Esajas 48
1 Hører dette, Jakobs Hus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og som ere udgangne af Judas Kilde, I, som sværge Ved Herrens Navn og prise Israels Gud, men ikke i Sandhed og ej i Retfærdighed!
Israel ming la a khue Jakob imkhui neh Judah tui lamkah aka thoeng tih Yahovah ming neh aka toemngam rhoek loh hnatun uh. Israel Pathen a phoei uh khaw oltak nen pawt tih duengnah nen bal moenih.
2 Thi de kalde sig efter den hellige Stad og forlade sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
Khopuei cim lamloh khue uh tih Israel Pathen, caempuei BOEIPA kah a ming dongah hangdang uh.
3 Jeg har forlængst kundgjort de første Ting, af min Mund ere de udgangne, og jeg lader dem høre det; jeg gør det hastelig, og det sker.
Hnukbuet lamloh ka puen daengrhae coeng tih ka ka lamloh ha thoeng coeng. Te dongah amih te ka yaak sak tih thaeng ka saii vaengah ni a. phoe uh pueng.
4 Efterdi jeg vidste, at du er haard, og din Nakke er Jernsener, og din Pande er Kobber,
Na mangkhak khaw, na rhawn kah thi tharhui te khaw, na tal kah rhohum te khaw ka ming ta.
5 saa har jeg forlængst kundgjort dig det, jeg lod dig høre det, førend det kom, at du ikke maaske skal sige: Mit Gudebillede gjorde disse Ting, og mit udskaarne Billede og mit støbte Billede beskikkede dem.
Te dongah ni hlamat lamloh nang taengah ka puen tih, a puek hlanah nang kan yaak sak. Ka tloh a saii tih ka mueithuk neh ka tuisi neh amih a uen na ti lah ve.
6 Hørt det har du, se det nu alt sammen! og I, ville I ikke kundgøre det? jeg har fra nu af ladet dig høre ny Ting, hvad der lønligt var bevaret og hvad du ikke kendte.
Na yaak tangtae te boeih hmu van lah. Nangmih tah na puen uh mahpawt nim? A kueinah tih na ming pawt te khaw a thai la nang kan yaak sak pawn ni.
7 Nu blive de skabte og ikke fra fordums Tid, og før i Dag har du ikke hørt til dem, paa det du ikke skal sige: Se, jeg har kendt dem.
Tahae kah a suen uh khaw daengrhae daengkhoi lamkah moenih. A khohnin hlanah na yaak pawt te khaw ka ming coeng tarha na ti ve.
8 Ja, du har ikke hørt det, du vidste det og ikke; ja, dit Øre var heller ikke aabnet fra fordums Tid; thi jeg ved, at du vil handle troløst, og at du er kaldet en Overtræder fra Moders Liv.
Na yaak noek bal moenih, na ming noek bal moenih. Daengrhae daengkhoi lamkah ni na hna a khui voel pawh. Hnukpoh koi neh na hnukpoh te khaw, bungko khui lamloh boekoek la nang ng'khue te khaw ka ming.
9 For mit Navns Skyld vil jeg forhale min Vrede, og for min Æres Skyld holder jeg min Vrede imod dig tilbage, for at jeg ikke skal udrydde dig.
Ka ming ham ni ka thintoek khaw ka hlawt. Te vaengah kamah kah koehnah te nang taeng lamkah loh ka yueh coeng dae nang aka saii ham moenih.
10 Se, jeg har lutret dig, dog ikke som Sølv; jeg har prøvet dig i Elendigheds Ovn.
Nang te kan cilpoe dae cak banglam pawt tih phacip phabaem kah hmai-ulh nen ni nang kan coelh he.
11 For min Skyld, for min egen Skyld vil jeg gøre det; thi hvorfor skulde mit Navn vanhelliges? og jeg vil ikke give en anden min Ære.
Kamah ham pai ni, kamah ham pai ni ka saii dae balae tih a poeih uh. Ka thangpomnah khaw a tloe la ka pae mahpawh.
12 Hør mig, Jakob! og du, Israel, min kaldte! jeg er, jeg er den første, jeg er ogsaa den sidste.
Jakob neh kamah kah ka khue Israel loh kai taengah he hnatun lah. Kai tah amah la ka om tih lamhma khaw kamah, lamhnuk khaw kamah coeng ni.
13 Ja, min Haand har grundfæstet Jorden, og min højre Haand har udspændt Himlene; jeg kalder dem frem, og de staa der tilsammen.
Ka kut loh diklai a suen tih ka bantang kut loh vaan a phayai. Amih te ka khue tih tun paiuh.
14 Samler eder, alle til Hobe, og hører! Hvo iblandt dem har forkyndt disse Ting: Den, Herren elsker, skal gøre efter hans Behag imod Babel og lade hans Arm kendes imod Kaldæerne.
Nangmih te boeih coi uh thae lamtah hnatun uh lah. Amih taengah aka puen pah khaw unim? Te rhoek te BOEIPA amah loh lungnah dongah Babylon te a kutnaep neh Khalden te a bantha neh a saii ni.
15 Jeg, jeg har sagt det, jeg har ogsaa kaldet ham; jeg vil lade ham komme, og hans Vej skal lykkes.
Kai kamah loh ka thui dongah anih te ka khue. Anih te ka khuen vetih a longpuei thaihtak ni.
16 Kommer nær til mig, hører dette! fra Begyndelsen har jeg ikke talt i Løndom; fra den Tid, at det blev til, er jeg der; og nu har den Herre, Herre sendt mig, og sin Aand.
Kamah taengah ha mop lamtah hnatun laeh. He tah a lu lamkah neh a huephael kah moenih. Amah a om tue lamkah ni pahoi ka thui coeng. Tahae ah khaw ka Boeipa Yahovah kah a Mueihla nen ni kai n'tueih.
17 Saa siger Herren, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, og som fører dig paa Vejen, som du skal gaa.
Nang aka tlan BOEIPA neh Israel kah a cim loh, “Kai tah nang hoeikhang sak ham aka cang puei tih, longpuei kah na caeh koi dongah nang aka hoihaeng Yahovah na Pathen ni.
18 Gid du vilde agte paa mine Bud, da skulde din Fred vorde som Floden og din Retfærdighed som Havets Bølger.
Ka olpaek te na hnatung dawk nen mah na ngaimongnah loh tuiva bangla, na duengnah loh tuipuei tuiphu bangla om coeng.
19 Og din Sæd skulde vorde som Sand, og dit Livs Afkom som dets Smaastene; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges for mit Ansigt.
Nang kah tiingan khaw laivin bangla om coeng tih na ko khuikah na cadil rhoek khaw cangtham bangla pat tlaih pawh. A ming khaw kamah mikhmuh lamloh phae tlaih pawh.
20 Gaar ud af Babel, flyer fra Kaldæerne; forkynder og lader dette høre med Frydesangs Røst, bringer det ud indtil Jordens Ende, siger: Herren har genløst sin Tjener Jakob.
Babylon lamloh coe uh laeh. Khalden lamloh yong uh laeh. Tamlung ol neh puen uh lamtah yaak sak uh laeh. He he diklai khobawt la khuen uh. BOEIPA loh a sal Jakob a tlan coeng,” tiuh.
21 Og de lede ingen Tørst, han ledte dem igennem Ørknerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem; og han kløvede en Klippe, og der flød Vand.
Amih te imrhong longah a caeh puei dae a halthi uh moenih. Lungpang khui lamkah tui te amih ham a sih sak tih lungpang a paeng vaengah tui khaw phuet,” a ti.
22 De ugudelige, siger Herren, have ingen Fred.
Halang rhoek taengah rhoepnah om mahpawh. BOEIPA loh a thui.
