Esajas 47

1 Stig ned og sæt dig i Støvet, du Jomfru, Babels Datter! sæt dig paa Jorden, her er ingen Trone, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke mere naa det, at de kalde dig „den kælne‟ og „den yppige‟.

LEUM GOD El fahk, “Babylon, fani liki tron lom, Ac muta fin kutkut infohk uh. Meet kom oana sie virgin, sie siti ma soenna kutangyukla, A inge monum tia sifil fisrasrsrasr ac fwel! Inge kom sie mutan kohs.

2 Tag fat paa Kværnen og mal Mel; slaa Sløret til Side, løft Slæbet, blot Benene, vad over Floderne!

Furokak eot in ilil flao! Eisla nuknuk afinyen motom! Sarukla nuknuk kato lom. Olak sikut lom an ac tupalla infacl uh!

3 Lad din Blusel blottes og din Skam ses; jeg vil hævne mig, og jeg skal ikke møde noget Menneske.

Mwet uh ac liye lah kom koflufol; Elos fah liye ke kom akpusiselyeyuk ac mwekinla. Nga ac oru foloksak luk, ac wangin mwet ac tulokinyuwi.”

4 Vor Genløser, hans Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.

God mutal lun Israel El aksukosokyekutla — Inel pa LEUM GOD Kulana.

5 Sid i Tavshed, og gak ind i Mørket, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger.

LEUM GOD El fahk nu sin Babylon, “Muta in lohsr uh ac mislana. Mwet uh ac tia sifil pangon kom kasra lun mutunfacl uh!

6 Jeg var vred paa mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over den alderstegne.

Nga tuh kasrkusrak sin mwet luk. Nga tia sifil oralos oana mwet luk. Nga fuhlelosi nu inpoum, Ac kom tiana pakomutalos. Finne mwet matu, kom arulana akkeokyalos.

7 Og du sagde: Jeg skal være Dronning evindelig; saa at du ikke har lagt det paa Hjerte og ikke tænkt paa, hvad Enden skulde blive derpaa.

Kom nunku mu kom ac kasra nwe tok, Oru wangin nunkeyen ma inge sum Lah ac mau fuka saflaiya.

8 Saa hør nu dette, du vellystige! du som bor tryggelig og siger i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg, jeg skal ikke sidde Enke og ej vide, hvad det er at vorde barnløs.

“Porongo ma se inge, kom su lungse mwe pwar Ac nunku mu moul lom an oakwuk ac wanginna sensen kac. Kom fahk mu kom fulat oana God, Ac wangin sie oana kom. Kom nunku mu kom ac tiana katinmasla, Ku pulakin keok ke sripen tulik nutum uh wanginla.

9 Men disse to Ting skulle i et Øjeblik komme over dig paa een Dag: At blive barnløs og Enke; i fuldt Maal skulle de komme over dig, uagtet dine mange Trolddomskunster, og uagtet dine mange stærke Besværgelser.

Tusruktu in kitin pacl na, ke len sefanna, Ma inge kewa fah sikyak nu sum. Kom finne susfa ac orek inutnut, Mukul tomom ac tulik nutum uh ac fah wanginla.

10 Du forlod dig paa din Ondskab, du sagde: Der er ingen, som ser mig; din Visdom og din Kløgt have forført dig, og du sagde i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg.

“Arulana wangin fosrnga lom ke ma koluk lom; Kom nunku mu wangin sie ac ku in liye kom. Lalmwetmet ac etauk lom kiapwekomla, Ac kom sifacna nunku mu kom God — Wangin sie saya oana kom.

11 Men det onde skal komme over dig, du skal ikke vide, naar dets Frembrud er, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; og der skal hastelig komme Ødelæggelse over dig, inden du ved det.

Mwe ongoiya ac fah tuku nu fom, Ac inutnut lom an tia ku in sikulya. Musalla ac fah sa na in sun kom, Sie musalla yohk ma kom tiana nunku mu ac sikyak!

12 Staa nu frem med dine Besværgelser og med dine mange Trolddomskunster, med hvilke du har trættet dig fra din Ungdom af; maaske du dog kunde hjælpe dig dermed, maaske du kunde gøre Modstand.

Sruokyana mwe inutnut ac mwe susfa lom; Kom nuna orekmakin ma ingan oe ke kom fusr ah me. Sahp ac ku in kasrekom, Ku sahp kom ku in sang aksangengye mwet lokoalok lom.

13 Du har trættet dig ved dine mange Anslag; lad nu dem, som udspejde Himmelen, som se efter Stjernerne, dem, som give Besked for hver Maaned, staa frem og frelse dig fra de Ting, som skulle komme over dig.

Wangin ku lom, kom finne eis kas in kasru Sin mwet su suiya itu uh, Ac kitalik pulan pacl uh fal nu ke ma elos liye inkusrao, Ac fahkak nu sum ma ac sikyak nu sum Ke malem nu ke malem. Sap mwet tuni ma oan yen engyeng uh ingan in tuku ac molikomla.

14 Se, de skulle være som Halm, Ilden skal opbrænde dem, de kunne ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved eller en Ild at sidde for.

“Elos ac fah oana mah pao, Ma sie e ac fah furreak! Elos ac tia pac ku in sifacna molelosla. Firir sac ac fah arulana fol nu selos, Tia e in langlung se.

15 Saaledes gaar det dig med dem, som du har trættet dig ved; de, som færdedes med dig fra din Ungdom af, de skulle fare vild hver til sin Side, der er ingen, som frelser dig.

Pa na ingan luman kasru kom ac eis sin Mwet tuni ma oan yen engyeng uh, su kom muta lolngok yoro in moul lom nufon. Elos nukewa ac som liki kom ac fahsr innek lalos sifacna, Ac wangin sie selos fah lula in molikomla.”