Esajas 48
1 Hører dette, Jakobs Hus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og som ere udgangne af Judas Kilde, I, som sværge Ved Herrens Navn og prise Israels Gud, men ikke i Sandhed og ej i Retfærdighed!
Jacob insung mite, Israel mina kikouho le Judah insunga konna pengdoh ho kasei hi ngaijun. Pakai mina kihahsel’a, chule Israel Pathen kou hon ngaijuvin: Bol dinga nakitep nau nabol tapouve.
2 Thi de kalde sig efter den hellige Stad og forlade sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
Nangma khopi theng tia na kiminvo jeng vanguvin chule Israel Pathen, Amin chu Pakai Van Sepaite ti’a kingaija na kisei jenguve.
3 Jeg har forlængst kundgjort de første Ting, af min Mund ere de udgangne, og jeg lader dem høre det; jeg gør det hastelig, og det sker.
Masang peh’a ipi hung lhung ding ahi kseipehsa nahi. Chutah in Keiman phulou helouvin athu katanin, chule kana thusei jouse chu ahung gui lhungtai.
4 Efterdi jeg vidste, at du er haard, og din Nakke er Jernsener, og din Pande er Kobber,
Ajeh iham itileh keiman itobang loma louchal le thua nunglou nahi kahen ahi. Na ngong jang chu thih banga nem theilouva ahin, nalu jang jong Hah ngehtah tobanga tah’a ahi.
5 saa har jeg forlængst kundgjort dig det, jeg lod dig høre det, førend det kom, at du ikke maaske skal sige: Mit Gudebillede gjorde disse Ting, og mit udskaarne Billede og mit støbte Billede beskikkede dem.
Hijeh’a hi ipi hung soh ding ahi kaseipeh ding; ahung guilhun masanga Keiman ipi kabol ding kaseipeh ding nahi. Chutah le nangman, ‘kalim semthu pathen hon abol ahi’ tia na seithei lou ding ahi. Thinga kisem milim le dangka pathen’in thu apeh’ahunglhunga ahitai’ tia nasei thei lou hel ding ahi.
6 Hørt det har du, se det nu alt sammen! og I, ville I ikke kundgøre det? jeg har fra nu af ladet dig høre ny Ting, hvad der lønligt var bevaret og hvad du ikke kendte.
Nangman kagao thusei dohho najah’a chule aguilhunna ho namu ahitai, hinla nangman ahinai tia nasei ding na nompoi. Tua hi Keiman, thuguh najah khahlou thilthah ho chu kaseipeh ding nahi.
7 Nu blive de skabte og ikke fra fordums Tid, og før i Dag har du ikke hørt til dem, paa det du ikke skal sige: Se, jeg har kendt dem.
Nangma hon, ‘aphatseh in kahe nauve’ na tilouna dinguva, amaho chu aluiho hilouva, athah leh hiuva ahitai.
8 Ja, du har ikke hørt det, du vidste det og ikke; ja, dit Øre var heller ikke aabnet fra fordums Tid; thi jeg ved, at du vil handle troløst, og at du er kaldet en Overtræder fra Moders Liv.
Henge, Keiman tu masanga nangman najah khahlou thilho thudol abonna athah ahi, thilho thudol chu ka seipeh ding nahiuve. Ajeh chu Keiman nangho hi na penuva patna itobanga mipedoh’a na hiu le doubol na hiu kahet na hitauve.
9 For mit Navns Skyld vil jeg forhale min Vrede, og for min Æres Skyld holder jeg min Vrede imod dig tilbage, for at jeg ikke skal udrydde dig.
Hijeng jongleh keima jal le kamin jabolna dinga, Keiman kalung hanna ka kituh’a chule ka suhmanghel lou nahiuve.
10 Se, jeg har lutret dig, dog ikke som Sølv; jeg har prøvet dig i Elendigheds Ovn.
Keiman ka suhtheng nahiuvin, hinla dangka kilhatheng tobanga kabol nahipouve. Hinla meisa lah’a tobanga bol hesohna’a konna kalhah theng nahiuve.
11 For min Skyld, for min egen Skyld vil jeg gøre det; thi hvorfor skulde mit Navn vanhelliges? og jeg vil ikke give en anden min Ære.
Kamin jal'a -keima jal jeh’a, Keiman kahoi doh ding nahiuve! Keiman kamin chena hi kamoh beisah lou ding, chule Ka loupina chu lim-semthu to chan kanei lou ding ahi.
12 Hør mig, Jakob! og du, Israel, min kaldte! jeg er, jeg er den første, jeg er ogsaa den sidste.
Jacob insung mite, ka lhendoh pen Israel’in kasei hi ngaijuvin! Keima bou Pathen, amasa pen le anunung pen chu kahi.
13 Ja, min Haand har grundfæstet Jorden, og min højre Haand har udspændt Himlene; jeg kalder dem frem, og de staa der tilsammen.
Ka khut tah’a leiset bul ho ka naphudoh’a, ka khut jetlam'a chunga um van hohi ka phajal ahi. Ahsi ho kakou tengleh, amaho abonuva ban neicha hung kigol ding ahiuve.
14 Samler eder, alle til Hobe, og hører! Hvo iblandt dem har forkyndt disse Ting: Den, Herren elsker, skal gøre efter hans Behag imod Babel og lade hans Arm kendes imod Kaldæerne.
Na lim-semthu ho’u chun hiche hi naseipeh khah’uvem? Nabonchauvin hungsoh kei’uvin lang, chule ngai’uvin: Pakaiyin Cyrus chu akigolchat pitai. Ama hin Babylon lengam chu achaina ahin sodoh ding, chule Babylon te galmi hung kitol ho chu asuhmang hel ding ahi.
15 Jeg, jeg har sagt det, jeg har ogsaa kaldet ham; jeg vil lade ham komme, og hans Vej skal lykkes.
Keiman kaseisa ahitai: Cyrus chu kakou ahi! Hiche chung chang thua ama palaija ka pansah’a chule ama kalolhinsah ding ahi.
16 Kommer nær til mig, hører dette! fra Begyndelsen har jeg ikke talt i Løndom; fra den Tid, at det blev til, er jeg der; og nu har den Herre, Herre sendt mig, og sin Aand.
Hin nailutnun lang chule hiche hi ngaijun. Keiman atil abulla patna kichentah’a ipi hung lhung ding ahi kana seipeh nahi tauve. Chule tua hi Pakai thunei chungnung chule aLhagao chun hiche thu poa pang dinga eipansah ahi.
17 Saa siger Herren, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, og som fører dig paa Vejen, som du skal gaa.
Hiche hi Pakaiyin asei, na Huhhingpu, Israel Mitheng penpa chun, ‘Keima Pakai na Pathen, nangho dinga ipi apha ham ti nahilpa chule najui ding lampia chu napui ja kahi.
18 Gid du vilde agte paa mine Bud, da skulde din Fred vorde som Floden og din Retfærdighed som Havets Bølger.
Oh, nanghon kathupeh ho nangai’u hitave leh! Chutileh nanghon chamna chu vadung long banga hunglong intin chule chule chonphatna chu nachunga twikhanglen kinong tobanga nachunga hung kitol lut ding ahi.
19 Og din Sæd skulde vorde som Sand, og dit Livs Afkom som dets Smaastene; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges for mit Ansigt.
Nachilhah ho chu twikhanlen panga neldiho tama tam dingu-sima sim jou hilou dingu ahi. Na manthaina dingu ahilouleh na insung min’u kisubei talou ding ahitai.
20 Gaar ud af Babel, flyer fra Kaldæerne; forkynder og lader dette høre med Frydesangs Røst, bringer det ud indtil Jordens Ende, siger: Herren har genløst sin Tjener Jakob.
Hiti chun, tu jengin jong na sohchanna’a konin chamlhat hitan. Babylon le Babylon mite chu dalha tan. Hiche thuhi sadoh in! Leiset kolning lia samphongin! PAKAIyin asohte, Israel mipite ahuhdohtai.
21 Og de lede ingen Tørst, han ledte dem igennem Ørknerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem; og han kløvede en Klippe, og der flød Vand.
Gamthip gamgo laiya apui sungin amaho adangchah pouve. Aman songpi akehso’in, hiti chun twi chu don dingin ahung putdohtai.
22 De ugudelige, siger Herren, have ingen Fred.
Hinla migilou dingin chamna aumpoi, tin PAKAI chun aseije.
