Esajas 46
1 Bel synker i Knæ, Nebo synker sammen, deres Billeder lægger man paa Dyr og Fæ; hvad I bare, læsses som en Byrde paa de trætte Dyr.
Bǝl bolsa tiz pükti, Nebo engixiwatidu; Ularning mǝbudliri ulaƣlarning zemmisigǝ, kalilarning zimmisigǝ qüxti; Silǝr kɵtürgǝn nǝrsiliringlar ǝmdi ulaƣlarƣa artilƣan bolup, Ⱨalsiz ulaƣlarƣa eƣir yük bolidu!
2 De synke sammen, de synke i Knæ til Hobe, de kunne ikke undkomme med Byrden; men de selv maa gaa i Fangenskab.
Ular engixidu, birliktǝ tiz pükixidu; Ular muxu yükni ⱪutⱪuzalmaydu, Bǝlki ɵzliri ǝsirgǝ qüxidu.
3 Hører mig, Jakobs Hus og alle I overblevne af Israels Hus, I, som ere lagte paa mig fra Moders Liv af, I, som bæres af mig fra Moders Skød af!
I Yaⱪupning jǝmǝti, Xundaⱪla Israil jǝmǝtining ⱪaldisi, Ananglarning ⱪorsiⱪidiki qaƣdin tartip üstümgǝ artilƣanlar, Baliyatⱪudiki qaƣdin tartip kɵtürülüp kǝlgǝnlǝr, — Manga ⱪulaⱪ selinglar!
4 Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.
Silǝr ⱪeriƣuqimu Mǝn yǝnila xundaⱪturmǝn, Qeqinglar aⱪarƣuqimu Mǝn silǝrni yüdüp yürimǝn; Silǝrni yasiƣan Mǝndurmǝn, silǝrni kɵtürimǝn; Silǝrni yüdüp ⱪutⱪuzimǝn.
5 Ved hvem ville I ligne mig, eller med hvem ville I stille mig sammen? og hvem ville I maale mig med, at vi skulle være hverandre lige?
Əmdi Meni kimgǝ ohxatmaⱪqi, Yaki kimni Manga tǝng ⱪilmaⱪqisilǝr? Uni Manga ohxax dǝp, Silǝr kimni Mǝn bilǝn selixturmaⱪqisilǝr?
6 De ryste Guld ud af Pungen og veje Sølv paa Vægten, de lønne en Guldsmed, at han skal gøre en Gud deraf, for hvilken de falde paa Knæ og nedbøje sig.
Ular bolsa ⱨǝmyanidin altunni qeqip berip, Kümüxnimu taraziƣa salidu, Bir zǝrgǝrni yalliwalidu, U bir mǝbudni yasap beridu; Ular yiⱪilidu, dǝrwǝⱪǝ qoⱪunidu!
7 De løfte den op, de bære den paa Skuldrene og sætte den paa dens Sted; der staar den, den viger ikke fra sit Sted, vil nogen end raabe til den, skal den dog ikke svare, den kan ikke frelse nogen af hans Nød.
Ular uni mürisigǝ artidu, Uni kɵtürüp, ɵz orniƣa ⱪoyidu; Andin u axu yǝrdǝ ɵrǝ turidu; U ornidin ⱪozƣilalmaydu; Birsi uningƣa yelinip tilǝydu, Lekin u jawab bǝrmǝydu; U kixini awariqilikidin ⱪutⱪuzmaydu.
8 Kommer dette i Hu og værer mandige; I Overtrædere! lægger det paa Hjerte!
Muxu ixlarni esinglarda tutunglar; Xundaⱪla ɵzünglarni ⱨǝⱪiⱪiy ǝrkǝklǝrdǝk kɵrsitinglar; I, itaǝtsizlǝr, Buni esinglarƣa kǝltürünglar;
9 Kommer de forrige Ting fra gammel Tid i Hu; thi jeg er Gud og ingen ydermere, ja, jeg er Gud, og ingen er som jeg,
Ilgiriki ixlarni, yǝni ⱪǝdimdin bolƣan ixlarni esinglarƣa kǝltürünglar; Qünki Mǝn Tǝngridurmǝn, baxⱪa biri yoⱪtur; Mǝn Hudadurmǝn, Manga ohxaxlar yoⱪtur;
10 jeg, som fra Begyndelsen kundgør Enden og fra fordums Tid de Ting, som end ikke ere skete; jeg, som siger: Mit Raad skal bestaa, og jeg vil gøre alt det, som mig behager;
Mǝn: «Mening bekitkinim orunlinidu, Kɵnglümgǝ barliⱪ pükkǝnlǝrni ǝmǝlgǝ axurmay ⱪoymaymǝn» dǝp, Ixning nǝtijisini baxtila, Aldin’ala tehi ⱪilinmiƣan ixlarni ayan ⱪilip eytⱪuqidurmǝn;
11 jeg, som kalder en Rovfugl fra Østen, en Mand, som skal gøre efter mit Raad, fra et langt fraliggende Land; jeg har baade talt det og vil lade det komme, og jeg har beskikket det, jeg vil ogsaa udføre det.
Künqiⱪixtin yirtⱪuq bir ⱪuxni, Yǝni kɵnglümgǝ pükkinimni ada ⱪilƣuqi bir adǝmni yiraⱪ yurttin qaⱪirƣuqidurmǝn. Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn sɵz ⱪilƣan, Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn uni qoⱪum ǝmǝlgǝ axurimǝn; Buni niyǝt ⱪilƣanmǝn, Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn uni wujudⱪa qiⱪirimǝn.
12 Hører mig, I, som ere stolte i Hjertet! I, som ere langt fra Retfærdighed!
I ⱨǝⱪⱪaniyliⱪtin yiraⱪ kǝtkǝn jaⱨillar, Manga ⱪulaⱪ selinglar: —
13 Jeg har ladet min Retfærdighed komme nær til, den er ikke langt borte, og min Frelse tøver ikke; jeg vil give Frelse i Zion og min Herlighed over Israel.
Mǝn ⱨǝⱪⱪaniyliⱪimni yeⱪin ⱪilimǝn, U yiraⱪlaxmaydu; Xuningdǝk Mening nijatim ⱨǝm keqikmǝydu; Mǝn Zionƣa nijat yǝtküzüp, Israilƣa julaliⱪ-güzǝllikimni tiklǝp berimǝn».
