yahxi kɵrgǝn kixi bolsa uning kɵnglidiki ixlarni Babilda ada ⱪilidu, Uning bilǝk-ⱪoli kaldiylǝrning üstigǝ zǝrb bilǝn qüxidu;
15 Jeg, jeg har sagt det, jeg har ogsaa kaldet ham; jeg vil lade ham komme, og hans Vej skal lykkes.
Mǝn, Mǝn sɵz ⱪilƣanmǝn; Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, Mǝn uni qaⱪirdim; Mǝn uni aldiƣa qiⱪiriwaldim; Uning yoli muwǝppǝⱪiyǝtlik bolidu.
16 Kommer nær til mig, hører dette! fra Begyndelsen har jeg ikke talt i Løndom; fra den Tid, at det blev til, er jeg der; og nu har den Herre, Herre sendt mig, og sin Aand.
— Manga yeⱪin kelinglar, muxuni anglap ⱪoyunglar; Mǝn ǝzǝldin sɵzümni yoxurun ⱪilƣan ǝmǝs; [Sɵzüm] ǝmǝlgǝ axurulƣinidimu yǝnila xu yǝrdǝ bolƣanmǝn; Ⱨazir bolsa Rǝb Pǝrwǝrdigar wǝ Uning Roⱨi Meni ǝwǝtti!
17 Saa siger Herren, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, og som fører dig paa Vejen, som du skal gaa.
Ⱨǝmjǝmǝt-nijatkaring Pǝrwǝrdigar, Israildiki Muⱪǝddǝs Bolƣuqi mundaⱪ dǝydu: — «Ɵzünggǝ payda bolsun dǝp sanga Ɵgǝtküqi, Sanga tegixlik bolƣan yolda seni yetǝkligüqi Mǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingdurmǝn;
18 Gid du vilde agte paa mine Bud, da skulde din Fred vorde som Floden og din Retfærdighed som Havets Bølger.
Sǝn Mening pǝrmanlirimƣa ⱪulaⱪ salƣan bolsang’idi! Undaⱪ bolƣanda bǝht-hatirjǝmliking dǝryadǝk, Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪing dengiz dolⱪunliridǝk bolatti!
19 Og din Sæd skulde vorde som Sand, og dit Livs Afkom som dets Smaastene; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges for mit Ansigt.
Sening nǝsling bolsa uning ⱪumliridǝk, Iq-ⱪarningdin qiⱪⱪan pǝrzǝntliring ⱪum danqiliridǝk sansiz bolatti! Ularning ismi Mening aldimda ⱨǝrgiz ɵqürüwetilmǝydiƣan yaki yoⱪitiwetilmǝydiƣan bolatti!
20 Gaar ud af Babel, flyer fra Kaldæerne; forkynder og lader dette høre med Frydesangs Røst, bringer det ud indtil Jordens Ende, siger: Herren har genløst sin Tjener Jakob.
Babildin qiⱪinglar, kaldiylǝrdin ⱪeqip ketinglar! Nahxa awazlirini yangritip muxuni jakarlanglar, Bu hǝwǝrni anglitinglar, Jaⱨanning qǝt-yaⱪiliriƣiqǝ uni yǝtküzüp mundaⱪ dǝnglar: — «Pǝrwǝrdigar Ɵz ⱪuli Yaⱪupni ⱨǝmjǝmǝtlik ⱪilip ⱪutⱪuzdi!
21 Og de lede ingen Tørst, han ledte dem igennem Ørknerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem; og han kløvede en Klippe, og der flød Vand.
Ular qɵl-bayawanlardin ɵtkǝndǝ ⱨeq ussap ⱪalmidi; U sularni taxtin aⱪⱪuzup bǝrdi; Bǝrⱨǝⱪ, U taxni yarƣuzdi, sular uningdin urƣup qiⱪti!».
22 De ugudelige, siger Herren, have ingen Fred.
«Rǝzillǝr üqün» — dǝydu Pǝrwǝrdigar, «bǝht-hatirjǝmlik yoⱪtur».
