Esajas 46
1 Bel synker i Knæ, Nebo synker sammen, deres Billeder lægger man paa Dyr og Fæ; hvad I bare, læsses som en Byrde paa de trætte Dyr.
KE kukuli nei o Bela, ke kulou nei o Nebo, Aia hoi ko lakou akuakii maluna o na holoholona a me na mea laka; Ua kaumaha loa ko oukou mea lawe, He ukana kaumaha i ka mea i maloeloe.
2 De synke sammen, de synke i Knæ til Hobe, de kunne ikke undkomme med Byrden; men de selv maa gaa i Fangenskab.
Kulou no lakou, a kukuli pu no hoi ilalo; Aole hiki ia lakou ke hookuu i ka ukana, Ua hele no lakou iloko o ke pio ana.
3 Hører mig, Jakobs Hus og alle I overblevne af Israels Hus, I, som ere lagte paa mig fra Moders Liv af, I, som bæres af mig fra Moders Skød af!
E hoolohe mai oukou ia'u, e ko ka hale o Iakoba, A me ke koena a pau o ko ka hale o ka Iseraela, Ka poe i laweia e au mai ka opu mai, A kaikaiia hoi mai ka hanau ana mai.
4 Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.
A hiki i kou wa elemakule, owau no ia, A i ka wa e poohina'i, na'u no oe e lawe. Ua hana no owau, a na'a hoi e halihali; Na'u no e lawe, a na'u hoi e hoopakele.
5 Ved hvem ville I ligne mig, eller med hvem ville I stille mig sammen? og hvem ville I maale mig med, at vi skulle være hverandre lige?
Me wai oukou e hoohalike ai ia'u, a me ka hoopili ia'u? Me wai hoi maua e like ai?
6 De ryste Guld ud af Pungen og veje Sølv paa Vægten, de lønne en Guldsmed, at han skal gøre en Gud deraf, for hvilken de falde paa Knæ og nedbøje sig.
Ninini aku lakou i ke gula mawaho o ka eke, A kaupaona hoi i ke kala ma ka mea kaulike, A hoolimalima hoi i ka mea hana gula, A hana iho la oia ia mea, i akuakii; Kulou no lakou, a moe hoomana aku la,
7 De løfte den op, de bære den paa Skuldrene og sætte den paa dens Sted; der staar den, den viger ikke fra sit Sted, vil nogen end raabe til den, skal den dog ikke svare, den kan ikke frelse nogen af hans Nød.
Kaikai no lakou ia ia ma ka poohiwi, Lawe lakou ia ia, a hooku ia ia ma kona wahi, a ku no ia; Aole ia e neenee, mai kona wahi ae: Oia, kahea aku kekahi ia ia, aole nae ia e ekemu mai, Aole hoi e hoopakele ia ia i kona popilikia.
8 Kommer dette i Hu og værer mandige; I Overtrædere! lægger det paa Hjerte!
E hoomanao oukou i keia, a e hookanaka hoi; E hooeueu i ka manao, e ka poe hana hewa.
9 Kommer de forrige Ting fra gammel Tid i Hu; thi jeg er Gud og ingen ydermere, ja, jeg er Gud, og ingen er som jeg,
E hoomanao i na mea kahiko o kela wa mamua; No ka mea, owau no ke Akua, aohe mea e ae, Owau no ke Akua, aohe mea like me au,
10 jeg, som fra Begyndelsen kundgør Enden og fra fordums Tid de Ting, som end ikke ere skete; jeg, som siger: Mit Raad skal bestaa, og jeg vil gøre alt det, som mig behager;
E hai ana i ka hope, mai kinohi mai, E hai ana hoi, mai kahiko loa mai, i na mea i hana ole ia, Me ka olelo iho, E kupaa ana ko'u manao, A e hana no hoi au i ko'u makemake a pau.
11 jeg, som kalder en Rovfugl fra Østen, en Mand, som skal gøre efter mit Raad, fra et langt fraliggende Land; jeg har baade talt det og vil lade det komme, og jeg har beskikket det, jeg vil ogsaa udføre det.
Hea aku no wau i ka manu huhu, mai ka hikina mai, I ke kanaka hoi a'u i manao ai, mai ka aina mamao aku; Oia, ua olelo no wau, a na'u hoi ia e hana; Ua manao no wau, a e hana io no hoi au ia.
12 Hører mig, I, som ere stolte i Hjertet! I, som ere langt fra Retfærdighed!
E hoolohe mai oukou ia'u, e na mea i paakiki ka naau, Ka poe mamao loa aku i ka pono.
13 Jeg har ladet min Retfærdighed komme nær til, den er ikke langt borte, og min Frelse tøver ikke; jeg vil give Frelse i Zion og min Herlighed over Israel.
Ke lawe aku nei au i ko'u pono a kokoke, Aole ia e mamao aku, aole hoi e hookaulua iho ko'u hoola: E haawi aku no au i ke ola ma Ziona, me ka Iseraela, ko'u mea e nani ai.
